2017

Sæson 10 - 2017


























__________________________________________________________________________________________

 

God start på sæsonen

  1. April 2017 - kl.11.30 - Valby Idrætspark – Los Gigantos vs. Overformynderiet FF

 

Så kom dagen endelig, hvor giganter skulle have deres første sæson kamp i 2017. Den helt store Endomondo challenge har kørt i et stykke tid, så Giganterne var mødt formstærke op til denne kamp. Kampen blev spillet mod Overformynderiet som var oprykker fra C rækken. Morten Nielsen Aka Formand Aka sportsdirektør har sammen med Rasmus Abra Aka coach, været ude og observere Overformynderiet og kunne fortælle at, det vi giganter skulle have fokus på, var at vi selv skulle lave præcise afleveringer, for så ville vi kunne udfordre vores modstander.

Holdet mod overformynderiet bestod af: Muckedinho, Frode Rieper, Nikolaj Rector, Daniel Pimpong, Morten Eggen, Rasmus Lantz, Messiniller, Søren Mertesacker, Jesper Rantala og Frederik Wilzcek. Mange på Valby park har et stort fokus på giganterne allerede under opvarmingen fordi der bliver lavet den ene detalje efter den anden. Det store spørgsmål kommer dog da startopstillingen bliver sagt, 3 af de nok største profiler gennem tiden på holdet og op til denne sæson starter ude. Det er Messiniller, Daniel Pimpong og Frederik Wilzcek, det er også til stor forundring til alle de medrejsende fans som var mødt op til sæson åbningen. 

Kampen fløjtes i gang og giganterne er klar fra start. Holdet står kompakt, og vælger at lægge presset ret lavt på banen. Man kunne godt se på det første kvarter at folk lige skulle i gang da der var lidt uheldige afleveringer. Men første farlige Los G chance kommer helt uventet da Søren Mertesacker tæmmer en meget høj nedfaldsbold og med et vælger at hamre den mod mål og den sniger sig få centimeter henover overliggeren. Kort efter sover Giganterne og med et bliver der lavet en lille kropsfinte og sparket i det lange hjørne. 1-0 ved halvleg ☹

2 halvleg starter stille og roligt og vi vælger at stole på konceptet og stadig stå kompakt og lade dem komme til os. Nogle få gange lykkes det Overformynderiet at komme igennem vores mur, men der viser Jesper Rantala hvilken fabelagtig målmand han er, ved at levere fodparader i verdensklasse. Pludselig kommer forløsningen, Rasmus Lantz løber frem mod deres mål hvor Frederik Wilzcek kommer i et overlap og banker bolden op i modsatte hjørne, stadion er ved at eksplodere. Kort efter kommer Nikolaj rector fri og levere en flot afslutning men endnu flottere redning af keeper. Søren mertesacker viser også hvilke skills han kan levere og dribler hele vejen op igennem banen til han er fri, hvor efter at keeper endnu en gang levere en pragtredning. Giganterne for endnu et hjørnespark, og der har i opstarten blevet trænet specifikt på dødbolde. Ramus Lantz vælger at lave en hård flad bold ind i feltet, det skaber kæmpe forvirring for det andet hold, men giganter har helt tjek på hvad der foregår. Frederik Wilzcek vælger at søge til bagerste stolpe hvor bolden jo dukker op som aftalt og sætter en kølig inderside på. igen går Valby park fuldstændig i ekstase, romerlys bliver tændt, folket brænder djøf blade og alle er bare begejstrede fordi de nu har set hvilket potentiale det er giganterne har!!

Drenge det var satme en velspillet kamp, lad os få flere at dem. Fedt at starte sæsonen med en sejr!!! 

 

Arnt

__________________________________________________________________________________________

 

Den med Klub Uhygge

  1. April 2017 - kl.11.10 - Kløvermarken - Klub Hygge vs. Los Gigantos

 

”Føj for helvede, hvor det koldt i dag. Dét gider jeg bare IKKE!” Ja, så blev det søndag, og gutterne fra Sydkysten skulle på den igen. Men endnu en gang skulle Kløvermarkens åbne slagmark vise sig fra dens værste side, da en bidende kold sidevind fejede ind over det lysegrønne kunststof. En situation der ikke blev taget imod med åbne arme fra Giganternes side. Efter en omgang obligatorisk brok over forholdende og kamptidspunktet, havde 7 mand dog alligevel taget stilling på den sagnomspundne kunstgræsbane 42:

 

             Dyrnæss

         Søren  Frode

Sponne  Rasser   Niko

              Shorty

 

På bænken havde Bøhlers, Arnt og Hørup taget plads, mens Tobias Gustavsen endnu en gang måtte se til fra bænken.

Historikken mellem de to klubber har været blodig, og nogle medier har ligefrem døbt kampen som ’Hadets Opgør’. Dette postulat levede fuldt op til dets navn, da der blev delt småkager ud til højre og venstre gennem de 60 minutters effektiv spilletid. En ond stemning opstod, da Hyggespillerne via brok og hårde tacklinger opførte sig mere som en bande end et fodboldhold. Et navneskift ville måske være passende for denne klub, da der ikke var meget hygge over kampen. Hele seancen udmøntede sig da også i et gult kort til Klub Hygges nr. 7,, efter han havde overfuset dommeren som en anden Michael Ballack.

