2012

Sæson 5 - 2012


Ratpack Rangers v. Los Gigantos

17/01-2012

 

Ratpack Rangers er et hold vi ofte har haft problemer med, og vi hentede da også kun 1 point imod dem sidste år. Men med en forrygende sæsonstart bag os var forventningerne i top, og en sejr ville sikre os vores naturlige plads, i toppen af pulje C6. Vi stillede med et skræmmende stærkt hold med: Rasser, Thomse Søren, Jeppe, Frode, Lasse, Niller, Nikolaj og undertegnede (Strassmann).

 

Da vi startede med Thomas på bænken havde vi i starten af kampen lidt svært ved at få opbygget spillet ordentligt, men defensiven stod til gengæld ganske pænt – som den har gjort de sidste par kampe. Dog er vi ikke ret langt inden i kampen, da deres bedste spiller straffer os med en perle af et langskud, helt uden mulighed for keeperen (Rasmus). Der er ikke så meget at gøre ved den slags mål, specielt ikke i det defensive system vi spiller nu, så vi kæmpede ufortrødent videre. Og der gik ikke længe inden Thomse i vanlig stil for udlignet, efter at have leget lidt med Ratpack’s forsvar. Vi får herefter spillet os frem til flere gode muligheder, og især Niko kom frem til et par gode chancer.

 

Lidt før halvleg modtager jeg bolden i en spids vinkel i forhold til målet, og vælger at sparke første gang. Selvom det lange hjørne egentligt var tiltænkt, så var der jo heldigvis også rigelig plads imellem målmandens ben. Så vi kunne gå til pause med en følelse af at vi var oven på, og at Ratpack ikke havde spillet sig til det helt store.

 

Lige efter pausen laver Thomse en nydelig kasse mere fra distancen. Målmanden havde godt nok hånden på den og skulle nok have nappet den, men med den mængde skud Thomse får sendt imod mål, skal der jo opstå nogle målmandsfejl. Dette var Thomas’ 7. Sæsonmål i 3 kampe. Jeg kalder han laver 30+ i år!

 

Ratpack får reduceret efter endnu et hamrende godt langskud, og vi begynder at blive lidt presset. Men midt inde i 2. halvleg bringer Nikolaj ’Thors Hammer’ på banen, og banker et brag af en kasse ind, efter en glimrende 1-2 med undertegnede. Vi kan desværre herfra rapportere at målet var hamrende uretfærdigt, da Nikolaj havde benyttet præstationsfremmende hjælpemidler, i form af et true-power-krystalarmbånd, der stimulerer balancenerven i albuen ved hjælp af dokumenteret vodoo. Det er skammeligt og på grænsen til decideret snyderi Niko!

 

Kort efter målet sætter Rasser to mand i et sindsygt raid, hvor han får demonstreret en fart, vi ikke ser til hverdag. Han kommer fri med målmanden som kommer hårdt ud, og selvom Rasser får smidt bolden uden om ham, smadrer de hårdt sammen. Som de fleste nok ved er sergenten en optimeret dræbermaskine, for hvem våben er en overflødig luksus. Og når man støder sammen med Rasser på den måde rejser man sig ikke op igen. Det bliver spændende at se om jernmanden er ligeså ufølsom over for smerte, når han skal have vokset sine armhuler (Rasser og jeg har væddet om hvem der ender øverst på topscorerlisten af os to).

 

I forvirringen oven på sammenstødet, hvor målmanden bare bliver liggende udstrakt på jorden, får Ratpack scoret på en hurtig kontra, hvor jeg ikke var helt uskyldig. Men da målmanden overhovedet ikke kunne røre sig, måtte kampen fløjtes af ved stillingen 4-3, og en ambulance måtte tilkaldes. Dommeren var ikke helt sikker på hvad denne kamps skæbne bliver, men det må DAI afgøre.

 

Men mon ikke vi får 3 point ud af det, eftersom vi var foran da der blev fløjtet af, og vi dermed kommer til at tage den førsteplads. Uanset hvad er det en glimrende sæsonstart vi har gang i, og det er 3 rigtigt gode hold vi har slået. Sådan!     

 

Strassmann

__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos vs. Massive attack

 

På en kold og blæsende mandag aften skulle giganterne spille en kamp der på papiret så svær ud. Modstanderen havde vundet deres første kamp 8-2 og virkede derfor også som en stærk modstander. Derfor havde giganterne valgt at kalde 2 af deres mest rutinerede og målfarlige spillere ind Arnt og Mücke. De havde også hentet Mark ind som målmand. Truppen så derfor sådan her ud: Thomas, Rasmus, Lasse, Frode, Jeppe, Nikolaj, Nielsen, Mark, Arnt og Mücke.

 

Kampen startede og Los Gigantos stillede sig ned i deres nye defensive opstilling. Til Mückes store ubehag betød dette en masse løben. Massive attack sidder mest på bolden, men det er giganterne der kommer til den første store chance. Thomas sender en god bold i dybden til Arnt, men desværre rammer bolden en bule i den ellers så flotte kunstgræsbane så Arnt ikke kan få ordentlig ram på bolden. Det meste af første halvleg forløber med Massive attack på bolden med nogle få chancer på skud udefra. Giganternes chancer kommer oftest fra gode igangsættelser fra Marks side. Med 5-10 minutter tilbage af halvlegen bliver Arnt sendt op af højre side. Han vælger at spille bolden ind på midten til Thomas, der hurtigt vender rundt og sparker den ind til 1-0. Resten af første halvleg forløber uden de store chancer.

