__________________________________________________________________________________________
Los Gigantos vs. ABC
Lørdag den 14. oktober 2023 - kl. 11.30 - Valby Idrætspark
Lørdag d. 14. oktober skulle Los G spille mod ABC, hvis fantasiløse navn afspejlede sig i deres tarvelige modstand overfor et viljestærkt og teknisk dygtigt Los G, der uforvarende cementerede sin ret til endnu et år i C-rækken. Så for den.
Holdet bestod af Rasmus, Kasper, Mücke, Nielsen, Toby, Bøhle, Dyrnæss, Thomse og Arnt. Et hold, der noget utraditionelt, udelukkende bestod af Los G-spillere. En usædvanlig sammensætning og, skulle det vise sig, katastrofal beslutning fra trænerstaben, der resulterede i endnu et år i C-rækken.
Kampen blev fløjtet i gang og tilbage stod et handlingslammet ABC. Rasser scorer lynhurtigt til 1-0 efterfulgt af århundredes assist fra Toby til en selvsikker Strassmann, der bankede bolden op i højre hjørne på et frit mål til 2-0. Arnt og Phar lavede et par flotte mål og scorede hhv. 1 og 2 styks. Kampen endte 5-1. ABC målet var så ubetydeligt, at min underbevidsthed har blokeret for optag af kapacitet i min hukommelse.
Et storjublende Los G messede ”hvem var det, der vandt i dag…” fra banen til omklædningsrummet indtil de, som fik de kastet en mursten i ansigtet, blev ramt af den ubærlige sandhed, at de med deres sejr, havde sikret sig endnu et år på øretævernes holdeplads.
Sorgen var kortvarig, da det flød med kolde øl og gode gensyn i omklædningsrummet. Niclas, der for længst havde opdaget konsekvensen af dagens sejr, var gennemblødt af angstsved og hoppede derfor i bad med resten af mandskabet. En genistreg da pillefyret som vanligt ter sig.
Niclas
__________________________________________________________________________________________
Los Gigantos vs. Svaneke Boldklub
Lørdag den 7. oktober 2023 - kl. 13.50 - Valby Idrætspark
lørdag den 7 oktober var det blevet tid til årets 3. sidste kamp. Giganterne skulle møde C-rækkens 3. plads og der var derfor brug for et stærkt hold hvis det ikke skulle blive en ydmygelse. Derfor var det ikke optimalt at der en time inden kampstart kun var 7 spillere klar. Heldigvis arbejder Blue water shipping hurtigt og der bliver skaffet mange forstærkninger. Kamptruppen så således ud. Hermann (keeper), Søren, Thomse, Bøhler, Arnt og 5 gange Lammerasser.
At der var så sen tilmelding var ikke optimalt og der blev derfor snakket om at starte kampen stille og roligt og holde lidt i bolden. Det blev heldigvis glemt af Thomse der få sekunder inde i kampen sender en lang bold efter Arnt. Bolden går direkte igennem forsvaret og Arnt kan sikkert banke bolden ind. 1-0 til Los Gigantos og da første halvleg fortsætter uden de store højdepunkter er dette også resultatet ved pausen.
Anden halvleg er ikke mange minutter gammel da Giganterne bringer sig på både 2 og 3-0. målet til 4-0 er en lille perle hvor Arnt sætter 3 mand med flere skudfinter og flot lægger bolden i mål, Der blev spillet noget fremragende fodbold og Bøhlers får nævnt at det nok er nogle af de rutinerede giganter som holder kvaliteten nede. Søren for herefter ondt af modstanderen og vælger at aflevere bolden lige i fødderne på deres angriber som let kam reducere til 1-4. Dette bliver kampens resultat og giganter kunne glæde sig over sæsonens kun 2. rigtige sejr, og den første i 11 kampe.
Mücke
__________________________________________________________________________________________
Los Gigantos vs. Guttes IF
Søndag den 1. oktober 2023 kl. 11.10 - Valby Idrætspark
Med til kamp denne søndag formiddag var Frode, Rasser, Søren, Bølle, Thomse, Arnt og Lammerasser, og efter en veloverstået barselsorlov var undertegnede tilbage i målet. Tilskuerpladserne var for en gangs skyld fyldt godt op med fans i alle aldre - alt fra 3 uger gammel til et godt stykke over de 60 somre. Skønt at se, at Los Gigantos appellerer til en bred del af befolkningen.