Men diskussioner og mandebrydning var ikke det eneste som kampen bød på. Den kære tilskuer var så heldig at opleve en ren målfæst, med hele 6 mål – 3 til hvert hold. Specielt én spiller gjorde sig bemærket, da han i sit comeback formåede at lave to af Giganternes mål. Der er naturligvis tale om Morten Sponholtz, som efter en længerevarende pause fra seriefodbold, var tilbage bedre og skarpere end aldrig før. To gange udnytter han et målmandskoks fra Klub Hygges keeper, som ikke havde sin bedste dag i buret. Det sidste mål blev sat ind af Frederik Arnt, som dermed reddede et vigtigt point til Los Gigantos.

For dem som kunne tænke sig at se et mere underholdende sammendrag af kampen, kan highlights findes her

Tak for denne gang fra kampens spiller.

 

//Søren

__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos vs. Haven Boldklub

  1. april 2017, Valby Idrætspark

 

Lad det være sagt med det samme. Det blev en af de kampe, hvor Giganten med videokameraet meget hurtigt mistede lyst til at filmen. Her er lidt om hvorfor.

Udtaget til kampen var Dyrnæss, Søren, Nielsen, Strassmann, Bøhlers, Thomse, Niclas, Arnt, Morten S og Mucke. Et slagkraftigt mandskab, hvor træneren, Phar, tillod sig den luksus at sætte store kanoner som Mucke, Niclas og Arnt på bænken fra kampens start.

Giganterne begyndte egentlig kampen udmærket. Haven Boldklub havde bolden klart mest, men vi stod fint på banen til trods for, at vi til de flestes store overraskelse var blevet henvist til en græsbæne i stedet for det vante kunstunderlag.

Der skulle dog ikke gået meget længere end 10-15 minutter før første bold fløj ind under skosålerne på Dyrnæss. Men det slog langt fra Giganterne ud, der lynhurtigt gav Haven Boldklub endnu et mål. Og så kunne vi gå til pause bagud 2-0.

Haven Boldklub var et rigtig godt hold, hvor alle spillere kunne noget på egen hånd. De kørte bolden rundt om de hårdt kæmpende Giganter, men overmagten til trods blev Giganterne enige om, at de ikke måtte gå i panik i anden halvleg. Bolden skulle fortsat spilles rundt. Også i de pressede situationer, da det i Rassers fravær var om at udnytte, at der ikke konstant bliver råbt ”væk med den”.

Ambitionen om at holde bolden på jorden i stedet for at losse kostede et par enkelte boldtab, men det var det værd, og ingen af Haven Boldklubs mål kom fra den konto.

De var til gengæld vanvittigt gode til selv at køre kuglen rundt, og derfor blev anden halvleg lidt af en massakre. Dyrnæss havde ikke mange chancer for at gøre noget ved afslutningerne, som fløj om ørerne på ham, og i løbet af anden halvleg satte Haven Boldklub yderligere fire mål på kontoen til resultatet 6-0.

Det var dog ikke Haven Boldklub, der satte alle fire mål i anden halvleg ind. Søren Truelsen fik nemlig hele 60 minutter på banen, og på grund af den manglende ilt til hjernen valgte han med få minutter igen at banke bolden i eget mål.

Den aktion vagte stor jubel hos Haven Boldklub, men også hos Kasper Strassmann, der nærmest stod med armene over hovedet, mens han hånede Søren.

6-0 endte kampen. Og der skulle åbenbart ikke mere end ét nederlag i tre kampe til, før Daniel Bøhlers efterfølgende udbrød ”Det er langt sjovere at spille i C-rækken!”.

Så galt går det dog næppe. Efter kampen indtager Los Gigantos 8. pladsen med hele ét point ned til stregen.

 

Nielsen

__________________________________________________________________________________________

 

Lorte bold og uafgjort resultat

  1. April 2017 - kl.12.20 – Valby Idrætspark – Los Gigantos vs. GHG All Stars

 

Giganterne havde et fremragende nedsaftings arrangement på Gl. Kongevej om lørdagen og var derfor fuldstændig oplagt til en fodboldkamp dagen derpå mod bundholdet GHG All Stars.

Vejrguderne havde givet os et fantastisk fodboldvejr med høj solskin, som betød, at giganternes fans havde fundet vejen til Valby Idrætspark.

Giganternes førstemålmand Jesper “Happiness” Dyrnæs var blevet ramt af en skade, som betød, at Arnt skulle vogte målet. Holdet bestod ellers af D, Niller, undertegnet, Rasser, Niko, Spon, Strass, Mücke og Hørup.

Vi startede med et godt pres på modstanderholdet som var uden udskiftere. Der gik heller ikke lang tid før der kom en høj bold ind i feltet som undertegnet fik taget til sig, hvorefter jeg blev væltet omkuld af en modstander. Dommeren fløjtede og pegede på straffesparkspletten. Undertegnet satte bolden sikkert ind bag målmanden. 1-0 til Giganterne.