 

I pausen bliver giganterne enige om at de bare skal blive ved med deres taktik og så score når de får chancen. Ved anden halvlegs start spiller giganterne noget af det flotteste fodbold jeg længe har set. Alle afleveringerne ligger, hvor de skal og selv side skiftene er gode. Dette resulterer også i en del gode chancer. Thomas kommer 1 mod 1 med målmanden, men han bliver desværre stoppet af den fremadstormende målmand. Arnt har også en chance for at komme en mod en, men bulen fra første halvleg må have rykket sig for hans første berøring bliver alt for dårlig.  Midt i anden halvleg får Thomas bolden midt på banen, han når lige at kigge ud mod sidelinjen og siger ”Chill the fuck out, I got this” hvorefter han tager et træk til højre og banker bolden op i målhjørnet til 2-0. Arnt når at være uheldig igen, han løber ned mod målet alene med målmanden, men lige da han skal til at skyde er der en stor hund, der begynder at gø og dette overrasker ham så meget, at hans skud ikke bliver specielt vellykket.


Med 10 minutter igen bliver det også 3-0. Jeppe kæmper om bolden mod en forsvarsspiller og målmanden, han får lige prikket den til Thomas, der utroligt køligt sparker bolden ind. Mücke tænker herefter at han også vil være med i kampen og han tager et langt løb efter bolden hvilket resulterer i at han bliver væltet og smadrer sit højre håndled. Hvis han ikke var så heldig at være venstrehåndet kunne dette have betydet en længere pause for hans penis.


Herefter begynder giganterne at lukke Massive attack ind i kampen igen. De reducerer først efter et hjørnespark og senere igen scorer den samme spiller i åbent spil. Men giganterne holder ud og får en flot sejr. Kampen vil blive husket for en flot spillene Thomas en god holdpræstation og Arnts mange uheld.

 

Mücke

__________________________________________________________________________________________

 

Missen og Jøden sparker Dinamo i Rø'ven!

Los Gigantos vs Dinamo Scudo 23.04.12 Valby Idrætspark kl. 17.00

 

En dejlig mandag eftermiddag var det endnu en gang tid til en god fodboldkamp I Valby Idrætspark. Giganterne var ubesejret i de første tre kampe, så troen på egne evner var tårnhøje! Derfor var der lagt op til en mindre røvfuld til Dinamo Scudo.

Med til kampen var følgende giganter: Jeppe, Frode, Lasse, Nielsen, Thomse, Niko, Strassmann, The Gun, Mücke og Bøhlers. Når man tager et kig på holdkortet vil den opmærksomme fan ligge mærke til, at Morten ”the gun”  var tilbage på grønsværen. The Gun havde en fremragende sæson sidste år med 9 scoringer, men har desværre ikke været at finde på banen de tre første kampe. Det skyldes at The Gun i en kæmpe brandert valgte at køre på kælk ned af en rød piste med hovedet først. The Gun ramte desværre en snedrive og så var hans skulder ødelagt, igen igen. Her er der kun en ting at sige til The Gun ”drik med måde og lad forstanden råde!” et ordsprog som tit og ofte har holdt mig selv og lamme-rasser ude af problemer!

Vi var dog glade for, at byde The Gun velkommen tilbage! The Gun var også selv glad for at være tilbage og selvtilliden var høj, meget høj!

The Coach (Frode) havde valgt at smide Mücke, ham selv og Bøhlers på bænken hvilken var en skandale af de helt store! BØHLERS PÅ BÆNKEN! Man kunne se chokket hos samtlige DAI spillere da de hørte det!

Selv om Bøhlers var på bænken startede Giganterne kampen rigtig godt! Spillet var flydende og Dinamo kom ikke frem til noget som helst. Frode mente dog, at der var brug for en udskiftning og Bøhlers kom på banen! Det resulterede lynhurtigt i en fremragende scoring fra 0 grader da Frode flot spillede Bøhlers fri på højre kanten. Jeg vil dog være ærlig og indrømme at målet var ment som et indlæg! Men 1-0 stod den pludselig!

Kort efter vælger geniale Thomse at drible 5-6 mænd og servere derefter en bold i fødderne på Bøhlers midt i feltet. Bøhlers rotere som en mis omkring sig selv og sparker kynisk bolden i kassen til 2-0! Det betød at Strasmann blev degraderet til topscorelistens 3 plads, hvor han hører til!

Efter 2-0 føringen kom Dinamo bedre med i kampen. Men Frode, Nielsen, Lasse og Jeppe var ikke til at bryde i gennem i forsvaret. De stod fast som Los Gigantos og var ikke til at rokke! Det var smukt at se på!

Thomse synes dog at kampen skulle lukkes og scorede til 3-0 Det var hans 8 mål i 4 kampe! Det er en skræmmende statistik og han er så sandelig Giganternes svar på Messi!