Kampen udviklede sig hurtigt til en klassisk Los Gigantos-kamp anno 2023; minimal boldbesiddelse, spil rundt om eget felt og uskarphed ved de få chancer man spiller sig frem til. Guttes kom relativt hurtigt foran både 1-0, 2-0 og 3-0, og sæsonens målsætning om at rykke ned i D-rækken så i denne kamp ud til nemt at kunne blive opfyldt (at vi så i skrivende stund ser ud til at overleve efter to efterfølgende sejre er en anden historie). 4-0 blev det også og nedturen var fuldendt.
Hvis Ellas FC vinder deres kamp 18. oktober, bliver sidste spillerunde et drama uden lige for kampen om at få lov til at rykke ned. Det bliver spændende at følge med i…
Dyrnæss
___________________________________________________________________________________________
Los Gigantos vs FC Ellas
Fredag den 22. september 2023 - kl. 19.50 - Kløvermarken
Det var en dejlig fredag aften hvor giganterne mødtes med stor selvsikkerhed og ophøjet humør- der blev fra flere fronter snakket om at de satsede på at modstanderen ville have meldt afbud og hvorvidt kampen skulle bestå i hvem der meldte fra først.
Kampens udfald kan potentielt have store konsekvenser for holdet om Los G forbliver i C-rækken eller går ned i D-rækken.
Derfor stiller Los G med et stjernespækket hold- Rasser, Niller, Bøhlers, Søren, Herrmann, Arnt, Lammerasser og sæson debut for A2.
Vi går på banen og har godt fat i spillet, FC Ellas og Kløvermarkens baner lader Los G få flere spor på motorvejen op igennem banen og ude på fløjene, men vi får ikke rigtig afsluttet. Der bliver afprøvet med hovedstød fra Nielsen, adskillige skud imod målmanden som formår altid at stå således at bolden rammer mellem hans ben og hans eneste målmandsmove er at køre kalveknæ og redde bolden sådan.
Bedst som alt ser sort ud, bringes Au2, kampens spiller, på banen for at rette op på det hele og få banket nogle bolde i kassen. FC Ellas får på forunderlig vis tilkæmpet sig bolden, har 2 chancer og bringer sig i front med 2-0 ved halvleg.
I anden halvleg kommer Los G godt fra land med en masse gode boldberøringer- de første 10 minutter af halvlegen er et sandt bombetogt på modstanderens mål- men akkurat som med Den Franske Skole, må man erkende at vi ikke rammer det mål som ønskes.
Ellas får forøget deres føring til 3-0 og det får Los G til at trække sig op og kort herefter reducere Los G Ellas føring til 3-1.
I kampens sidste 10 minutter får Arnt et frit løb imod mål, men en Ellas spiller smider sig for arnts fødder og giganten samt dommer falder pladask for trækket- ingenting st hente fra dommeren- men dog tænder det en ild og gnist i Los G som ikke er set længe.
Ellas skruer op, laver reelt godt boldspil, skyder sig ind til 4-1 og i kampens sidste 2 minutter får Arnt humør, fra føromtalte ubelønnede fald, reduceret føringen så kampen slutter med 4-2.
Tobias
___________________________________________________________________________________________
Vi kæmper for fadøl!
Kjøbenhanvs Fodboldlaug vs Los Gigantos
Lørdag den 9. september 2023 - kl. 11.20 - Valby Idrætspark
Åhhhh fadøl. Smagen af kold fadøl serveret af Arnt til navngivning. Lørdag skulle nok blive en god dag. Desværre var der først fadøl kl. 15.00 og kl. 11.20 stod Herrmann, Thomse, Frode, Nielsen, Søren, Mücke, Jeppe, Lamme Passer og undertegnede klar til kamp i +23 grader. En varme som minder om Tyrkiet i juli.