Målet gjorde, at modstanderholdet fik lagt et højere pres på os, som betød at vores spil primært bestod af høje bolde frem.

Rasser fik bolden ude på venstre kant, hvor han observere, at målmanden står placeret forkert og Rasser smækker derfor bolden afsted mod fjerneste hjørne. Bolden dumper sikkert ind i målet. 2-0.

Vi stilte os nu længere ned på banen og overlod alt spillet til modstanderholdet. Der gik heller ikke lang tid før modstanderen spiller en bold i dybden, hvor modstanderens diva får afsluttet og bolden ryger i mål. 2-1.

10 minutter før tid kommer der en høj bold i retning mod giganternes målfelt, som er svær at se, da solen skinner på sit max. Bolden snyder Arnt og ryger i mål. 2-2 som bliver kampens resultat.

En kamp som vi skulle havde vundet men grundet utrolig dårligt spil fra vores side af må vi nøjes med et uafgjort resultat.

 

Frode

__________________________________________________________________________________________

 

Præforårstur ramte giganter

  1. Maj 2017 - kl.19.35 – Kløvermarken – Los Gigantos vs.Tjallans Boys BK

Det er maj måned, vejret skriger forår og forårsturen står for døren. En tur som ALLE giganter, ser frem til så snart de har sætter deres fødder på dansk jord igen. Dette faktum havde muligvis sat sine spor på giganterne, for der var dømt feststemning og sambabold som, når giganterne indtager de østeuropæiske diskoteker og imponerer damerne med de forbudte trin og Mugges smukke øjne.

Det var en flok sprudlende giganter som indtog grønsværen på Kløvermarken. Veloplagte, tændte og klar til tre point på kontoen mødte Søren Neuer, Svaneprinsessen (Nielsen), Politimesteren, Lamse, Driblekongen Strass, Inzaghi Sponholtz, Jens, Joakim, Maurice Queen og Sugar Phar.

Allerede under opvarmningen slog giganternes pasningsspil gnister, så meget at Inzaghi på et tidspunkt bliver blændet af et gnistehelvede og vælter over en bunke tasker. En Driblekonge som satte alt og alle til vægs under opvarmningen, inklusiv sig selv. Det lignede langt hen ad vejen tre sikre point.

Kampen blev fløjtet i gang og giganterne satte sig med det samme på spillet. Efter de første 5 minutter havde giganterne haft bolden i noget der minder om 99% af tiden. Der går heller ikke længe før de første chancer begynder at tikke ind på giganternes ’Skud uden for målrammen’. Pludselig har giganterne indkast. For mange lyder et indkast ikke farligt, men når man har Joakim på holdet, er et indkast et dødbringende våben. Den bliver kastet på bagerste stolpe og her står Lamse nøgen, som en ny barberet fisse og banker bolden på overlæggeren.

Kampen er præget af velspil fra giganterne. Nogle undre sig måske over Tjallans Boys BK ikke er nævnt endnu, men det er simpelthen fordi de var statister i giganternes optræden. Efter flere gode løb fra Niclas og Sponne, kom giganterne frem til flere chancer. En velspillende Jens Bøhlers og en driblestærk Jøde på midten, som kørte rundt med Tjallans Boys, som var de Maradona og Pelé i deres velmarksdage. Pause.

Anden halvleg går i gang og giganterne stormer derudaf. Phar får en sukkerbold i frimærkerummet bag Tjallans forsvar. Phar laver en fræk skudfinte, som en anden Zlatan Ibrahimovíc og snyder modstanden FULDSTÆNDIG. Phar trækker ind i feltet, hvor Maurice Queen står på kanten af feltet. Maurice råber og skriger efter bolden som en spedalsk teenagetøs, der har fået gæster fra Rødby for første gang. Inzaghi står som altid placeret splitteragende nøgen på bagerste stolpe. Mellem Inzaghi og Phar står en forsvarsløs modstander, som ikke ved, hvordan han skal gribe situationen an eller hvad han skal gøre af sig selv. Han vælger at placere et ben i begge lejrer, hvilket resulterer i, at Phar vælger at sende bolden gennem benene på modstanderen mod den nøgne mand på bagerste stolpe. Bolden triller i en perfekt linje mod Inzaghi, som bliver SÅ overrasket, at han får mistimet bolden og sender den forbi målet…

Som et klassisk Juventus vs. Monaco opgør, hvor Monaco sidder på presset de første 15-20 minutter, ender Tjallans Boys med at få foræret et mål, ved en mindre god tilbagelægning. Kampen ender 1-0 til Tjallans Boys. Et misvisende resultat, men med det flotte spil fra alle giganter tager vi fortrøstningsfulde afsted på forårstur og vender traditionen tro stærkt tilbage til grønsværen dagen efter forårsturen.

 

Phar

__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos - Lokomotiv Hoffenheim

  1. juni 2017 - kl.17.15 - Valby Idrætspark

6. juni 1919 slår Danmark Sverige 3-0 i en fodbold landskamp. Samme dag 25 år senere i 1944 starter de allierede invasionen af Normandiet. D. 6. juni 2017 spiller Los Gigantos en fodboldkamp som får dem til at føle sig som en blanding af Sverige i 1919 og Tysken i 1944 - fortabt. 