Sponholtz var derimod langt fra tidligere niveau og brændte to oplagte scorings muligheder! Dog har han husket en ting. Han kan stadig brage et skud langt over mål! Nogle ting hænger bare ved J

Kasper Strassmann valgte senere at drible sig i gennem Dinamos forsvar og derefter drible forbi deres målmand med lynhurtige og uforudsigelige træk! Desværre kom han også til at drible forbi målet og et gudesmukt mål blev til en fuser. Strassmann leverede alligevel en fremragende indsats på banen. Et enormt løbearbejde blev lagt for dagen. Respekt for det!

Første halvleg blev fløjtet af og sejren var så godt som hjemme!

Anden halvleg startede skidt fordi Giganterne begyndte, at slække på organisationen. Det gav nogle problemer mellem forsvar og midtbane og det resulterede desværre i et reducerende mål fra Dinamo. Målet var ikke et velspillet og hvordan bolden endte bag Jeppe er stadig en gåde. Jeppe havde ellers en fejlfri kamp! Flot arbejde!

Herefter bølgede kampen frem og tilbage men der opstod ikke særlig store chancer til nogle af holdende. Det var lidt kedeligt for Rasser på bænken, så han besluttede sig for at holde godt øje med Sponholtz opdækningsevner fra sidelinjen. Det resulterede i nogle knap så fine ord fra sidelinjen, men The Gun var dog lovligt undskyldt eftersom Los Gigantos har ændret spillestil!

Senere fik Niko gjort Rasser glad igen da han kæmper sig forbi 3 Dynamo spillere på højre kanten og flot hamre sejren i hus med målet til 4-1. Kampen blev fløjtet af og mange af giganter valgte at nyde en velfortjent øl bagefter.

Det var i sandhed en dejlig aften!

 

Daniel Bøhlers

__________________________________________________________________________________________

 

Ny taktik = Potentiale for OPRYKNING

VFL Voldsom Vulva – Los Gigantos 04/04-12

 

Endelig! Efter en lang og hård vinter, med fast træning hver søndag, hvor storspillende giganter og hårdt defensivt pyramide opdækning, har præget en ellers tømmermænds ramt søndag aften, var giganterne igen klar til, at skyde fodboldsæsonen i gang. Visionen har det seneste år været soleklar, men desværre endnu ikke opfyldt. Det er selvfølgelig oprykning fra C-rækken til B-rækken, i den måske bedste union set i dansk perspektiv.

Trænerparret Frode og Thomse, har gennem vinteren, i flere festlige sammenhængende, støt hovederne sammen for, at drøfte forskellige strategi muligheder, som vil kunne styrke giganternes håb om oprykning. Der er nok ikke mange, som ikke kan huske det, men som der så klogt blev sagt til julefrokosten ”Friends are the most important ingredient in the recipe of life”. Dette citat har trænerparret brygget videre på og har på bedste vis forsøgt, at overfører det til, hvilken opskrift der skal sikre oprykning. Opskriften på succes er træning - det eneste sted, hvor succes kommer før træning er i ordbogen! Og det bedste angreb er et godt struktureret forsvar. Disse blev de nye retningslinier, som alle giganter uden måske, at vide det, har levet under gennem indendørstræningen denne vinter. Dette kunne tydeligt mærkes.

Det lå i luften, ingen talte om det, men alle tænkte det, DET BLIVER I ÅR.

Alle var klar, håret var sat, buksen sad forkert og Bornholmerne var der. Hvad kunne gå galt?

Med til årets første brag, var en utrolig stærk opstilling: Jeppe, Niller, Lasse, Frode, Bølle, Thomse, Strass (Benjamin).

Kampen bliver fløjtet i gang, og klar står giganterne. Vulva kommer godt fra start og får spillet bolden godt rundt på deres egen banehalvdel. Men hver eneste gang de nærmede sig midten fandt de ud af, hvad Los Gigantos står for. En mur af bumstærke og hårdt arbejdende klipper, som gang efter gang afviste et hvert forsøg på overtrædelse af midterlinjen. Denne taktik virkede Giganterne fik skabt flere piv farlige kontra chancer, men uden held. Pludselig kommer der en lang aflevering og en Vulva spiller har lusket sig forbi Giganternes ellers massive forsvarsmur og 0-1 står den. Men giganterne er ikke til, at ryste, efter nogle meget lave men utroligt vigtige kampråb fra vores yndige cheerleaders ”The Bornholmers”, kommer der nyt håb. Thomse står umarkeret, og så ved man godt hvad der sker…. 1-1. Giganterne er tilbage og lugter nu blod. Der skal heller ikke gå længe før, en forvirret og presset forsvarspiller snitter bolden i eget mål og 2-1 til giganterne. Og så blev det halvleg.

I pausen bliver der snakket om funktionaliteten af det nye forsvarssystem og udover det ene og meget uheldige mål, så var dette et forsvar selv Messi og Christiano ville have svært ved, at bryde igennem. Fornøjelse!

