2019

Sæson 12 - 2019

























__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos vs. Stærkodder BK

marts 2019 - kl.13.50 - Valby Idrætspark

 

Sæsonens første kamp endte med at indeholde alt, hvad der gør en god amerikansk teenageserie. Drama, intriger, dilemmaer og kærlighed. 

Modsat klassikeren ”En forårsdag i helvede” bød Valby og det danske vejr DAI og Los Gigantos op til dans på fornemmeste vis. Årets hidtil varmeste dag og sol fra en skyfri himmel kunne ikke være mere perfekt. 

Men her stopper til gengæld også den positive fortælling. Da uret har passeret 5 minutter over den aftalte mødetid, begynder panikken at brede sig mellem de fremmødte Los Gigantos spillere. ”Hvem har tøjet?”, ”Hvem har bil?”, ”Hvad gør vi?”, ”Vi bliver taberdømt” og med den sædvanlige sikkerhed fra den tidligere og nu afskediget sportschef, Frederik Mucke Nihøj, ”Vi taber!!!”. 

Grunden til alt denne virak skal findes hos Niklas, som med tøjet godt placeret i et muligt walk-in skab, der havde valgt at melde afbud til kampen og tage flugten til Danmarks Alcatraz – Orø. Afskåret fra alt virkelighed var det umuligt at finde tøj og vi måtte med hjælp fra Rasmus A låne shorts fra hans overraskende og lidt bekymrende store samling af shorts. 

Vi kunne nu spille kamp – eller det troede vi. Den markante og meget regelorienteret dommer så muligheden for en tidligere øl i det gode valg og kaldte vores bluff med de ens overtrækstrøjer. ”Der skal være nummer på jer, ellers spiller vi ikke”. Her er gode råd dyre og vi skal sige en stor tak til Giovanni Calcio, som udlånte deres gennemsvedte spillertrøjer til os, som vi gladelig iførte os og så smed overtrækstrøjen over, så man ikke kunne se nummeret alligevel.. Så meget for petitessen. 

Selve kampen var velspillet og vi fik vist de ny oprykket drenge fra Stærkodder, at det kan godt være at vi er i dårlig form og intet talent har, men der er alligevel forskel på B og C rækken. Kampen var en god blanding af skud og chancer til begge hold, hvor Bøhle fortjent blev kåret som kampens spiller på baggrund af sit flotte målmandsspil. Vores mål blev scoret af Rasser i en flot kontra og deres ved et tydeligt skub i ryggen på vores forsvarsspiller, så han nemt kunne skubbe den over stregen. 

Efterfølgende var der hurtig enighed om, at Niklas blev tildelt følgende bøder:

-Utilgiveligt dumt! (Det var squ dumt)

-Klamt tøj (At spille i en anden mands svedig tøj – det var squ klamt!)

-Glemt pose 

 

Spongun!


__________________________________________________________________________________________

 

FF Stenbroen vs. Los Gigantos

april 2019 - kl.18.40 – Kløvermarken

 

Når du læser dette referat, vil du (gen)opleve en fredag aften fuld af op- og nedture. Jeg taler naturligvis om referatet af det højspændte opgør, Los G mod Stenbroen. Til kamp stiller Niko, Bølle, Thomse, Strass, Lamse, Niller, Søren, Nihøj, Dyrnæs og Zippo (ja, han staves med sikkerhed ikke sådan, men det er nu engang mit bedste bud). Som indledningsvis beskrevet, bringer jeg gode og dårlige nyheder fra denne aften. Som en hver anden dygtig historie fortæller, starter man altid med de dårlige nyheder, og her vil jeg nævne fodboldspillet: Det var sgu en ordentlig endefuld! De løb omtrent 25% hurtigere end os, og benyttede 70% mindre tid på at tæmme en fodbold. Nogen ville kalde det en gruppevoldtægt ved højlys dag – vi tabte i hvert fald… stort!

 

Lad os gå til den positive del af historien – badet: Det er et veloplagt hold, der træder ud i omklædningen. Det er fredag, der er forårsstemning i luften og lidt af sløret er løftet for, hvad der nu venter os: gin og tonics i badet! Thomse har med Zippo taget lokalets bagerste bænk, og der er virkelig sug i de 2. Man kan mærke luftfugtigheden i lokalet falde, hver eneste gang én af de 2 stikker tungen frem. Der skal noget i de tørre halse, og det skal være nu. Bølle er forberedt på reaktionen, og åbner straks sin termokande med isklumper, og flår en agurk op af tasken. Niller er hurtig til at gribe tonic’en, og begynder på Bølles kommando at assistere processen. Der går få øjeblikke før de første peber-krydrede G&T’ere suges ned i en hidsig fart, og det begynder at gå godt for stemningen – kampen er for længst glemt. Der sættes god musik på anlægget (ja, det har Bølle også sørget for), og den velsmagende gin-flaske nærmer sig afslutningen. Der begynder at ske mumleri i krogene, men Bølle ved hvad der er galt – der mangler bajere! Før nogen har tænkt tanken, står 10 grønne flasker klar i omklædningsrummet. Sikke en indsats ! Det er tid til at få vasket de svedige drengekroppe, og klubshampoen er med. Der er til anledningen godt fyldt op i badet, men termostaten slår en ganske perfekt temperatur. En skøn oplevelse at komme hinanden ved, under gode temperaturforhold.