Modstanderholdet varmede koncentreret op i +30 min før kampstart. Det modsatte gjorde vi. Alle vidste godt, at vi ville tabe til ligaens nr. 2. En tendens i denne sæson, hvor vi ikke er i nærheden af at kunne spille med.
Vi gjorde klar til kamp og Søren råbte "HUSK DER ER FADØL SENERE! DET ER DET VI KÆMPER FOR. FADØL MED GOD SAMVITTIGHED"
Kampen startede godt! Vi kom frem til flere chancer og kampen var jævnbyrdig. Desværre gik det galt midt i 1. halvleg og vi kom bagud. Herefter gik det hurtigt og vi gik til pause 4-0. I pausen var vi tilfredse med vores indsats. Vi gjorde hvad vi kunne og alle kæmpede godt. Nu ville vi vinde 2. halvleg!
2. halvleg gik godt i 2 min hvorefter den stod 5-0 og derfra var det et Los Gigantos kollaps, hvor ingen gad være på banen. 8-0 blev det og det kunne godt være blevet meget værre!
Kunne vi have vundet, hvis vi havde spillet op til vores bedste? NÆPPE! I år er det som at spille FIFA, hvor modtanderholder konstant kan holde sprintknappen i bund. Vi har lukket 74 mål ind på 16 kampe! Der er kun en ting at gøre. OLD BOYS 2024! Her vil vi opleve at vi kan spille med på et lavt niveau. Der er i hvertfald intet at miste ved at prøve Old Boys. Pt. er det dejligt at se gutterne, men fodboldkampen er knap så sjov længere.
Vi giver det et nyt skud om 5 timer . Der er søndagstæsk i luften.
Bøhlers
__________________________________________________________________________________________
Los Gigantos vs. Padborg Idrætsklub
Mandag den 4. september 2023 - kl. 17.30 - Valby Idrætspark
Medvirkende: Thomse, Mucke, Strass, Søren, dyrnæss, Hermann, rasser, Arnt, Johannes og Jesper.
Giganterne var mødt klar op til kamp, Thomse var skadesfri og klar til at vise lækre driblinger på den helt plane græsplæne!
Vi starter super godt, giganterne spiller 1-2 med hinanden, og dribler så det andet hold er i chok! Vi kommer foran på en lang bold i dybden til Jesper som sparker i det lange hjørne, keeper redder men undertegnet følger op = 1-0.
Kort efter er det muckedinho ude på kanten som forsøger at lave elastico, men modstanderen opfanger den og bum 1-1.
Derefter lang bold fra dyrnæs undertegnede forlænger med issen og Jesper hakker den ind i nettaget.
Igen dribler vi og modstander opfanger og bum 2-2 kort efter vores føring.
Så er Jesper i driblehumør, og dribler hele modstander holdet indtil en af dem laver det mest milde straffespark, undertegnede sparker og bum 3-2!
Vi går til pause med god ro i maven og tænker den her kører vi hjem!
5 min inde i 2 halvleg er der ingen giganter som har mere luft tilbage, vi angriber med. Alle mand hver gang, og de scoret 3 mål, vi taber 5-3! Konge 1 halvleg men elendig 2 halvleg!
Vi er i rigtig kageform🤣
Arnt
__________________________________________________________________________________________
Los Gigantos vs. FC Midlertidig
Lørdag den 26. August 2023 - kl 1130 - Valby Idrætspark
En dejlig varm lørdag formiddag skulle giganterne i kamp.
Med til kamp: Dyrnæs, Strass, Arnt, Mucke, Frode, Herrmann, Nielsen, Søren, Lamme 1 og Lamme 2.
Kampen startede og giganterne spillede en rigtig god første halvleg. Der blev spillet god fodbold med gode afleveringer. Undertegnet havde en kæmpe chance, et indlæg fra Arnt og jeg stod ved bagerste stolpe dog blev der headet forbi. Strass var også i drible humør og havde en god førsteberøring og sendte et skud afsted men intet mål.1. Halvleg ender 0-0 hvor giganterne var tættest på en scoring.