Anden halvleg går i gang og giganterne fortsatte som de sluttede i første halvleg. Fuldstændigt vandtæt i forsvaret og piv farlige i angrebet, med Daniel Rømmedahl og Clooney på kontrakanterne. Chancerne kom som perler på en snor, hvor Daniel Rømmedahl viser takter, fra nogle af de tidligere sæsoner, hvor han har befundet sig i en 4årig målkrise. I hvert fald vil bolden ikke ind, hverken for næsten frit mål eller én mod én alene med målmanden. Det lykkedes den veltrænede Clooney, efter en sublim aflevering, at udplacere Vulvas målmand. Og 3-1 stod det. Et tidligere dødsensfarligt våben som blev etableret og praktiseret sidste sæson, ødelægger Vulvas forsvar endnu engang, på en dyb indkastaflevering fra Frode til Thomse og 4-1.

Forsvaret som havde spillet en klasse første halvleg fortsatte takterne og begyndte endda at vise iskoldt og fuldstændigt selvsikkert overblik i opspillet og det fører til, en kombination som jeg er ret sikker på ALDRIG før er set i Los Gigantos historie. Lasse – Nielsen – Clooney – Frode =KASSSEEEE i krydset. Hold kæft en kasse!

Efter denne fortrinlige kasse og gennemgående fejlfrie præstation for giganterne. Opstår et klassisk Los Gigantos fænomen. Vi tror vi har vundet kampen og begynder, at Slacke(At man ikke gider, at tage det ekstra løb) og Booze(At man tager et løb for meget, fuldstændigt uopfordret). De to vigtigste elementer i dårlig opdækning.

Det resulterer i at kampen pludselig står 5-3. Humøret daler langsomt over hele linjen. Daniel Rømmedahl kender dette stadie bedre end nogen anden. Og hvis der er nogen der ved, hvordan man graver sig op af sådan en krise så er det ham. Og selvfølgelig lykkedes det Daniel ”Never give up” Bøhlers, i bedste Nicklas Bendtner stil, i en glidende tackling, at få prikket bolden indover stregen. 6-3 og stor jubel og glæde over, at scoringskrisen fortsat holder sig væk fra Bøllefar.

Kampen ender 6-4 til giganterne. Flot kamp drenge. Små svipsere - al begyndelse er svær, men vi får det jo til, se let ud.        

 

Thomse

__________________________________________________________________________________________

 

AK 2003 vs Los Gigantos

29. maj 2012

 

Jeg har fået fornøjelsen og udfordringen at følge denne sæsons verdenskendte litterære kunstværker, også kendt som Los Gigantos kampreferater.

 

Jeg havde mine bange anelser inden kampen, da vi snakker om en kamp der blev fløjtet i gang kl. 9 søndag morgen. Fingrene var krydsede for minimum 7 spillere uden alt for mange tendenser til opkast.

 

Men til min store glæde møder vi mere end 10 mand op. Dejligt at have stærke trænerkræfter i form af Nielsen og Jeppe til at styred slagets gang. Et faktum der er af høj betydning når man tager den nye langløbende spillestil med i spil.

 

Truppens bagerste mand var denne smukke søndag morgen Daniel ”udspark” Bøhlers på mål. En uselvisk Bølle kaldte hurtigt målmandsposten i stadig mangel på en fast bagerste mand. En beslutning der skulle vise sig vigtig, da Bølle gemmer på mange talenter, og en af dem er tydeligvis mellem stængerne (på mål).

 

Foran Bølle var tvivlen stor da Morten ”årets gigant” Nielsen valgte at sidde over. Forsvaret bestod af undertegnet, Frederik ”glas-ankel” Larsen og Søren ”med-op” Troelsen

 

Heldigvis var der ikke en finger at sætte på vores midtbane som bestod af Thomas ”over-det-hele” Schaadt og Rasmus ”generalen” Abrahamsen.

 

Sidst men ikke mindst kan jeg på de hårdtarbejdene kanter med stor glæde præsentere Nikolaj ”et-to” Jørgensen, Frederik ”fornuftig” Arnt, Morten ”klar-igen” Sponholtz og Kasper ”Marathon” Strassmann.

 

Og nu er det vist tid til kampreferatet.

 

AK 2003 viste sig at være et stærkt og velspillende fodboldhold der kunne tælle væsentlig større skulderbredde end de ellers mægtige giganter.

Bolden buldrede frem og tilbage i en overordnet pæn og velspillet fodboldkamp for begge hold. Der er dog ingen tvivl om hvem der ligger på førstepladsen, og dette blev legemliggjort i chance på chance efter gentagene udplaceringen af det blå forsvar.

Det så hver gang rigtig pænt ud nedefra min position bag AK’s angreb, ligeindtil der skulle afsluttes. Trods geniale stikninger og mange 100% chancer ville bolden bare ikke i nettet.

 

Jeg vil også benytte denne lille bid af rampelyset til at rose giganternes nye spillestil indført af vores Thomse. Der er ingen tvivl om det omfattende arbejde på kanter og midt havde stor del af at forsvaret holdt stærkt styr på alt hvad der kunne blive farligt. Koordinationen og overgangene er stadig en udfordring, men det er dejligt at se hvordan vi bliver bedre til at kommunikere og spille som et hold og derved får lukket de holder der måtte opstå.