 

Nu er det videre, der er bestilt bord på Grillen. Selv, kører jeg en Fully-loaded, der som altid smager forrygende. Den bliver skyllet ned med 2 store kolde drenge, og en velbalanceret chillimayo – ikke for stærk, ikke for kedeligt! God balance. Det er videre – her oplever vi endnu en nedtur på aftenen – hvor finder vi plads til at 10 friske knægte kan få en stor fadøl en fredag aften? Vi cykler forbi 3 propfyldte bodegaer, og stemningen bliver trykket. Men pludselig kommer løsningen som sendt fra himlen – Irish Pub må have plads. Og ganske rigtigt – 2 store dejlige runde borde står klar. Her drikker vi 50 fadøl, og alle går glade og fulde i seng! Godt arbejde drenge – skøn fredag aften !

 

Niko


__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos vs. Black Eagles

april 2019 - kl. 17.30 - Valby Idrætspark




Deltagende i kampen var: D, Søren, farmer, niko, dyrnæss, Mucke, bølle, Rasmus, Jeppe og Arnt.

Vi skulle ud og møde det berygtede hold Black eagles! Der gik rygtet om at det var et hold med mange spillere fra klub hygge, som los g har haft sine kontroverser med!

Los G kommer skidt fra start, og faktisk så karter alle spillere forvirret rundt på banen 
Vi kommer bagud 2-0 efter 10 min og inden pausen får de scoret til 3-0!



Vi havde en rigtig striker med i denne kamp og vi vælger at spille med en decideret angriber! 2 halvleg starter og en lang Bold blir smidt op til rasmus (lånespiller) som laver en kattepote banker bolden i kassen og flækker keeperen lige i løgene efter Los G for kort efter et kontra angreb og undertegnet blir spillet helt nøgen og ligger en rolig inderside ned i hjørnet:) derefter sidder los ret meget på spillet men får ikke skabt den åbne chance! 20 sek tilbage af kampen Los G har hjørne, sergent Abrahamsen sparker, han ser en nøgen Jeppe på bagerste det sætte panden på og udligner, Black eagles gir bolden op og dommeren fløjter af! 

Det var et hold som vi skulle slå, men stærkt kæmpet at vi kommer tilbage fra 0-3



 

Arnt


__________________________________________________________________________________________

 

Kampdag blev til en omgang tæsk

maj 2019 - kl. 21.00 - Valby Idrætspark - SC Lolland vs Los Gigantos

 

Hvad ville du helst en onsdag aften kl. 21.00? Ville du se en semifinale i Champions League, eller ville du se Los Gigantos gå i ultra offensiv I Valby Idrætspark? Svaret var indlysende for de fleste. De ville se Champions League. Der var i hvertfald ingen tilskuere, til en yderst miserabelt opgør mellem LG og SC Lolland.

 

10 Giganter havde droppet Champions League og var mødt op til kamp. Holdet bestod af følgende: Dyrnæss (målmand), Nielsen, Søren, Mücke, Arnt, Rasser, Niko, Thomse, Sponne og undertegnede. Inden kampen havde undertegnede foreslået på Facebook, at vi skulle starte med at gå offensivt til værks. Der skulle noget gåpåmod til og vindes nogle anden bolde!. Rasser var først tøvende, men fulgte til sidst El Vice Presidentes anvisninger.

 

Vi kom godt fra start, men desværre kom SC Lolland foran 1-0 på deres første skud på mål. Det er efterhånden blevet obligatorisk, at første skud på mål, skal gå ind på Los G i denne sæson. ØV!. Heldigvis gav vi ikke op! Vi kæmpede videre og det gav pote. The Gun fik bolden på højrekanten og så med det samme muligheden for hæder. Han gav bolden et klap i måsen, som var det lørdag aften i soveværelset. Bolden blev sendt afsted med raketfart. Skuddet var dog ikke indenfor træværket. Det blev i stedet en flot aflevering til Niko, som stod ved bagerste stolpe også stod den 1-1. Fremragende assist til the gun.

 

Kort efter kom SC Lolland på 2-1 og kampende fløjtede til pause.

 

Alle var i pausen enige om, at SC Lollands fodboldkvaliteter var af yderst ringe kvalitet. De kunne i hvertfald ikke spille fodbold. Derfor var der lagt op til, at vi kunne nyde en sejrsøl efter kampen. Rasser fortalt i pausen, at vi skulle presse yderligere på og vi gjorde dermed klar til en nedslagning af SC Lolland i 2. halvleg.

 

Nielsen havde taget Rassers Peptalk i pausen meget bogstaveligt. NU skulle vi fandme presse på! Derfor besluttede Nielsen, at han i 2. halvleg ville droppe positionen som forsvarsspiller. Det glemte han bare at fortælle til resten af holdet. Nielsen slog i stedet over i ultra offensiv, hvilket kostede dyrt, 3-1, 4-1 og 5-1 også var den kamp slut. Stakkels Dyrnæss, som blev slagtet af manglende tilbageløb. Det var ikke OK.

 

Nogle påstår, at jeg selv var inde blandet i et enkelt mål, hvor en angrebsspiller for nemt scorer et mål. Alle med fodboldforståelse må dog være enige om, at det også var Nielsens skyld.

 

Vi ses onsdag i lufthavnen! Så drikker vi os i form til næste kamp!