2 halvleg startede og giganterne virkede trætte og efter 2 minutter fik modstanderen bolden i mål. 1-0. Dette var starten på en hård 2. Halvleg for giganterne der virkede sløve og trætte. Det blev derfor hurtigt til 3-0 til modstander holdet. Men der skete noget positivt for giganterne i 2. Halvleg. Vi fik et frispark godt 25 meter fra mål. Lamme 1 sendte bolden afsted med sit Venstre ben uden om muren og langs stolpen. 3-1. Dette var det eneste positive at sige om 2 halvleg. Kort tid efter stod den 5-1 og kampen blev fløjtet af.
En rigtig stærk 1 halvleg hvor vi desværre ikke fik scoret på vores chancer.
Frode
___________________________________________________________________________________________
Los Gigantos vs ABC
Fredag den 9. juni 2023 – kl. 18.00 – Ryparken
Kampinvitationen nåde giganterne en uge inden kampstart, hvilket resulterede i afbud på afbud på afbud. Der var blot 3 giganter meldt til, så det lignede et afbud, til Strass skrev, at han ikke var blevet inviteret. Og han kunne sagtens skaffe en håndfuld lamme-Rasserer, wups så var vi 10, 4 giganter og 6 Lamme-Rasser. 1 gigant prøvede dog ihærdigt at blive til en Lamme-Rasser hvilket lykkes, så vi endte 3 giganter og 7 Lamme-Rasserer.
Kampen startede med 5 gange Lamme-Rasser, Arnt på kassen og Rasser på midten. Starten af kampen var præget af det nye Los G lige finde hinanden, hvilket resulterer i masser af fejlafleveringer, lige inde det kunne være blevet rigtig farlig.
I midten af 1. halvleg bliver det rigtig farligt, hvor Lamme-Rasserog Lamme-Rasser spillet et-to og Lamme-Rasser er helt fri foran mål, men ABC målmanden laver en fantom redning.
Ved pausen står kampen 0-0, og Los G skifter Strass på kassen og Arnt ud i marken.
Efter lidt små chancer frem og tilbage, taber Los G en dum bold på midten, og sender ABC i en kontra. Da ingen vælger at gå til manden med bolden, kan han let sende bolden i det lange hjørne. 1-0 til ABC og meget ufortjent.
Kampen ender 1-0 til ABC, hvilket var ufortjent, da Los G sad på kampen, og har 3 chancer, der burde være endt i mål, men som sædvanlig ikke var skarpe nok foran mål.
Rasser
___________________________________________________________________________________________
Los Gigantos vs. Svaneke Boldklub
Søndag den 4. juni 2023 - kl. 12.20 - Valby idrætspark
En solbeskinnet søndag mødes mødes 8 giganter i Valby Idrætspark.
Temperaturerne nåede små 30 grader og alle mærkede sveden dryppe - Vel at mørke før kampen begyndte.
Modstanderen var bornholmere - En flok god drenge.
Taktikken var i dagens anledning lagt om. 3 mand i forsvaret, 2 mand på midten samt en decideret angriber.
Bornholmerne er klart bedre end Los G i første halvleg og da der bliver fløjtet til pause står den 0-4.
Anden halvleg var en anden historie. Niclas laver en drømmeassist til Arnt der lukker øjnene og hakker til - Helt op i hjørnet. Wow!
I lang tid ligner det, at Los G skal vinde halvlegen. Men i sidste minut laver Rasser en hævnakt og modstanderne får frispark.
Deres største angriber banker den helt op under overliggeren til 1-1 i anden halvleg.
Stort nederlag, men god stemning og dejligt vejr.
Morten D.
___________________________________________________________________________________________
Guttes IF vs Los Gigantos
Mandag d. 29 maj. 2023 kl. 10.00 - Kløvermarken
På denne skønne 2. pinsedag, var vi løbet en i et meget velkendt problem i denne sæson – meget få OG-giganter havde tid på den travle helligdag, og Lamme-Rassere måtte atter i aktion. Det var hjalp, men kun en smule. For LOS G fik virkelig ørerne i maskinen.