 

Endnu et angreb er i gang. Thomse har den foran blåt forsvar. Aflevere til Rasser der er kommet med op på højre side. Til Thomas igen, nu helt fri foran mål! Bliver den sparket ind? Nej, lidt tilbage til Arnt. Blåt forsvar er nu på plads igen og forsøger en tackling, men Arnt fint forbi og målmanden er chanceløs! Tak til Arnt for den første forløsende scoring – glæden kan ikke beskrives når man står på grønsværen.

 

Bolden buldrer igen frem og tilbage. AK 2003 har ikke tænkt sig at lægge sig ned herfra. Efter en lang bold op fra AK’s forsvar hopper Frode til vejrs for at nå den. Frode hopper halvanden meter op i luften til en samlet højde af fire meter, og får lige netop hovedet på som sikre at bolden aldrig når frem til AK’s angreb. Som en uheldig ballerina ender Frode dog på jorden, med en endnu engang, ødelagt ankel. Op på balancebrættet igen Frode, vi ser frem til at have dig med snarest.

 

Rasser stod for kampens andet mål med et af sine velkendte brag. Jeg kan ærlig talt ikke huske hverken opspil eller skudposition. Men flot har det været.

 

Målsparkene var der mange af, og hvert eneste ene blev eksekveret med millimeterpræcision af målmanden Bølle. Bolden fløj let og elegant over hovederne på AK spillerne gang på gang, for at ende ved fødderne af en gigant. Målmandsspillet så også fornuftigt ud, efter et brag fra AK’s angreb på stolpen var ingen gigant i tvivl om at Bølle lå dernede, hvis den skulle havde været farlig.

 

Den passionerede tanke om et clean sheet, blev dog ikke en realitet. Om der var hul i sidenettet, eller om stolpen flyttede sig er jeg endnu ikke klar over. AK har bolden ved vores baglinje, og Bølle dækker op ved forstolpen. AK får lov til upresset at skyde fra den spidse vinkel, hvilket, trods flere brud på naturlovene, resultere i en AK scoring. 1 – 2 til giganterne.

 

Giganten der har fundet den fuldstændig perfekte balance mellem det defensive og det offensive, til noget kendt som Søren, afsluttede ballet med et klasse løb op og en bold langt op i nettet forbi AK’s målmand. 1 – 3 til giganterne.

 

Til sidst bliver jeg nød til at nævne det muligvis indøvede humoristiske indslag fra Bølle og Rasser. Endnu engang målspark til giganterne, Bølle lægger bolden klar. Han ser Nikolaj er fri på en kort flad afleveringen og sætter tilløbet i gang. Til Bølles store forbavselse har han Rasser inden for en armslængde, der også er i gang med sit tilløb til målsparket. De to giganter ser noget forvirrede ud og når heldigvis begge at bremse inden de sparker. Til trods for Bølles skarpe udspark kampen igennem, ender Rasser med at sende en lang bold op i benene på AK. Dette efterlader en endnu mere forvirret Bølle, som stille liste ind mellem stængerne, hvor jeg tror han begynder at føle sig hjemme.

 

Alt i alt en god disciplineret kamp, tak for stemmerne, og vi ses på søndag!

 

1 – 3 til giganterne.

 

Lasse

__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos vs. ”Landsholdet”

Valby Idrætspark 06.05.12 - kl. 10.10

 

Søndag morgen mødte nogle overraskende friske giganter op til kamp, og igen uden tømmermænd! 2 kamp i streg en søndag morgen uden tømmermænd hos nogle af giganterne, flot. Med til kamp var Lassefar, Bøllemissen, Thomse, Niko, Niller, Strass, Jeppe, Rasser og coach Frode. Nogle vil lægge mærke til, at det kun er 8. Det er grundet 2 sene afbud fra først Mark Sørensen og dernæst Mikael, men de resterende 8 regnede stadig med en sejren var inden for rækkevidde.


Kampen går i gang og giganterne starter med en frygtindgydende opstilling, især målmandspositionen var stærkt besat. Her havde Niko valgt at stille sig ind. Kiggede man over på Landsholdets bænk vil nogle mene at man i øjne på ”rommedahl” kunne, at det heller ikke bliver i dag, at han ville score for landsholdet.


Giganterne lader stille og roligt landholdet spille deres spil og lurer bare på at sætte et kontrastød ind. Dette sker efter små 10 min spil, hvor der kommer en bold frem af banen og på en eller anden måde ender den ved Rasser der tager den ned i kamp med en slatten Christian Poulsen, for derefter at sende et skud af sted som Sørensen i målet ikke ser skyggen af, 1-0 til giganterne.


Der er kun spillet yderligere 2 min før giganterne sætter endnu et kontra angreb ind. Thomse fører den frem. De andre giganter tager nogle gode løb på kanterne som skaber plads til Thomse, som sparker den ind, igen fuldstændig uden chance for Sørensen i målet, 2-0.

Landsholdet havde ikke spillet sig frem til noget gennem hele kampen og lignede ikke ligefrem et hold der skal til EM til sommer.


Men efter giganterne var kommet foran, gik luften ligesom af ballonen for giganterne. Vi kom ganske enkelt til at stå alt for langt tilbage og ikke sat nok pres på boldholderen. Det resulterede i 2 scoringer til Landsholdet. Ved pausen står den 2-2. Her vælger giganterne at skift målmand, hvilket sker til stor jubel hos Landsholdet. ”Rommedahl” tænker, nu scorer jeg sgu alligevel i dag. Det er Niller der kommer på mål ;) Niller har ellers vist flere fremragende takter på målet, så giganterne tænkte ikke videre over det.