Jeg dropper at skrive så meget, da der helt sikkert er mange der ikke får læst det alligevel, men her kommer alligevel startopstillingen: Søren, Nielsen, Frode, Arnt, Farmer, Thomse, Strass, Bølle, Niko og Jeppe. 

Lokomotiv Hoffenheim - som modstanderen hed på dagen - lå inden opgøret på næstsidste pladsen med sølle 7 point. Det vidste sig dog hurtigt, at de ikke havde haft alle deres spillere med i de tidligere kampe. De kom ud til opgøret i et vanvittigt tempo, hvor Giganterne slet, slet ikke kunne følge med. Da der bliver fløjtet til halvleg er Giganterne bagud 3-0, og det virker til at blive en kamp som handler om, at mindske nederlaget mere end det handler om at komme tilbage og få point.

I 2. halvleg kommer Los G bedre med, og får scoret 2 lækre basser - begge sat ind af Farmer som nu ligger alene i spidsen på topscorerlisten med 7 basser i 9 kamp. Så skulle man tro, at der kunne komme lidt spænding tilbage i kampen, men nej. Hoffenheim scorede yderligere 5 mål, så resultatet blive et sviende 2-8 nederlag.

Ærgerlig kamp at spille for Giganterne, men Hoffenheim spillede rigtig stærkt og havde fortjent sejren.

Vi kommer tilbage på søndag hvor Københavana skal rives rundt i manegen!

 

/Jeppe

__________________________________________________________________________________________

 

Når dommeren siger stop 

  1. Juni 2017 - kl.12.20 – Valby Idrætspark – Los Gigantos vs. Københavana FC

 

Det var en utrolig varm søndag formiddag som tegnede på, at det blev en meget hård omgang fodbold. Det hjalp heller ikke at se, at modstanderen benyttede sig af tandbeskyttere. Giganterne skulle i en ørken-krig.

Til kampen var følgende udtaget: Søren, Jeppe, D, Frode, Rasser, Arnt, Spon, Nikolaj, Niclas og Bølle.

Kampen blev fløjtet i gang og der gik ikke lang tid før bolden lå i målnettet. Et flot hovedstød af , som får ramt bolden således, at bolden går i en flot bue hen over målmanden. Uheldigt for D, at det blot var i eget mål.

Giganterne havde svært ved, at få spillet til at fungere og betød på et meget direkte spil med lange bolde op samt vores berømte lange indkast. Modstanderen fik lov til at dominere kampen. Før halvlegen fik modstander holdet scoret til 0-2.

Efter halvlegen kom giganterne ud på banen med lidt mere gå-på-mod som betød, at giganterne kom bedre med ind i kampen og kom bedre ind i de fysiske kampe.

Giganterne fik reduceret til 1-2 efter et langt indkast fra Arnt, som fandt Niko i det bagerste felt, som flot header bolden ind i det lille felt, hvor undertegnet får den lange tå på.

Kort tid efter reduceringen bliver en modstander skiftet ind, som har en frustration over den måde som dommeren dømmer på. Han får sagt nogle skælsord, som han får et gult kort for. Modstanderen forsætter sit brokkeri på vej ud af banen samt mens han sidder ude på sidelinjen.

Efter et par minutter med skælsord mod dommeren og et decideret hårdt frispark begået mod giganterne får dommeren nok og vælger, at fløjte kampen af før tid. 

Dommeren forklarer, at han ikke vil finde sig i, at blive kaldt en masse skælsord når han blot udfører sit ”arbejde”. Modstanderholder/den ene modstander bliver meget frustreret og overfuser dommeren og forsætter den dårlige stil over for dommeren.

En utrolig ærgerlig afslutning på kampen, især fordi vi var tilbage i kampen og helt sikkert havde scoret et enkelt eller to mål mere ☺men dommeren har den fulde forståelse fra giganterne, da han ikke skal finde sig i hvad som helst.

 

Frode

__________________________________________________________________________________________

 

Sidste kamp på sæsonen, og sikke én af slagsen !

  1. Juni 2017 - kl.18.25 – Kløvermarken – Overformynderiet FF vs. Los Gigantos

 

Efter en lang sommer, føler jeg mig langt om længe klar til at sætte nogle ord på sæsonens sidste kamp. Det har været dyrt i bøder, bevares, men man husker en kamp bedre når den kommer lidt (meget) på afstand.

 

Lad mig først gøre status efter et tilfredsstillende halvår. 17 point opnået – en placering midt i feltet som 7’er – 7 point ned til stregen – 7 point op til en play-off-oprykning. Tilfældigt? Det tror jeg ikke på et 7-mandshold, der er klar til at spille kamp 7 dage om ugen.

Første halvsæson bringer en masse positive. Selv har jeg bemærket en fantastisk opbakning til at prioritere kampe. En fuldt booket bænk har været hverdag, og de sædvanlige stand-ins har bedrøvet måtte vente på opkaldet fra Lamse, der aldrig kom! Pisse stærkt!