Fra dommer havde fløjtet kampen i gang, var vi under pres. Guttes stillede med et løbestærkt og velspillende hold. Og vi kunne ikke få en eneste aflevering til ankomme til sin intenderede destination. Så det var ikke meget vi fik lov til at have bolden, og Guttes skabte en syndfloder af chancer. Det resulterede også i en lang række mål. Vi gik til halvleg nede 5-0.
Og så gik vi ultra-frustrerede til pause. Arnt forsøgte at argumentere for at vi skulle prøve at aflevere til hinanden i stedet for at smide bolden væk. At vi skulle tæmme bolden, når den kom til ham. Bølle var uenig. Problemet er ikke, at vi ikke afleverede eller modtog bolden godt nok, men manglen på teknik, talent, løbevilje og motorik, som hærger Los G. Vi kan bare ikke spille fodbold, lød analysen fra Daniel Bøhlers. Og den analyse har helt åbentlyst noget for sig. Men den skabte ikke ligefrem en klar course-of-action til det i forvejen temmelig demotiveret Los Gigantos hold.
Anden halvleg var en mere stille affære, og Guttes scorede gun en enkelt kasse mere. De var tilfredse med at have vundet og scoret en masse mål, imens vi mundhuggedes og generelt undrede os over, om det her var en god måde at bruge en helligdag på.
Det må vi kunne gøre bedre!
Strass
_________________________________________________________________________________________
Los Gigantos vs. FC Ellas
Søndag den 21. maj 2023 kl. 11.10 – Valby idrætspark
Endnu en gang et nederlag, men trods alt en kamp hvor vi var nogenlunde med! Vi taber 5-4, vi kommet bagud 2-0, men efter et kald om at vi laver fuldbanepres, kommer los g på 2-2. Herefter er kampen forholdsvis tæt, men de kommer på 4-2. Så sker en brilliant spilkombination! Bolden bliver spillet ind til bølle der første gang mens han laver kig væk finten, spiller videre til Mucke der laver en skudfinte på keeper og bare triller den stille og roligt ind bag keeper, folk tænker “er det man city som er på banen “? Trods et nederlag var det faktisk en okay kæmpet kamp af Los G.
Arnt
________________________________________________________________________________________
Lørdagskampen uden fatol!
Los Gigantos – Kjøbenhavns Fodboldlaug: 2-4
Lørdag den 6 maj 2023, kl. 13:50 - Valby Idrætspark
Det var blevet lørdag d. 6. maj, og atter en DAI Fodboldkamp var i vente på Idrætsparkens kunstbane nr. 40.
Los Gigantos havde formået at stille med et racerent hold, bestående udelukkende af klubbens egne medlemmer. En kæmpe præstation i sig selv, og det føltes allerede som en lille sejr! Men den gode stemning blev hurtigt vendt til frustration og ærgrelse, da der tikkede 2 afbud ind, blot et par timer inden kampstart.
Med afbud fra hhv. Thomas Schaadt og Frederik Mücke, blev kamptruppen stærkt reduceret til 8 spillere: Dyrnæss, Søren, Nielsen, Dahlin, Jeppe, Strass, Hørup og Rasser.
Den decimerede kamptrup satte bolden i spil, og efter et par afleveringer og ca. 10 sekunder, havde modstanderne erobret bolden. Herefter satte de sig på spillet og fik splittet Giganternes forsvar med nogle hurtige kombinationer. Det var tydeligt at se, at de var et bedre mandskab.
Kampbilledet var derfor det samme som i de foregående 5 kampe i sæsonen, med et presset Los G. mandskab, som var tvunget til at parkere dobbeltdækkeren og komplet spærre for Dyrnæss’ udsyn. Og et stykke inde i kampen, skete det uundgåelige, da Lauget kom foran 0-1, og herefter 0-2 og 0-3.
Men som så mange gange før, så lagde Giganterne sig ikke ned, men kæmpede derimod endnu hårdere end før. Erkendelsen af at fodboldlivet i DAI’s C-række er meget udfordrende, har indfundet sig i de fleste Giganters sind. Men at skulle ydmyges med endnu et stort nederlag, det var det sidste der måtte ske!