2 halvleg går i gang og giganterne for skubbet forsvarslinjen længere frem og står meget bedre i forsvaret. Dette resultere i flere kontrachancer, som gerne skulle omsættes til flere mål for giganterne.


Mål til giganterne, også på et hjørnespark. Thomse lægger den indover, hvor Bølle dukker op ud af det blå og scorer et klassik Daniel Bøhlers mål, ikke så kønt, men ind kom den, også med knæet.


Igen som i 1 halvleg scorer giganterne først og inden længe er den gal i Landsholdets bagerste kæder. Jeppe ”Bøhlers” Højlyng har ikke haft samme målfarlighed som sidste år. Sidste år snittede Jeppe 1 mål pr. kamp. I år har Jeppe været med i 5 kampe og stadig ikke scoret. Dette har fået nogle i krogene til at snakke om, at Jeppe Højlyng allerede er en sikker kandidat til Daniel Bøhlers prisen.

Men i denne situation sparker Jeppe på mål, den bliver rettet af, og ryger op i en høj bue, rammer overliggeren og ryger lige ud til Thomse som sikkert sætter den ind, 4-2 til giganterne.


Nu burde kampen være hjemme. Giganterne har flere chancer til at lukke kampen fuldstædig. Niko stjæler nemt bolden, for en dårligt spillende Simon Kjær, og løber mod målet men sender den desværre lige forbi målet. Rasser får bolden midt på Landsholdet banehalvdel og sender et skud af sted, som ender med at blive en genial aflevering til Jeppe som bare skal ramme målet, men skyder den forbi.

Efter dette får Landsholdet presser spillet frem og for flere og flere halvfarlige chancer, men Niller er rolig inde på målet og redder alt.

Hjørnespark til Landsholdet der bliver lagt indover på kanten af det lille felt, hvis man kan snakke om sådan et i 7-mands. Rasser header den væk, tror han, men har i virkeligheden headet den lige op i hovedet på en angriber som scorer, 4-3.


Derefter gik der desværre de berømte gummi ben i giganterne. Landsholdets ”Rommedahl” tænkte det er nu jeg skal slå til. Han kommer ind i midten og skyder på mål langt udefra. Giganterne tænker nu kaster Niller sig efter den og redder den, men nej han venter, og venter lidt til også kaster han sig efter den og bolden går ind under ham, 4-4.


Til sidst tænker Lasse, at vi skal fanme vinde. Lasse tager turen alene mod 2 forsvarsspillere og snyder den ene på baglinjen. Lægger den derefter smukt ind til Jeppe på kanten af feltet, målmanden er helt væk, men på mirakuløs vis formår Jeppe at brænde. Jeppe sender et meget meget langsomt skud af sted og målmanden kommer tilbage og redder den.


Derefter slutter kampen med en uafgjort, men giganterne er stadig på 1 pladsen i C6 og stadig ubesejret i rækken indtil nu.

 

Rasser

__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos vs. 1-2 ping pong and goal (B2009)

 Valby idærtspark 12.05.12 - kl.12.40

 

Der var engang en lille klub, der ud til Valby drog.

Trods storm og regn og lange løg, var beslutningen dog klog.

 

Vi skulle møde en Larsen slægt, og det er aldrig sjov.

Men det er ikke noget problem, når vors’ forsvar så solidt står.

 

En ohhh så fræk fodbold-dreng, han havde købt nye sko.

Og ligger med disse en fræk stigning, og straks ligner målmanden en ko.

 

Stigningen var til Jeppe sendt, som nogle gange har det lidt svært.

Men denne gang var der ingen tvivl, og så fik målmanden det lært.

 

1-0  stod der på tavlen skrevet, og så gik det for modstanderen galt.

For Thomse er igen med nye sko, klar til at lade dem få betalt.

 

Et hjørne sparke thi det var hårdt, kommer ind til Nikolaj.

Som let som en fjer og højt på strå, får det til at ligne en leg.

 

3-0  det skulle det også blive, det syntes Rasser-dreng.

Og uden at tænke på modstanderens humør, ligger han målmanden hjem i seng.

 

Nu skulle man tro det var så nemt, men sådan er vi ik’.

Modstanderen skal også have lidt sjov, og får en trøste-… øhhh … mål.

 

3-1 er altid et dårligt resultat, så Niko må af sted.

Han scorer nemt på straffespark, se det er der noget ved.

Lyder dette som en normal Los-G-kamp, så stop op og lyt engang.

For kampen slutter med bulder og brag, og en helt utrolig udgang.

 

Til dem der ikke har gættet det endnu, så scorede Morten S!!!

Men vi var alle glade til trods, for i bruseren gav han et blæs.

 

Tak for kampen drenge. 5-1 !!!