 

/Bøhlers


__________________________________________________________________________________________

 

Los gigantos vs. MFF


maj 2019 – kl. 17.30 – Valby Idrætspark



 

Der var mødt 8 flotte fyre op til kamp i det solrige vejr på den flotte græsplæne i Valby Idrætspark. 6 af dem var netop kommet hjem fra en forårstur og derfor stadig havde en mindre promille i blodet, som tidligere har gjort at vi spillede mere kreativt og flot fodbold. Undertegnet var for nyligt blevet far og sprudlede ikke ligefrem af energi men til gengæld havde vi en” Strassman” der var ung og frisk.




Kampen blev fløjtet i gang og der gik omkring 5 minutter før en modstander havde lavet 3 tunneller på giganterne og dermed bragt MFF foran til 1-0 som bragte en stor latter frem blandt giganterne, som regnede med at dette ville blive en stor afklapsning. Men det var ikke tilfældet. Kort tid efter slipper Arnt igennem og løber alene ned mod målmanden, hvor han iskoldt med ydersiden brager bolden i mål, 1-1.

MFF får et frispark ude foran feltet og de brager bolden op i det fjerneste hjørne, 1-2.

Giganterne får et indkast i venstre side, hvor Arnt kaster bolden langt og den havner ved bagstolpen, hvor Thomse sikkert sender bolden ind i mål, 2-2.

MFF får scoret endnu en gang til 2-3.

Med 2 minutter tilbage af kampen får Arnt bolden ude på kanten, hvor han trækker ind i banen og bliver kantet af en modstander inde i straffesparksfeltet og dommeren dømmer straffe. Thomse er manden der løber mod bolden og sparker bolden forbi målmanden og sikkert i mål til kampens endelige resultat på 3-3.

Skide godt fightet og det var en fornøjelse at være tilbage på fodboldbanen efter en lang pause på 630 dage !!

 

Frode


__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos vs. Fynsk Forår

maj 2019 - kl. 12.20 - Kløvermarken

 

Som en græsgrøn plet, når sneen må tø,
 som et åkandeblad på den dybe sø

 

Sådan starter Carl Nielsen meste populære korværk. Denne dag, den 25. maj, var det ikke en græsgrøn plet, men en kunstgræs plet, der blev betrådt af giganterne.  Åkandebladet lå i den grad på den dybe sø for giganterne.


Gigtanerne var nemlig ramt af tonsvis af afbud. 2 timer før kampstart var vi kun 6 spillere. Giganten Thomas rejste sig fra invalide sengen, så var de 7. Til Rassers store fornøjelse var Hermann mødt op for at heppe. Pludselige var vi 8.

Truppen indeholdte desuden Frode, Arnt, Mücke, Dyrnæss og Søren.


Thomas tog kassen, så der kunne blive plads til en masse hurtighed og dybdeløb fra kanterne i form af Dyrnæss, Mücke og Hermann.

Kampen startede som forventet, og som 8. akt i Carl Nielsens korværk ”Den blinde spillemand” blev bolden flere gange spillet lige i fødderne på Fynsk Forår, og de kom hurtigt foran 2-0.

 

Her fandt gigaterne inspirationen frem fra 10. akt ”De gamle”, og til lyden af

 

Det er den velsignede forårstid,
og gigten er blevet lidt mere blid.

 

Kastede giganterne sig frem ad, og smerten fra de gamle kroppe var glemt. De fik udlignet til 2-2, begge mål af Arnt.

Efter pausen bølgede kampen ned mod giganternes mål. Det var som om, at hver gang det Fynsk Vären kom, slog giganterne tilbage. Både fra 3-2 til 3-3 af Thomse. Igen fra 4-3 til 4-4 igen af Thomse og endda i undertal. 
Til sidst gik den dog ikke længere, da tenoren bragede gennem lydmuren med

 

Og har du ingen hjertenskær,
så kan du få Sofie;
hun er vel nok en bitte svær

 

Giganterne måtte nøjes med Sofie og tabte 5-4.

 

Rasser 


__________________________________________________________________________________________

 

Stærkodder BK vs Los Gigantos

juni 2019 - kl. 17.30 - Kløvermarken

 

Vi stillede til kampsart med et hold bestående af: Mücke, Strass, Niko, Frode, Bølle, Dyrnæss, Abra, Søren og Lamme Rasser. Lige til halvlegen fik vi selskab af det nyvalgte folketingsmedlem Morten D, som lige skulle inspicere forholdene i Valby Idrætspark forud for sit fremmøde. På tilskuersiden var der sket markante fremskridt. Hvor vi jo almindeligvis alene har Pernille på tribunen, kunne vi på dagen nyde et fordoblet tilskuertal, da Pernille havde taget Pelle med. Måske er alt det avleri ikke så tosset endda.

 

Vi startede kampen i et mageligt tempo. Opvarmningen skal jo som sædvanligt fortsætte de første fem minutter ind i kampen. Men på trods af det stod vi okay, og holdte Stærkodder fra de helt store chancer. Efter ca. 10 minutters spil opstår der lidt klumpspil foran stærkodders felt, og Lamme-Rasser lister et spark ind bag en lidt stillestående målmand.

 

Ikke lang tid derefter ser vi lækkerier ude på kanten fra Mücke. I et omstillingsspil vælger Mücke at smide en lang, præcis, og helt ekstrem langsom aflevering ind mod Rasser. Rasser moser sin direkte modspiller, kommer først på bolden, og får den prikket ind. Et rigtig dejligt mål. Det koster måske lige et enkelt stilpoint, at det efter Rassers eget udsagn var et forsøg på en aflevering.