Fodboldstøvlerne blev derfor snøret ekstra hårdt, og vanddunkene blev bundet, og så kom LOSG ellers frem ad banen. Med en blanding af vilje, stolthed og vildskab fik de reduceret til 2-3. En kæmpe overraskelse for alle i Valby, og ikke mindst for Los Gigantos. Desværre løb den berømte ballon tør for luft, og det var ikke muligt at holde det samme uhyrlige pres og tempo i resten af kampen, hvilket resulterede i endnu en scoring til modstanderne.
Kampens resultat endte derfor med et nederlag på 2-4. Modstanden var bedre, men miraklet i Valby levede et kort øjeblik.
Jeg takker af for denne kamp.
/Kampens spiller, Søren
________________________________________________________________________________________
Los Gigantos vs Padborg idrætsklub
Lørdag den 29. april 2023 kl. 10.00 - Kløvermarken
På en flot solskinsfyldt lørdag skulle Los Gigantos spille deres4. kamp i den nye sæson. Indtil viderekunne det godt mærkes, at det nu var C-rækken kampene blev spillet i. 3 klare nederlag var det blevet til.Det skulle der laves om på og derfor var der udtaget en utrolig stærk trup. Med til kamp var Dyrnæss, Nielsen, Søren, Rasser, Thomse, Hermann, Bøhlers, Mücke og 2 gange Lamme Rasser.
Kampen går i gang og der går ikke lang tid før Lamme Rasser 1 tager sagen i egen hånd. Et langskud helt oppe i hjørnet og giganterne er foran 1-0.Det bliver også hurtigt 2-0. Lamme Rasser 2 har tydeligvis aldrig spillet med Mücke før, da han beder ham om at forlænge et indkast. Det lykkedes dog og Thomsefår en friløber som han scorer på. Thomse scorede også til 3-0 efter oplæg fra Lamme Rasser1.
Herefter bliver giganterne lidt sløsede og Padborg reducerer efter en lang bold.Men giganterne går til pause med endnu en scoring. Lamme Rasser 2 sender et langskud af sted, som keeperen kun kan parere, Hermann opfanger bolden og sparker den ind.4-1 ved pausen.
I pausen bliver alle enige om at fortsætte presset og ikke tage for let på tingene.Dette resulterer også i noget, der blev betragtet som umuligt.i et kontrastød bringer Thomse bolden op af sidelinjen, han afleverer den ind på midten til Rasser som lynhurtigt spiller den videre til Mücke. Og her sker det utænkelige, Mücke afslutter første gang, og i stedet for at ryge over mål, laver bolden en perfekt bue helt op i hjørnet. 5-1 og ingen er mere overrasket over scoringen end Mücke.men det blev endnu bedre og mere utænkeligt. Nielsen bringer bolden frem og ser muligheden for et langskud. Han trækker benet helt op til øret og fyrer kanonen af. Han glider dog i afslutningen, men det resulterer bare i et perfekt indlæg, som Bøhlers let sætter foden på.Padborg får reduceret 2 gange uden betydning.
Kampen endte 6-3 og både Hermann, Mücke og Bøhlers scorede i samme kamp. Det kan da kun være et tegn på at sæsonen vender nu.
Mücke
________________________________________________________________________________________
FC Midlertidig vs Los Gigantos
Fredag den 21. april 2023 – kl. 18.40 – Kløvermarken
Foråret var for alvor ankommet til de danske fodboldbaner denne fredag eftermiddag. Solens stråler stod skarpt på de to midaldrende mænd, som var iført et elegant rødt/sort træningssæt og solbriller. Man skulle næsten tro, at de var på vej på forårstur. Med mere end en time til kampstart er der adskillige giganter dukket fysisk op til, men ikke mentalt.
Med til kamp var Dyrnæss, Smøgen, Arnt, Bølle, Rasser, Mugge, Strass, Herrmann, Arnold og Phar.