Lamse er også begyndt at vise en god stabilitet i sit træner-arbejde. En fuldstændig identisk kamp-optakt før hver eneste kamp, giver os den ro og kontinuerlighed som et mandskab skal bruge. Der skal ikke mange kampe til, før vi alle kan sige remsen i kor, som var det vores faddervor. Pisse godt!

Også uden for banen viser vi den energi, som et hvert mandskab har brug for. Konstant er flere på tæ’erne når der kommer udmeldinger fra bestyrelsen, og alt bliver parlamenteret til den sidste paragraf er gennemgået. Det er den kampånd vi vil se – både på og uden for banen. Pisse fedt!

 

Kampen blev et målrigt opgør, som desværre endte 6-3 til Overformynderiet. Mange flotte mål, ok vejr, Nikolaj blev kampens spiller.

Vi glæder os til en ny sæson i et nyt FLOT outfit.

 

Nikolaj

__________________________________________________________________________________________

 

Bold i Haven

  1. august 2017 -, kl. 19:35 - Valby idrætspark - Haven Boldklub vs. Los Gigantos

 

Datoen sagde den 21 august, og det var ved at blive aften. Vejret var gråt og kedeligt, og de mørke skyer havde lagt sig tungt over Københavns kunstgræsbaner. Jeg sad i bilen – en lille Toyota Aygo – på vej hjem fra Kløvermarken, hvor jeg netop var blevet MoM i en 7-mandskamp. Jeg var træt og våd, og glædede mig til at komme hjem på sofaen. Men pludselig tikkede der en SMS ind på telefonen. Den var fra min gode studieven Søren, der stod og manglede en solid forsvarsspiller til bagkæden. Han spurgte om jeg var den rette mand til dette job, og selvfølgelig var jeg det. Med en solid u-vending fik vi ændret kurs mod Valby Idrætspark, hvor den lille Aygo for alvor fik vist hvor meget motorpower den gemmer under kølerhjelmen. Det er ikke meget kan jeg så sige, for jeg kom over en halv time for sent. Dog stadig i god nok tid, til at få hilst pænt på de 9 andre Giganter, som tog vældig godt imod mig. Jeg mener at de hed Strass, Niko, Arnt, Frode, Mugge, Søren, Jeppe, Bøhlers og Hørup.

Med lidt rust i benene fra 60 minutters tonserbold på Kløvermarken, og en smule sommerfugle i maven, fløjtede dommeren kampen i gang. Dagens taktik var at holde nullet, og vi stillede os derfor meget langt tilbage på banen, og satsede på omstillingerne. Det var vidst noget med, at Mugge havde scoret på en omstilling i sidste kamp, og var derfor ham vi skulle søge i dybden når chancen bød sig.

I første halvleg lykkedes vi egentlig meget godt med at lukke af for Havens spillere, og det var ikke mange store chancer de kom frem til. Deres største chancer var langskud, hvor de havde godt smæk på skydebenet den dag. Men efter nogle flotte redninger fra vores stærke keeper, Søren, stod den stadig ved pausen.

I 2. halvleg  var billedet nogenlunde det samme som i første. Haven BK havde bolden det meste af tiden, og prøvede at kombinere sig igennem den stærke defensiv fra LOSG. Vi stod kompakt i kæderne, og organiserede os rigtigt godt. Når vi fik muligheden, satsede vi på omstillingerne, som førte frem til nogle ret store chancer, som nok skulle have været omsat til et mål. Jeppe har en god tur frem ad banen, men en dårlig afslutning satte ikke kronen på værket. I stedet fik Haven Boldklub endelig hul på målkontoen med et skud fra kanten af feltet, som udplacerer en chanceløs keeper i målet. Set på den langsomme gengivelse, skulle Bøhlers måske have været hurtigere oppe på manden, og blokeret hans skud. Men de brave spillere fra LOSG giver ikke op, og de hænger i hvert fald ikke med hovedet. De kæmper videre og tror på, at de kan få et resultat med hjem. Der bliver derfor sat en voldsomt pres ind på at få udlignet, og det sker da også næsten, idet Bøhlers stiger flot op på et hjørnespark, og med et majestætisk hovedstød, header bolden lige over mål. Synd, da det var flot udført. Men det højere pres betyder også at der kommer plads nede bagi. Og pludselig bryder Havens storspillende angriber fri at LOSG-forsvaret, og trykker kanonen af mod mål. Søren vælger at prøve at bokse til bolden – hvilket han nok ikke skulle have gjort – og den stryger derfor direkte i mål.

Nede med 2-0, og 5 minutter tilbage af kampen, tænker Frode at nu skal der ske noget dramatisk. Med ild i øjnene, vælger han at tage et tilbageløb og gå ned i en glidende tackling, der fejer modstanderens ben væk under ham, og resulterer i et korrekt gult kort.

Kampen ender 2-0 til Haven BK, hvilket ikke var helt uretfærdigt når man kigger på spil og chancer. De har 3-4 stykker på træværket og en boldbesiddelse på 80 %. Men hold nu op hvor var LOSG effektive med deres 20 % En fair og velspillende kamp, som havde det hele, på nær mål til Los Gigantos.

Mange tak for kampen og invitationen.