 

2-0 er jo som bekendt den farligste føring. Og Stærkodder får også reduceret til 2-1 lige inden pausen og udlignet lige efter. Vi må nok indrømme at de har en del flere chancer end vi har, men hvad betyder det, når man har Dyrnæss på mål? Vi havde dog også selv flere muligheder, da Rasser bl.a havde et skud på stangen, og Frode var tæt på med et hovedstød. Men kampen endte 2-2, og det skal vi nok ikke være alt for utilfredse med.

 

En hel central komponent af en fodboldkamp er jo, at man har kamptøj. Og det var faldet på Arnt at sikre, at vi havde tøj at spille i. Dette tunge ansvar blev forvaltet med en temmelig nonchalant attitude. Arnt valgte at skrive nogle timer før kampen, at nogen måtte hente tøjet hos Donner(!?). Der havde heller ikke lige været tid til at tørre tøjet, så vi måtte spille i halvklamt tøj. Dette blev konsekvent sanktioneret med en bøde for ”noget ufattelig dumt”. Dyrnæss kan hermed, efter en fabelagtig præstation på kassen, se frem til at uddele en dumflad. Jeg anbefaler at tips og tricks søges hos Morten D.

 

Strass


__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos vs. AlkenRy United

Juni 2019 - kl. 17.30 - Valby Idrætspark

 

Med til kamp var Bølle, Frode, Jeppe, Farmer, Shorty, Arnt, Mücke, Niko, Søren og Lamme. Den trofaste læser vil bide mærke i en ”ny” gammel spiller på holdkortet som længe har været væk herfra. Efter 5 måneders scouting i Oceanien og sydøstasien var Jeppe tilbage i startopstillingen. Og det viste sig hurtigt, at han har brugt mere tid på tribunen end på træningsbanen. Det vender vi tilbage til senere.

Kampen denne solrige dag startede med en massivt pres mod Giganternes mål, men en utrolig velspillende Bølle afviste gang på gang AlkenRys nærgående forsøg på mål. Giganterne har i løbet af stort et hele første halvleg svært ved at spille sig frem til chancerne, på trods af at der er plads bagtil til kontra.

 

Med 5 minutter igen dukker magikeren fra Vesterbro op inde i modstanderens felt. Et skrækscenarie for ethvert hold med den mindste forstand på fodbold. Niko modtager en høj aflevering fra lamme som han, med ryggen til mål, tæmmer, vender rundt og i en og samme bevægelse banker op i nærmeste målhjørne hvor blot røgen, skabt af friktionen mellem fod og bold, får modstanderens målmanden til at konkludere: Mål!

 

Desværre varer denne føring ikke længe og blot 2 minutter efter har AlkenRy udlignet til 1-1. Halvleg.

 

Efter halvlegen er det igen AlkenRy der kommer bedst fra start. En bold bliver sparket ud til en semi-fri AlkyRy spiller lige uden for feltet. Her ser han smart, at det er Jeppe der skal dække ham op. Derfor vælger han at tage et hurtigt skridt til den ene side hvorefter han hamrer bolden mod mål. En umådelig tung og langsom Jeppe får ikke stukket benet ud tidsnok, hvilket resulterer i en scoring.

Herefter begynder Giganterne for alvor at presse på. Og med ca. 15 minutter igen sker der noget som får magikeren fra Vesterbros mål til at ligne en lilleputscoring. Lamme tager chancen og banker til bolden et godt stykke udefra feltet. Bolden kysser det nederste af overliggeren, så stolpen, så overliggeren igen og så stolpen igen og så går den i mål. Alt sammen i løbet af en brøkdel af et sekund grundet farten på bolden. Imponerende kasse!

 

Omkring 10 minutter efter får Giganterne endelig en mulighed for at bringe sig foran. Søren vælger fornuftigt at forsømme sine defensive pligter, da han ser at Niko og Rasser er stukket af i et kontraløb. Han bevæger sig med lynets hast op ad den vestre side af midtbanen og kan til højre for sig se Rasser lægge en bold i dybden til Magikeren som er alene med målmanden. Han ville de fleste tænke ”nu scorer han igen så sikker som han er”, men nej. Søren tror ikke på magikeren og fortsætter derfor sit løb. Dette belønner sig, da Magikeren får øje på ham og køligt spiller ham fri foran mål. Denne chance lader Søren ikke gå til spilde. 3-2 til Giganterne med få minutter tilbage.

 

De sidste små 5 minutter af kampen står på kæmpe pres mod Giganternes mål. Tapre og modige som de er, får de dog holdt AlkenRy fra at score. I hvert fald indtil 30 sekunder før tid. Her får en AlkenRyspiller bolden i Giganternes venstre side af feltet. Han forsøger sig med en halvhøj og hård aflevering inde i feltet, men bolden kommer aldrig derind. For Jeppe har, med sin evne til at vende rundt på en tallerken som en elefant, stoppet bolden med albuen. Straffe! Desværre for Giganterne udnytter AlkenRyspilleren sikkert muligheden og kampen bliver 10 sekunder efter fløjtet af. Øv!

 

Skrevet af Elefanten/Jeppe


__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos leverer historisk fadæse!!!

august 2019 - kl. 17.30 - Valby Idrætspark Los Gigantos vs FF Stenbroen

 

Tastaturet på den Redtube-befængte computer rystede. Ejeren sad opgivende og kiggede ud ad vinduet fra værelset på Storeholm i Greve, men pludselig kom ordene væltende, som var det opkast efter en gymnasiefest.

 

”Hold kæft for en skandale Giganterne leverede i søndags,” indledte Daniel Bøhlers spydigt kampreferatet.