 

Niko

__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos i skuffende sejr over Farmors Drenge

 

I kampen mod Farmors Drenge havde Los-Gigantos fundet sit A-mandskab frem, som jo består af: Rasmus, Thomse, Sponholtz, Mücke, Nikolaj, Bølle, Jeppe, Søren, Mikael og Strassmann. Desuden havde vi chefsupporter Tobias Gustavsen på sidelinjen, som satte en helt fantastisk ramme om kampen. Den observante Los G-tilhængere vil lægge mærke til at dette er en tilbagevenden for Mikael, som efter et langt genoptræningsforløb igen var klar til trylle for giganterne.

 

Jeg fik fra start fornøjelsen af at tage kassen, hvor jeg jo altid er et sikkert kort. Kampen er knapt gået i gang før Spongun for erobret bolden fra de andres målmand, og kan score på et frit mål, til Mückes udtalte frustration. "Hvorfor er det altid Sponne der får den slags chancer?". Normalt er grunden at Sponne altid er en mand på jagt efter en scoring, men lige denne gang virkede det uforståeligt at målmanden hjæper til, med en fremragende assist. Det kunne godt lugte af bestikkelse!

Når man står på kassen er man altid lidt nervøs for at lave den ene fatale fejl der koster kampen (i fagsprog også kaldet en Morten Nielsen :). Derfor var det betryggende at vi hurtigt lavede os en 'buffer' på 5 kasser, med fremragende scoringer af 2 *Thomse, Nikolajditz og Jeppe. Faktisk følte Nikolaj sig så sikker, at han så et behov for at jeg også blev udfordret lidt på kassen. Så han vælger efter en glimrende dribletur som bagerste mand, at servere den for to af modstandernes angriber. Det var en udfordring der var mere end jeg kunne gabe over, og må desværre se mig forbipasseret på et småheldigt mål.

I slutningen af halvegen får Mikael lavet et straffe, som nok ikke var verdens største. Men den slags er ikke et problem når man har en klassemålmand. Jeg får lige kaldt inden at jeg har den, tager straffet med en fodparade, og få også nappe riposten, til de flestes store forundring (min egen inklusiv). Vi går derfor til pause med 5-1, og har spillet en glimrende halveg.

I 2.halveg får vi ikke skabt lige så mange chancer, men vi sidder dog stadig ret solidt på spillet. Jeppe laver endnu en scoring, på et sindsygt flot opspil fra Thomse. Det er tydeligt, at nu når Jeppe har fået prikket hul på bylden, så kommer scoringerne til at vælte ind fra hans side.

Vi får desværre af to omgange lavet nogle åndsvage personlige fejl, hvilket betyder at Farmors Drenge kan reducere til kampen resultat 6-3.

Det var en noget mærkelig fornemmelse at gå fra banen, fordi folk ret tydeligt var skuffet over vores 2. halveg. Det her var trods alt et hold vi godt kunne have rundsmadret. Men det siger måske også lidt om at vi har skruet forventningerne op til et sindsygt niveau, når en 6-3 sejr kan fremkalde sure miner. Vi skulle måske overveje at være tilfredse med den bedste sæsonstart i giganternes historie i stedet, og kæmpe de næste tre kampe for, at vi kan gå ubesejret igennem halvsæsonen. 

 

Strassmann

__________________________________________________________________________________________

 

Lad denne kamp gå i glemsomheden..

De syv små dværge - Los Gigantos d. 26/5 2012 Kløvermarken

 

Nogle ting skal være usagte og ikke uddybes nærmere.. Målmanden var en stor lort, spillet var en lort og gejsten var lidt mindre lort..

 

Det er det man i kendte kredse vil kalde lort, med lort på.

 

Vi ses til næste kamp - hvor vi vinder 1.pladsen tilbage!!


__________________________________________________________________________________________


Fest fyrværkeri førte til målorgie

Los Gigantos – Rio København 1/6-12

 

Klokken slog 1800 og de mange langt rejsende tilskuer, overdøvede allerede på dette tidspunkt, de små pigeråb man kunne høre i Nordsjælland, da de overaskende sikrede sig mesterskabet. Der var 10 minutter til kampstart, stemningen var exceptionel, publikum var højt råbende og lød smukkere end nogensinde før. Giganterne var spændte som flitsbuer og var klar til at stå for en underholdende Los Gigantisk fodboldlektion af legendariske dimensioner.


Modstanderen var Rio København og med til kamp var: Jeppe, Niller, Lasse, LammeRasser, Niko, Arnt, Thomse, Mücke, Bølle, Søren og 30 fantastiske fans.

 

Kampen blev fløjtet i gang og man kunne mærke nervøsiteten blandt giganterne. Tanken om de mange højtråbende tilskuer kunne gøre den største gigant blød i knæene.  Dette resulterer i at Rio København, på overaskende vis bringer sig foran 0-1. Katastrofe! Første gang giganterne kommer bagud i denne sæson(hvor jeg er med), skal selvfølgelig være foran alle de medrejsende fans. Katastrofe! Giganterne beslutter sig for at fokusere  på, at vinde kampen frem for at se lækre ud foran fansne. Efter kort tid banker Arnt bolden i netmaskerne. 1-1 hvilken forløsning. Fansne  genfinder gejsten og giganterne er nu fuldt fokuseret. Thomse får bolden på midten, signalerer ud til DJ (Daniel Jensen) frem med rommerlyset. Han sætter to mand efterfulgt af en stolpe ind afslutning. 2-1 fansne går helt amok, giganterne er foran, rommerlyset blev tændt og stemningen var på kogepunktet. Giganterne spiller bedre og bedre i takt med fansne råber og tror mere og mere på det.