 

Søren 2 (Sørens ven)


__________________________________________________________________________________________

 

Kampen, hvor Frode ofrede ferie og skinneben for Los Gigantos

  1. August 2017 - kl. 18.25 - Valby Idrætspark - Los Gigantos vs. Wedemboys FC

 

Kampen mellem Los Gigantos og topholdet Wedemboys vil for mange i og omkring Los Gigantos længe komme til at stå som en lang lidelseshistorie på niveau med Jesus Kristus sidste dag på denne jord.


Og lidelserne begyndte faktisk lang tid før kampen.


To af Giganternes ypperste profiler, Jeppe og Nielsen, havde nemlig som optakt til det vigtige opgør fået en forstrækning og smadret en storetånegl. De to profiler måtte derfor sidde over, mens Strassmann, Niclas, Mucke, D, Søren, Missefar, Phar, Rasser, Arnt, Frode kastede sig ud i strabadserne på banen. Noget de gjorde med dødsforagt, skulle det vise sig.

Giganterne begyndte kampen fint. Vi stod lavt, men forsvarede os godt, uden storfavoritterne fra Wedemboys kom frem til så meget.

Lidt skete der alligevel, og ved pausen var Giganterne bagud 2-0. Vi var dog enige om, at vi sagtens kunne være med, og derfor var det en flok kampklare Giganter, trænerteamet sendte på banen i anden halvleg.


Her gik Frode som vanligt forrest, men kort inde i anden halvleg skete det, som efterhånden er ved at blive en tradition for Giganterne: Der skal brækkes nogle lemmer, før det bliver rigtig godt.

I sidste sæson var det D og Rasser der ofrede deres arme i holdets tjeneste, og denne gang valgt Frode for variationens skyld at smide sit skinneben i puljen. En måske ikke helt velovervejet kropsdel taget i betragtning, at en tur op på Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro på 5895 meter, var kun et par uger væk. 


Men Frode er en rigtig Gigant og tænker ikke på ferie og drinks i skyggen, når han går på banen. Derfor valgte han at gå ind i en tackling, hvor modstanderen på ingen måde han tænkte sig at trække sig. Han stemplede meget hårdt Frode på nederste del af skinnebenet og så lød det ellers, som når to stykker vådt pap bliver slået hårdt mod hinanden.


Frode havde, viste røntgenbillederne senere, reddet sig et dobbelt skinnebensbrud, men der var ikke meget piveri fra den tapre Gigant. Han ærgrede sig mest over den glippede ferie, og efter at have ligget på banen i omkring 30 minutter – støttet af Phars ben, der var ved at gå i kramper – blev Frode hentet i ambulance og kørt til Hvidovre Hospital. 


Strassmann og D har længe snakket om ”effektiviseringer” i sundhedsvæsenet, og her fik Frode hurtigt at mærke, hvad det vil sige. 

På grund af pladsmangel fik han en skøn plads på gangen og efter bare to døgn lykkedes det at finde tid på operationsbordet. Det er effektivt.

Kampen mod Wedemboys blev spillet færdig på en anden bane, men Giganterne – der ellers var på vej tilbage i kampen – var så rystede over Frodes ulykke, at der gik yderligere to mål ind, så kampen endte 4-0.

Kampens spiller blev Frode, og det var fortjent. God bedring, kammerat!

Nielsen

__________________________________________________________________________________________

 

Los G vs GHG allstars

  1. spetember 2017 - kl. 20.45 - Valby idrætspark - Los Giantos vs. GHG allstars

Forbundet havde valgt at lægge dette opgør på Champions League-tidspunktet. Set på tabellen giver denne beslutning ikke nødvendigvis mening, men forbundet var klar over, at både Los G og GHG spiller fodbold på et væsentligt højere niveau, end hvad der lige kan retfærdiggøres i tabellen. 

Til kampen stillede vi med et hold bestående af: Strassmann, Hørup, Nielsen, Søren, Phar, Arnt, Mücke, Jeppe og Lamme Rasser på mål. Man kan bemærke fraværet af træner Rasmus Abrahamsen. Der har længe været rejst spørgsmål om, hvorvidt Los G’s resultater kunne forbedres, hvis trænerindsatsen var bedre. Denne kamp viste med stor tydelighed, at svaret er nej.

I første halvleg var vi fint med i  spillet – altså bortset fra de tre gange, hvor vi ikke lige gad at dække op. Det blev straffet med 3 situationer, hvor målmanden var chanceløs og en halvlegsstilling på 3-0. Det er sgu virkelig historien om Los Gigantos de her dage. Vi lukker sindssygt mange åndssvage mål ind, og det er svært at vinde fodbold kampe, når man lige starter med at forære modstanderen 3 hurtige.

I anden halvleg sad vi pænt meget på det. Men henimod slutningen begyndte vi at presse længere op, og det kostede 2 basser bag til. Det er hvad der sker, når vi er kommet så meget bagud fra start. 

Eneste lyspunkt var et glimt af genialitet fra Mücke. I en kontra, viser Mücke en vanvittig fart og bliver helt fri foran kassen. Han modtager en god bold og ekspederer den sikkert i kassen. Rigtig dejligt mål.