 

Det var en forårsdag i 2009, og Giganterne havde netop tabt 16-1 til Små Blå Mænd. Et historisk stort nederlag, som de fleste Giganter længe har forsøgt at fortrænge. Men tirsdag – 10 år efter det groteske nederlag – fik Giganterne endnu en påmindelse om, hvor galt det kan gå.

 

Det gjorde vi i efterårssæsonens første kamp mod topholdet FF Stenbroen.

 

Med til kamp var Missen, Nielsen, Søren, Rasser, Thomse, Arnt, Strassmann og tre gange Lamme Rasser. Et på papiret semidårligt hold, men det skulle vise sig langt værre.

 

Giganterne lagde ud med Missen på mål. Den ellers så dygtige målmand så shaky ud under opvarmningen, og der gik heller ikke mange minutter, før han lukkede det første mål ind. Derefter nåede bolden dårligt at blive givet op, før en anden af heltene fra 16-1 nederlaget for alvor stemplede ind.

 

Tilbage i 2009 stod Nielsen på mål, da der gik 16 mål ind, og Daniel Bøhlers skrev bland andet følgende om hans indsats:

”I kassen var Nielsen ofte i store problemer når han skulle redde bolden, og det var ikke svært at regne ud at han ikke er målmand til hverdag. Jeg tvivler på De Små Blå nogensinde har set en så elendig målmand, man skulle stort set bare ramme målet osgå var der mål. Nielsen lignede den helt store boldmongol utrolig mange gange, og ofte kunne man kun grine af ham når han lå og rullede rundt på jorden.”

 

Tirsdag i Valby Idrætspark var det ikke meget bedre. Nielsen var godt nok rykket ud i forsvaret på behørig sikkerhedsafstand af målet, men han viste hurtigt, at det heller ikke er som forsvarsspiller, han er genial. En lang bold fra Stenbroen fik stik mod al lærdom lov til at hoppe på jorden, inden Nielsen satte en af sine berygtede clearinger ind. Men da bolden sprang op igen mistimede Nielsen totalt sit indgreb. Han ramte faktisk slet ikke bolden, og så kunne Stenbroens angriber løbe ned og score til 2-0.

 

Giganterne var rystede, og ved pausen var de bagud 6-0.

 

Der skulle radikale ændringer til for at vende det truende nederlag, og Daniel Bøhlers besluttede derfor at begynde at drible som målmand. Det gik ikke fantastisk, og som bagerste mand mistede han bolden til Stenbroens angriber, der stensikkert sparkede bolden i det tomme mål via indersiden af stolpen. Endnu en katastrofestart for Giganterne, der hurtigt var bagud 8-0.

 

Men så skete der noget! Giganterne havde fortsat ikke bolden meget, men efter først et fremragende opspil på kanten og flere millimeterpræcise indkast i feltet lykkedes det for Giganterne at få lavet tre kasser.

 

Målscorerne var Thomse, Arnt og Lamme Rasser, og FF Stenbroen var nu tydeligt frustreret over, at et middelmådigt hold pludselig kunne lave så mange mål. De skruede derfor atter op for tempoet, og så lignede Giganterne igen sig selv.

 

”Hver gang man spillede bolden til Mücke, så var det ligesom om at skyde bolden ind i et træ :D da Mückes tæmninger altid fløj op i luften også mistede han bolden ingen han nåede at få den under kontrol,” skrev Daniel Bøhlers i kampreferatet fra 16-1 nederlaget, og den beskrivelse er fortsat præcis for Giganternes boldomgang her ti år senere.

 

Der var ikke meget, der fungerede, og Stenbroens Drenge lavede mod slutningen et par hurtige mål til slutresultat 12-3.

 

Nederlaget er det største siden blamagen mod Små Blå Mænd i 2009 og er kun blevet tangeret i 2010, hvor Giganterne tabte 10-1 til Team Stripes. Bødekassen havde en fremragende dag, men med en negativ målscore på 24 mål og en øjeblikkelig direkte nedrykningsplads, skal vi til at tage os sammen, hvis vi skal indfri bestyrelsens målsætning om en play off-plads. Alt andet vil være en fadæse.

 

Tak for en kamp.

 

Nielsen


__________________________________________________________________________________________

 

Los G vs. VIB

september 2019 - kl. 1730 – Kløvermarken

 

Mandag den 2. september skulle Giganterne op i mod VIB. På trods af deres placering som nr. 2 i rækken, var det et hold som giganterne havde spillet lige op med i deres første møde (et 3-2 nederlag). Giganterne stillede dog med et noget amputeret mandskab og Thomse var nødt til at medbringe sin fætter. Truppen bestod derfor af Søren målmand, Jeppe, Nielsen, Strass, Niko, Thomse, Mücke og Thomses fætter. Forfatteren af dette kamreferat havde aldrig set fætteren før og fik noget af en overraskelse da et kæmpe skur af et menneske dukkede op.

 

Kampen starter og det ser hurtigt ud som om, at dette skur har fået skøjter på, da han simpelthen falder i bolden. Han skulle dog komme bedre ind i kampen, hvor giganterne faktisk kommer foran, på et mål af Thomse. VIB kommer desværre stærkt i gen og første halvleg ender 2-1 til dem.

 

I pausen bliver giganterne enige om at hvis de bare fortsætter så skal de nok komme igen.

Fra anden halvlegs start er Thomse røget på kassen og Søren er kommet ud i marken.