Der er god stemning i omklædningsrummet og under opvarmningen. Da vi rammer opvarmnings faciliteterne på Kløvermarken, bliver vi igen mindet om, at nok har vi løbet, men ikke trænet fodbold og det kan ses med samme. Strassmanns første aflevering ligger 4 meter over hovedet på modtageren. Vi spillede kant, som sædvanlig, men de to i midten behøvede ikke at løbe efter bolden, før en ny mand skulle overtage deres plads. Det eneste lyspunkt var Arnold under denne opvarmning. Efter kanten går Giganterne hver til sit og laver den sidste opvarmning, de nu har brug for inden kamp fløjtet. Bølle ligger på ryggen og sparker benene fra side til side - en rigtig gammelmands rygøvelse. Strass, Mugge, Smøgen og Phar jonglere, men det bliver ikke tocifret på et eneste tidspunkt. Det kunne have været en god video til vores sociale medier. Arnt pisser… igen, Rasser putter Cyrus og Arnold står og tænker, hvad i alverden, det er han har rodet sig selv ud i. En rigtig omgang oldboys fodbold.
Kampen skal til at fløjtes i gang, men dommeren vil lige sige et par ord inden, som lyder således. “I må gerne gå til den. Det er ikke en tøsesport det her. Jeg skal nok sætte grænsen, men det er mig, der dømmer”. Vi tænker selvfølgelig, at det er cool, men hvis man kender dommerne i DAI, så ved man også godt, at sådan en udmelding ikke altid er, hvad man tror det er. Det vender vi tilbage til.
Kampen bliver fløjtet i gang. FC Midlertidig ligger et usædvanligt højt press på et meget usikkert Los G hold og efter to-tre afleveringer i forsvaret får keeper Dyrnæss lavet en rigtig chataflevering, som meget let opsnappes af modstanderen, som afdribler Dyrnæss og Los G er derfor nede med 0-1 efter blot 14 sekunder.
Kort tid efter sendte Phar en høj bold i dybden til Arnold, som han med en yderst flot kattepote får hevet ned og smidt ind i kassen til 1-1.
Der går dog ikke længe før FC Midlertidig får scoret til 2-1 og 3-1 efter Herrmann bliver gavmild ude på kanten. Det er her, hvor giganterne fysisk er til stede, men mentalt slet ikke er der.
I en omstilling får Phar lavet en kanal på en forsvarsspiller og tacklet bolden med videre mod den næste forsvarspiller og knallede bolden ind i netmaskerne og reducerede til 2-3. Herefter gik det dog ned ad bakke. I en kontra til modstanderholdet får Phar makkeret modstander angriberen på skulderen i det han mistede bolden og kastede sig. Et tyndt frispark, som bliver fløjtet. Alle giganter gik stille og roligt mod feltet for at dække op og mens FC Midlertidig hentyder til et gult kort. Dommeren kommer langt om længe til feltet og vifter så med sit fine gule kort og sender Phar ud i 5 minutter. Dommeren meddelte efterfølgende, at det var heldigt, at han ikke gav rødt. Husk nu på, at vi gerne måtte gå til den!
Første halvleg slutter 5-2.
I anden halvleg er giganterne mere med i kampen, men det blev ikke til mål eller de helt store chancer før Smøgen torpederede FC Midlertidigs angriber omkring feltet. Dommeren er igen ikke i tvivl og peger på stregen uden at trække en mine. FC Midlertidig scorede til kampens slutresultat 5-2.
Lad os se om vi kan møde op fysisk og mentalt, så vi kan få den sejr.
Phar
___________________________________________________________________________________________
Opryknings tømmermændene fortsætter
Los Gigantos vs BK Batman
Torsdag den 13. april 2023 - kl. 17.30 - Valby Idrætspark
En tidlig torsdag aften, skulle giganterne forsøge at revanchere det forsmædelige nederlag på 0-6 fra sæsonåbneren. Holdet der skulle forsøge at få holdet på rette køl, bestod af 10 spiller: Dyrnæss, Rasser, Nielsen, Strass, Mücke, Bølle, Søren, Herrmann, Mads (BWS), Jesper (BWS) – BWS-drengene var kaldt ind i ren panik, da der var frygt for endnu en røvfuld.
Det virkede dog til, at selv 2 klassespillere fra sidste sæson, ikke kunne hjælpe 8 giganter som stadig virkede til at være ramt af grusomme tømmermænd, efter sidste sæsons oprykningsfest, men også dybe ar efter røvfulden fra runden før.