Men helt overordnet er vi sgu ikke inde i en god stime.

 

Strass

__________________________________________________________________________________________

 

Giganterne fik ikke udbytte af deres chancer

  1. September 2017 - kl. 19.35 - Valby Idrætspark - Los Gigantos vs. Tjallans Boys

En kølig efterårsdag på Valbys kunstgræsbaner, skulle Los Gigantos i kamp mod Tjallans Boys BK (TB) i DAI’s b-række. Inden opgøret var TB blot 6 point foran Giganterne så alt var på papiret muligt.

Med til kamp var: Hørup, Søren, Nielsen, Strass, Thomse, Arnt, Bølle, Niko, Mugge og Jeppe. Grundet sent fremmøde startede Hørup på kassen, og det skulle vise sig at være en klog beslutning både for kampen og for bødekassen.

Fra kampens begyndelse er det Giganterne der sidder på det hele. TB har til tider bolden, men der bliver lukket helt af i Giganternes bagkæde hvilket gør, at de aldrig kommer frem til nogle reelle scoringsmuligheder. Giganterne holder godt i bolden, og tør spille bold med de sure drenge fra TB. Midt i 1. halvleg sker der dog noget uventet og aldeles ufortjent. TB bringer sig foran på deres første målchance - og så alligevel ikke. Det der sker er, at en TB spiller laver et raid op ad højre kanten og smider et fladt indlæg hårdt ind i Giganternes målfelt. Her dukker Søren op, og prikker bolden forbi en ellers velspillende Gigantos målmand, og ind i eget net. 1-0 til TB og -2 til Søren på topscorelisten. Så vidt vides, er det første gang, at en gigant har opnået dette resultat og det siges, at Søren vil gøre alt for at holde fast - om end forbedre - sin placering i bunden af topscorelisten.

Med 5 minutter tilbage af første halvleg slår TB en lang aflevering op i mod deres ene angriber. Tæt presset af Jeppe lader han bolden hoppe, og ubeslutsomhed hos forsvarsspilleren resulterer i, at en fremstormende målmand bliver nødt til at bruge hænder 2 meter uden for feltet. Dette resulterer korrekt i et gult kort til Hørup og betyder samtidig, at en gammel kending igen kan finde vej mellem stængerne i Los G målet; Niels!

Grundet fremragende 5 minutter mellem stængerne i 1. halvleg, beslutter Los Gigantos sig for at smide Hørup i marken og lade Niels brillere i målet fra 2. halvlegs start. 2. halvleg ligner i store træk 1.. Los Gigantos sidder på spillet og kommer frem til flere gode muligheder på dødbolde. Af dem bør nævnes Thomses perfekt sparkede hjærnespark, som rammer Arnt lige i panden. Desværre for ham og for Los G, kan Arnt ikke styre hovedstødet som ryger tæt forbi mål. Til slut i kampen scorer TB til 2-0 på et mål hvor angriberen ikke bliver presset nok og derfor let kan løbe forbi selvmålsmanden og prikke bolden ind bag Niels. Et ærgerligt punktum på en ellers rigtig velspillet kamp.  

Op på hesten igen! De næste kampe skal vindes, så vi kan komme væk fra den skræmmende nedrykningsplayoffkamp som vi ligger til nu.

 

/Jeppe

__________________________________________________________________________________________

 

Den hvor Los Gigantos lavede en Partizan i Kaukasus

  1. September 2017 - Valby Idrætspark - Los Gigantos vs. Partizan Kaukasus

 

Partizan Kaukasus. Et navn der skæmmer de fleste modstandere, og leder ens tanker hen på de voldelige episoder under Balkankrigene. Det skulle dog vise sig at navnet var mere skræmmende end spillerne, og det afspejlede sig da også i den aktuelle stilling i ligaen, hvor Partizanerne lå isoleret i bunden. Da kampen blev fløjtet i gang, gik det da også hurtigt op for de kæmpende Giganter, at Kaukasus var en by der kunne erobres. Stormløbet mod fjendes mure startede tidligt i kampen, og første bølge af fodfolk der blev sendt ind på fjendes territorium var Lamme Rasser 1, Søren Rude Truelsen, Morten Nielsen, Frederik Arnt, Lamme Rasser 2, Rasmus Abrahamsen og Niclas Hørup. Anden bølge bestod af Kasper Strassmann, Frederik Mücke Nihøj og Nikolaj Jørgensen.