Om det var skiftet af målmand eller bedre spil fra VIB vides ikke, men kampen ændrer sig fra en relativ lige forestilling til en nedslagtning. Alt lykkes pludselig for VIB kampen ender 7-1.

 

Mucke


__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos vs. SC Lolland

9.september 2019 - kl. 19.50 - Valby Idrætspark 

 

Det var blevet tid til endnu en kamp for de gæve giganter. Kampen stod mod SC Lolland, og DMI havde lovet perfekt vejr i form af skybrud og stiv kulling. Med til kamp var Bøhlers, Dyrnæs, Søren, Jeppe, Nikolaj, Mücke, Rasser og Niclas. Niclas havde været ude i længere tid for giganterne, da han har haft en sort negle og er blevet gift. Derfor var det med stor glæde for de andre giganterne, at han meldte sin tilbagekomst.

 

Kampen startede med en let støvregn og en solid defensiv af giganterne. Der gik desværre ikke længe før SC Lolland på med lidt klumpspil kom på 1-0 og 2-0. 

 

Herefter viste Niclas sort tå, det som giganterne havde savnet. Han vinder bolden, og løber med lynets hast mod SC Lollands mål. Men her bliver han i tvivl. Skal han sparke selv eller skal han lægge en super hård aflevering ind i fødderne på Niko, der er løbet med? 
Han vælger, at give bolden et slatent tjat. På mirakuløsvis ender bolden alligevel hos Niko, der sparker den køligt ind. Giganterne var tiltage i kampen.

 

I 2. halvleg kom det lovede skybrud fra DMI. Inden da havde SC Lolland dog bragt sig foran 4-1.


Giganterne kæmpede dog herorisk og fik reducert til kampens resultat 4-2. Endnu engang var det Niko, der satte bolden ind i en kontra. Nok et mål der ikke vil blive husket for kraften bag sparket, men ind gik den.

 

Rasser


__________________________________________________________________________________________

 

Escøbar Boys vs. Los Gigantos

16.september 2019 - kl. 17.30 - Valby Idrætspark 

 

Kampen mod Escøbar Boys mandag d. 16. september 2019, var, alt andet lige, god motion. Enhver sportsmand ved, at det psykiske overtag er enorm vigtigt, hvis man vil have et forspring fra begyndelsen af. Tænk bare tilbage på gode gamle Ali og hans beskidte mund og hvordan den sikrede ham det psykiske overtag måneder før selv begivenheden. Således inspireret, men med omvendt fortegn, udbrød Søren indledningsvist i omklædningsrummet: ”Hold kæft, hvor er jeg smadret. Jeg gider slet ikke i dag. Jeg har det overhovedet ikke i mig”. Han blev hurtigt gjort opmærksom på, at han sad lige overfor dagens modstandere, hvorefter han fulgte op med et: ”Ej, jeg er faktisk sindssyg klar. Hold kæft, jeg glæder mig til at spille”. Godt tilfreds med sin overbevisende udmelding, lænede Søren sig tilbage, gabte og ventede nu bare på, at de tre point rullede ind på kontoen.

 

Det gjorde de imidlertid aldrig. Til gengæld rullede der tre mål ind over Los G’s målstreg. Dette værende til trods for et stjernespækket mandskab med Digtlas, Phar, Razzer, Nielsen, Niko, Strass, Mücke, Frode, Søren og Dyrness på mål. Traditionen tro blev Los G bussen parkeret foran målet, men selv ikke denne bus kunne forhindre modstanderne i, at vinkle bolden ind forbi Dyrness fra 0 grader. Derefter driblede modstanderen forbi tre Los G’er og bankede bolden ind igen. Afslutningsvis havde Los G valgt at fremføre sin fortolkning af et hurlumhejhus og med tre Los G’ rundtossede og sprællende foran målet, sejlede bolden henover hovedet på Dyrness og ind i kassen.

 

Dyrness havde nogle fantastiske redninger indimellem og Nielsen og Nikolaj demonstrerede en fantastisk fysisk præstation, efter at have løbet en halvmarathon dagen forinden. Det blev derudover til et par friløbere uden resultat og et herligt forsøg fra Phar, som tissede den ind på overlæggeren.

 

Efter kampen forsøgte Razzer at indlede lynch af Digtlas, som følge af, at Digtlas havde ledt Los G ind i et frit og dejligt omklædningsrum, hvor modstanderne, igen, indtog samme omklædningsrum efter et par minutter. Digtlas’ manglende evne til at se ud i fremtiden blev naturligvis udstillet af en målløs Razzer, som kun havde hovedrysten til overs for en så idiotisk beslutning. Så, med et nederlag til Los G og manglende rationale i Razzers raserianfald er alting ved det samme.   

 

Niclas


__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos vs. AC Forza

24.september 2019 - kl. 21.00 - Valby Idrætspark 

Fortællingen om selvmålenes selvmål En dårlig generalprøve giver som bekendt en fantastisk premiere. Eller sådan plejer det i hvert fald at være. Men ligesom Los Gigantos både kan trodse tyngdelov og junglelov så kan den hæderkronede klub fra de københavnske forstæder også gå imod den gamle teaterskrøne. For ellers skulle AZ Forza godt nok have rystet i bukserne. Der sker nemlig det, at generalprøven (opvarmningen) bliver en del mindre imponerende end håbet. Giganterne falder nemlig fra som en gruppe pacifister på vej i krig. På et tidspunkt må træner Abra-Kadabra konstatere at når vi når til 2. halvleg så ville Los G kun kunne tælle seks mand høj.