Humøret var anspændt ved kick off og afspejlet sig hurtigt i spillet. Afleveringerne og kombinationerne flød slet ikke, og bolden blev smidt væk lige så hurtigt den var modtaget. BK Batman lurede straks usikkerheden i holdet og indenfor 15 min var de hurtigt foran med 3-0. Heldigvis fik vi sat prop i defensiven og kæmpede for hinanden og kunne derfor ”kun” gå til pause bagud 5-0……
Efter pausen og en konstruktiv halvlegssnak, blev udtrykket og organisationen meget bedre i holdet. BK Batmans hurtigløbere blev holdt nede af en lavtliggende bagkæde med stort set alle giganter foran mål, som en jernring der skulle forsvare nederlagets størrelse. Der var en tydelig fornemmelse af, at vi ikke skulle lide endnu et 6-0 nederlag, som havde sat sig dybt i os. Anstrengelserne og fejden så ud til at lykkes, men efter et meget sjældent angreb fra Los G, bliver vi ramt af et kontraangreb til allersidst i kampen. BK Batmans højrefløj tager en lang spurt op af højrefløjen og sender et forkølet indlæg ind over midten af feltet, hvor ingen af BK Batmans spillere er nået frem, da de ikke har mere luft i sig. En fuldstændig ufarlig situation. Dog ikke for Los G’s forsvarsstyrmand Søren Truelsen, som vurderer situation absolut højkritisk og ikke ser anden udvej end at save bolden ind i eget net, bag en måbende Dyrnæss som stivner totalt på stregen af ren forbløffelse. Derved topper Søren og Mücke topscorerlisten med 1 mål jer, hvilket iflg data også skulle være første gang, at de ligger så højt på den liste.
2 kampe, 2 nederlag, målscore 0-12 – Puha det bliver en lang sæson i C-rækken !
Hermann
___________________________________________________________________________________________
SÅ ER VI FANDME IGANG IGEN
Los Gigantos vs FC Saling Lads
Søndag den 2. April 2023 - kl. 10.00 - Valby Idrætspark
Temperaturen var 0 grader søndag morgen i Valby Idrætspark. Solen skinnede men varmen havde ikke fået fat endnu. En ny sæson i C rækken skulle skydes i gang og stemningen var middelmådig. Der var håb en en god sæsonstart, men samtidig en mistanke om at en potentiel røvfuld lå og ventede. Det blev den sidste tanke der blev en realitet.
Vi stillede med 8 spillere til kampstart: Dyrnæss, Søren, Dahlin, Nielsen, Mücke, Arnt, Niclas og Bøhlers. Thomse var aftenen forinden taget på druk og blev vækket af os 30 min før kampstart. Dermed var alt klar til dagens røvfuld.
I 1. halvleg var vi presset fra start, men alle fra Los G kæmpede fremragende. Det frustrede Salings Lads, at de ikke var kommet foran. Sidst i halvlegen vurderede Mücke at vi ikke skulle gå til pause 0-0, så han får ændret retningen på et skud og dirigeret bolden i eget mål. Sæsonens første LG mål var dermed et selvmål.
Thomse er på dette tidspunkt ankommet, men det kunne være det samme. Intet lykkedes for vores egen Messi.
I pausen taler vi om at vi er pressede og et dårligere hold, MEN vi skal bare blive ved med at kæmpe. 10 min. senere har Sailing Lads scoret 2 mål og Arnt og Thomse lod sig med det samme skifte ud. Det pis gad de sku ikke være en del af. Herfra overlader vi stort set Dyrnæss som offer på banen og det hele slutter 0-6. Dermed er sæsonen i gang med en jammerlig indsats og hvor vi må konkludere, at niveauet i C-rækken er langt højere end D-rækken.
Jeg vil ikke afslører for meget fra kampreferatet for 2. kamp men jeg kan fortælle, at vi har løftet vores målscore til 2! Nu med 2 selvmål og 0 mål hos fjenden.
Det bliver en lang sæson
Bøhlers
Gigantos © 2007 - All Rights Reserved