Dét at Los Gigantos angreb så tidligt i kampen overrumplede Partizanerne, og de blev fanget på deres hæle. De havde specielt besvær med at forsvare sig mod Giganternes ’textbook opspil’, som efter ugers træning endelig blev effektueret med et flot opspil og belønnet med et mål. Lamme Rasser 1 spillede bolden ud fra målet til Søren, som kiggede hurtigt op og så en Frederik Arnt der var løbet i dybden. Uden betænkningstid, smider Søren et halvliggende vristspark ned i fødderne på Arnt, som flot tager bolden til sig og spiller en hård flad bold ind over til en fremadstormende Niclas Hørup, som sætter en sikker inderside på bolden og triller den i mål til 1-0. SMUKT! Chokeret over den flotte start, måtte Partizanerne derfor tage det hårde spil i brug for at arbejde sig ind i kampen igen. Det gik hårdt ud over nogle af Giganterne, der fik smagt på nogle af Balkans væmmeligste vederstyggeligheder, som selv KGB ikke ville have vedkendt sig. Men det skulle vise sig at blive den værste taktik som Kaukasus kunne vælge at bruge. Den spillende træner for Los Gigantos, Rasmus Abrahamsen, blev edderspændt og rasende efter den hårde behandling, at han valgte at lave et vredesmål, hvor han bankede kuglen i mål via den venstre stolpe. Oppe med 2 kager lignede det en sikker sejr til Giganterne fra Los, men der kom alligevel lidt spænding i kampen til sidst. Partizanerne får et hjørnespark der bliver sendt fladt ind mod forreste stolpe. Ud af det blå dukker Morten Nielsen op i feltet og laver ravage, da han nådesløst vælger at sende bolden i eget mål med en flot hælafslutning, der snyder en chanceløs Lamme Rasser 1 i målet.

En lille chokgranat der dog ikke udgjorde den store skade på Giganternes stormløb, og kampen endte derfor 2-1 til Los Gigantos.

Kampens spiller takker for den fornemme pris og glæder sig til at se jer alle til sæsonåbningen på indendørssæsonen på søndag.

 

//Søren

__________________________________________________________________________________________

 

Kampen om at blive årets selvmålskonge spidser til!

  1. Oktober 2017 - kl.12.20 - Valby drætspark - Los Gigantos vs. HFK Guldregn

 

Forud for sæsonens fire sidste opgør tydede alt på, at kampen om at blive årets selvmålskonge i Los Gigantos ville blive en drabelig duel mellem Søren Truelsen (-2) og D (-1).

Men nu har en ny bejler meldt sig.

I forrige kamp mod Partizan Kaukasus scorede Nielsen et flot selvmål på hjørnespark, og i dagens kamp mod HFK Guldregn - sæsonens tredjesidste – valgte han endnu engang at brillere. Først dog lidt forhistorie.

Los Gigantos kunne med en sejr over HFK Guldregn så godt som sikre sig overlevelse i B-rækken, og derfor havde trænerteamet udtaget et stærkt hold bestående af Rasser, Arnt, Phar, Niko, Jeppe, Søren, Niclas, Strass og Nielsen.

Efter en 5-1 sejr til Giganterne i de to holds opgør i foråret var troen på sejr og dermed også overlevelse enorm, da dommeren fløjtede op. Men som så ofte før, fes gassen hurtigt ud af bolden.

HFK Guldregn kom foran efter en friløber, hvor Phar ikke kunne gøre så meget i målet. 

Nu tænker du nok, ”hvorfor stod Phar på mål”? Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Giganternes normale spydspids skulle åbenbart til kamp for Judas-holdet lige efter vores egen og for ikke at være for træt til det opgør, havde Phar valgt at placere sig selv i målet. Sikke en prioritering!

Nå, videre til kampen. Der skete ikke meget mere i første halvleg, bortset fra at en kikset opdækning kostede et mål mere inden pausen.

Bagud 2-0 besluttede Giganterne, at noget drastisk skulle ske. Phar ud i marken og Nielsen på mål. Nielsen er kendt for sine hurtige reflekser og veltimede indgreb, så alle var glade for den logiske udskiftning.

Der skulle dog ikke gå længe, før HFK Guldregn efter håbløs opdækning ved et hjørnespark kom på 3-0. 

Ved det mål have Nielsen ikke en chance for at redde, men det havde han måske nok ved en anden situation kort tid efter. 

Phar vælger fra midten af banen at lave en tilbagelægning til Nielsen. Afleveringen bliver dog meget hård – ja, vel nærmest et skud på eget mål - og det kan Nielsen ikke håndtere. Han prøver at tæmme den med knopperne, men Valbys våde kunstgræsbane er ikke til at spøge med, og bolden triller under foden med kurs mod det tomme mål.

Nielsen kaster sig heroisk efter kuglen, hvor han endda når at få fingerspidserne på, men han må sande, at det er for sent. 4-0 og Phar har scoret selvmål. 

Til stor undren for både målmanden og alle andre på holdet valgte trænerteamet dog at tildele Nielsen selvmålet, og derfor er der nu udlignet i bundstriden, så både Søren og Nielsen har en målscore på -2.

Sidste del af kampen gav et enkelt mål til Giganterne scoret af Phar, men resultatet på 4-1 var ikke omdrejningspunktet for samtalen efter kampen.

Det var i stedet det fordømte Judas-hold, som fik både Arnt og Thomse til at forlade vores kamp (!) før tid for at nå at være klar til at spille fra start for Judas-holdet. Et hold som for øvrigt tabte 11-0 weekenden forinden.

En rystende prioritering, som er under al kritik, men som desværre ikke har udløst en bøde, da vi ikke har paragraffer, som tager højde for denne form for hidtil uset forræderi. 

Alt i alt en oplevelsesrig kamp, hvor kampens spiller takker for stemmerne!

Nielsen

 


Gigantos © 2007 - All Rights Reserved