MEN, som en anden Adonis kommer Samos-ridderen Niclas ridende ind på sin hvide hest og melder sig klar til kampstart, så vi kan spille fuldtallige i hele kampen.

 

Og lad os få det lette overstået først: Giganterne er overmatchede og taber 2-4.

 

Og så til det vigtige: Selvmålet over alle selvmål. Giganterne har fået fightet sig tilbage fra 0-2 til 1-2 og der er spirende optimisme i truppen trods undertal og gråvejr. Det kan Niller selvfølgelig ikke have siddende på sig og vælger derfor at kaste stjernestøv over bane 42 med et selvmål af episke dimensioner. Efter en god gang klumpspil foran Los G-feltet, får en af Forza’s angribere (Ham der brølede som en kvindelig tennis-spiller hver gang han rørte bolden) sendt en afslutning af sted. Den er inden for målrammen og kun en feberredning af Søren T på kassen forhindrer kuglen i at stryge i nettet. Søren T får den nemlig modigt blokeret ud på stolpen og formår samtidig at tage farten så meget af bolden, at det næste sker i SLOW-MOTION: Bolden rammer højre opstander i snegletempo og ryger ca. en halv meter ud. Her kommer Morten Nielsen løbende og formår, på trods af boldens utrolig langsomme bevægelse, ikke at flytte sine lange stænger, hvorfor han, med en blød og lækker inderside, formår at placere bolden lige midt i eget net til SELVMÅLET OVER ALLE SELVMÅL. Men det bedste er ikke overstået endnu: Niller kigger nemlig forvirret på Søren T (Der i øvrigt stod en glimrende kamp) og undertegnede (Der ikke stoppede en skid) og udbryder: ”Hvad skete der?” Manden har simpelthen ikke fattet, at han lige har scoret selvmål i slowmotion. Flot!

 

D


__________________________________________________________________________________________

 

Selvmålsbrag sikrer formentlig Giganterne nedrykning

september 2019 - kl. 11.10 -  Valby Idrætspark - Los Gigantos vs Nordatlantisk BK

 

Jeg vågnede med bræk i munden søndag morgen. Rassers lækre vegetarmiddag fra Endomondo-middagen aftenen før var på vej op, og det var bestemt ikke noget godt udgangspunkt for en tur med S-toget til Valby Idrætspark.

 

Men afsted det kom jeg, og efter en 20 minutter lang lur på træbænken i omklædningsrum 14 ankom et fantastisk hold, der var klar til bundbrag mod de brage islændinge fra Nordatlantisk BK. Med til kamp var foruden undertegnede: Rasser, Søren, Mucke, Frode, Bølle, Niclas, Søren, Dyrnæss og Arnt. Phar havde aftenen forinden lovet, at han ville komme ud og støtte. Men efter en hård nat tog han en skraber i de fugtige dyner hjemme på Gammel Kongevej.

 

Kampen mod Nordatlantisk BK var afgørende for Giganternes chance/risiko for overlevelse i B-rækken. Vi var pisket til sig for at holde trit med de hårdføre islændinge, der før opgøret lå lige over nedrykningsstregen, mens vi lå under.

 

Men det var som om, at Dyrnæss ikke helt havde fattet alvoren. Vi skulle nemlig ikke langt ind i kampen, før Giganternes keeper på egen hånd bragte Nordatlantisk BK på 1-0. Efter et hjørnespark landede bolden for fødderne af en islænding, der hamrede til bolden med samme kraft, som gejserne på fødeøen skyder kogene vand op i luften. Kuglen ramte stolpen, men af uforklarlige årsager valgte Dyrnæss at bokse den direkte i mål i stedet for at lade den hoppe ud i frit spil igen. Og så var Giganterne bagud.

 

Nordatlatisk’s keeper blev dog tydeligvis inspireret af Dyrnæss. For efter et godt frispark fra Rasser på overliggeren få minutter senere, valgte også han at slå bolden i eget mål, og så var der udlignet på selvmålskontoen. 1-1.

 

I pausen kunne Giganterne tydeligt mærke, at de havde godt fat om islændingenes kogler, og kort inde i anden halvleg brillerede Søren. Den ellers normalt så stakåndede forsvarsspiller lavede et vanvidsrate op ad banen med bolden og efter at have afdriblet fire modspillere, sendte han den fladt ind over, hvor Rasser helt fri sikkert kunne bringe Giganterne foran 2-1.

 

Og så var Giganterne ellers i pole position til endnu en sæson i B-rækken. Men netop overlevelse er lidt et tveægget svær for Giganterne. Langt ind i spillertruppen fortæller Giganter uden for citat, at de egentlig helst vil rykke ned og få lettere modstand, fordi det har været en frygtelig sæson uden en eneste sejr. På banen derimod bliver vi nødt til at vise kampgejst og sejrsvilje, og i kampen mod Nordatlantisk BK var det fem minutter fra at give os en ny sæson i B-rækken. Men så gjorde Frode det, mange Giganter måske inderst inde havde håbet på.

 

Han sløsede i opdækningen på et indlæg og lod den store, rødhårede islandske angriber stå alene. Herfra kunne han let heade bolden i mål til 2-2, og så var risikoen for overlevelse pludselig blevet noget mindre.

 

Kampen endte 2-2 og nu kan kun mirakler – eller katastrofer om man vil – sikre Los Gigantos endnu en sæson i B-rækken.

 

Nielsen


__________________________________________________________________________________________

 

Årets første (rigtige) sejr!

oktober 2019 - kl. 18.40 - Valby Idrætspark - Los Gigantos vs. MFF

 

Så skete det! Halleluja! Da man netop gik og havde mistet alt håb om, at der fandtes en Gud der havde hørt alle vore bønner, så kom miraklet der endelig skænkede Los Gigantos den første ”rigtige” sejr i årets sæson.

Dette gik ud over MFF, der, inden kampen, var blevet udråbt til favoritter, grundet deres højere placering i ligaen. I dag ville spillerne det dog anderledes, og måske tanken om at der snart ikke var flere kampe tilbage af sæsonen til at bevise at præstationen gennem hele året har været meget under middel, gjorde at fokus og skarphed var skruet ekstra højt op på denne kolde aften i Oktober.

 

Solid defensiv og skarpe kontrastød

Til kampen havde træneren valgt at ryste posen, og havde dermed udeladt nogle faste profiler, for at gøre plads til nye unge ansigter, der fik chancen for at vise sig frem. Giganterne startede i den sædvanlige formation 2-4-0, med Søren-Målmand som bagerste mand, Nielsen og Frode i forsvaret og en midtbane bestående af Rasser, Niko, Shorty og Amdi. På bænken sad Lamme Rasser Et, Lamme Rasser To og Lamme Rasser Tre.

 

Gang på gang blev MFF ramt af skarpe kontrastød fra Los Gigantos, hvor især de unge spillere Lamme Rasser Et og Lamme Rasser To fik udfordret modstanderens bagkæde og truet dem i dybden. Inde foran kassen havde Nikolaj Jørgensen også fundet skarpheden og lysten til at score mål frem igen, og kombinerede flot med Los Gigantos’ hurtige kanter, hvilket gjorde at Giganterne blev farlige på samtlige af deres omstillinger.

 

Generelt havde MFF svært ved at komme igennem LOSG-defensiven, som stod meget kompakt i kæderne og lukkede godt af nedefra. På trods af den stærke forsvarsindsats, lykkedes det dog MFF at få puttet 2 mål ind bag Søren-Målmand, der ikke kunne stille meget op ved de to scoringer.

 

Forløsningens øjeblik

Dog skulle der i dag mere til at slå Giganterne helt ud af kurs, hvilket de ellers har haft for vane når de er kommet bagud i denne sæson. Pludselig fandt Giganterne det spil frem som de har søgt efter i så mange kampe, hvilket resulterede i hele 5 flotte mål af slagsen. Bevægelse, flotte kombinationer, dybdeløb, præcise afleveringer og skarpe afslutninger var nøgleordene for dagens præstation. MFF’s defensiv så vakkelvornt ud og blev overløbet gang på gang  når LOSG kom i deres kontrastød, hvor de fik mange folk med i feltet og dermed blev meget målfarlige.

 

En god præstation hele vejen rundt resulterede i flotte mål fra Niko, Rasser og Shorty,  som dermed sikrede Los Gigantos sæsonens eneste ”rigtige” sejr i denne sæson – Men hvilken en af slagsen!

 

//Søren


__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos vs. Fynsk Forår

oktober 2019 - kl. 18.40 – Valby Idrætspark

 

Den 11. oktober skulle giganterne møde Fynsk forår i en sand gyser af en kamp. Der var kun to kampe tilbage af sæsonen og da giganterne stadig lå under nedrykningsstregen, skulle der point på tavlen. Derfor blev der også udtaget et ekstremt stærkt hold. Med til kamp var Nielsen, Jeppe, Thomse, Rasser, Niko, Frode, Mücke, Morten Peter og Rasmus Strassmann. Da Nielsen valgte at tage målet, så holdet endnu stærkere ud.

 

Fynsk forår sætter sig på spillet fra starten af kampen, og de kommer også foran på et selvmål af Nielsen. Giganterne kommer dog ind i kampen igen og for udlignet på et mål af Morten Peter. Kampen var nu meget lige og chancerne var noget fattige til begge hold. Fynsk forårs forsvarsspiller beslutter sig derfor at sparke på udefra. Det er dog så skævt et spark at, det bliver til en fantastisk aflevering til deres angriber, som står helt fri da Mücke er faldet i søvn. 1. halvlet ender 2-1 til fynskforår, men giganterne har stadig tro på at de nok skal få point.

 

Den tro forsvinder dog tidligt inde i anden halvleg da Nielsen åbenbart har hældt sæbe ud over målmandshandskerne i pausen, og laver derfor et drop.

 

Giganterne var nødt til at gå i offensiven og presse højt. Dette resulterede også i en masse chancer, men skarpheden manglede. Den ellers så træfsikre Thomse brændte to 100% chancer (den ene uden målmand). Alt håb virkede ude.

 

Men så kom kampens højdepunkt. Fanden tager ved Mücke og han laver en dribling så fræk, at alle glemte det forestående nederlag. En dribling så smuk at, hvis den rigtige person havde set den, ville kunne stoppe et nært forestående bryllup (som ingen glæder sig til).

Kampen blev fløjtet af, men giganterne var ligeglade med nederlaget. Humøret var højt og alle besluttede sig for at drikke en masse øl og spise noget pizza. Ingen kunne gå hjem uden at få talt om den dribling.

 

Giganterne rykker med alt sandsynlighed ned, men for dem som deltog i denne kamp var sæsonen alligevel reddet, på grund af Mücke og hans dribling.

 

Mucke

 


Gigantos © 2007 - All Rights Reserved