 

Der er hjørne til Rio – Jeppe får på mirakuløst vis vippet den ud af feltet, hvilket sender Thomse afsted fra eget felt, han spurter hele vejen og sætter den sikkert ind til 3-1 til Giganterne. Publikum tror ikke deres egne øjne. Det startede rigtigt skidt, men så nu rigtigt godt ud. 

Pause.

 

I pausen blev der stillet skarpt på at vi alle skulle holde fokus og blive ved med at spille Barca-bold. Dette var noget alle giganter var indforstået med. Og det kunne ses på banen. Jeppe valgte heltemodigt at tage kassen anden halvleg, da han vidste at nogle giganter hellere ville dø frem for at tage kassen i denne kamp. Storartet! Måske var det ikke så tosset at Jeppe tog målet, da han har været mere garant for at holde målene rene frem for at score(I hvert fald denne sæson).

 

Der skulle ikke gå længe før vi komme på 4-1. Og herfra udviklede kampen sig til et rent gangbang, hvor 10 giganter og 30 fans på skift forsøgte at trænge sig indimellem stængerne på Rio’s målmand. Der var gudhjælpende åbent hus den dag med fri entré den dag. Målene væltede ind og Mücke fik endda lov til at luske ind med ydersiden. Pludselig stod den 9-1 og dommeren var nødt til at fløjte kampen så Rio’s målmand kunne komme til sig selv igen.

Fantastisk indsats fra alle mand og en kæmpe tak skal lyde til alle som kom og bakkede op. Det havde ikke været den samme kamp hvis ikke havde været der.

 

Målscorerne var: Arnt 2, Thomse 2, Mücke, LammeRasser 2, Søren og Bøllefar.

 

Thomse

__________________________________________________________________________________________

 

Historien om dommeren der blev glemt

Tempo – Los Gigantos d.9/6-2012 kl. 12.40 Valby Idrætspark

 

Så blev det tid til kamp igen. Denne gang mod Tempo – et hold som ikke burde give topholdet, Los Gigantos problemer. 

Kampen starter som ofte i et højt ”tempo” , og Los Gigantos lukker med deres mægtige bagstoppere af bagtil. 

Spillet buldrer frem og tilbage, men et øjeblik glemmer alle helt at give dommeren den opmærksomhed og anerkendelse, som sådan en størrelse jo fortjener, og dette bliver straffet promte med et straffespark til Los Gigantos. Hvad der helt bliver dømt for, står hen i det uvisse. Dog er Giganterne så store sportsmænd (?!?!?!) så Rasser beslutter at trille bolden til målmanden. 

Kampen går videre og begge hold virke tændte på opgaven, men igen går det galt. Dommeren føler sig helt udenfor idet alle kigger på bolden, så han vælger at dømme et indirekte frispark 1 meter fra målet. Da der ikke findes indirekte frispark i 7-mandsbold, ser situationen selvfølgelig en smule krampagtig ud, men dommeren får den opmærksomhed han har fortjent. Vi er selvfølgelig store sportsmænd (?!?!?!) så bolden bliver trillet til hjørnespark. 

Situationen virkede præcis efter hensigten, og alle spillere lærte nu at give dommeren den opmærksomhed han havde fortjent. Desværre glemte vi at holde opmærksomhed på at score mål, og vi slutter derfor på en skuffende 2-2’er i en kamp vi ikke burde tabe point i. Op på hesten igen drenge.

 

Niko

__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos vs. voldsom Vulva

16/06-2012 kl.13.50 Valby

 

Det var blevet lørdag og Los gigantos skulle spille en af de vigtigste kampe i sæsonen. Hvis de tabte ville de stort set være ude af kampen om oprykning. Derfor valgte giganterne også at stille med et utroligt stærkt hold. med til kampen var Lasse, Nielsen, Rasmus, Thomas, Jeppe, Nikolaj og Mücke. Fordi det var så vigtigt en top kamp fik man også den altid sikre Andreas ind på mål og til at styre spillet på midtbanen kom den altid veloplagte Daniel Jensen med.

 

Kampen startede meget lige uden de helt store chancer. Dette begyndte tydeligt at irritere Vulva spilleren Hassan. Da Thomas begår et frispark på ham vælger han at tage fat i Thomas hals. Det takserer dommeren til rødt og efter en længere diskussion om hvorvidt dommeren tjener penge på sex og narko, bliver den ivrige Hassan sendt fra banen. Herefter tager Los gigantos over, men på trods af den store boldbesidelse få de ikke scoret. Dette straffer Vulva da en af deres spillere tager chancen alene mod tre, men efter to skudfinter er han fri foran Andreas og kan sikkert sparke bolden i mål. første halvleg slutter 1-0 til Voldsom Vulva, men Los gigantos var sikre på at målene nok skulle komme hvis de bare blev ved.

 

Anden halvleg starter og Los gigantos sidder stadig mest på bolden. Efter 5 min. får Jensen bolden på midten. Han kigger op og sender en fantastisk stikning afsted til Jeppe. Jeppe der endelig er begyndt at lytte til Los gigantos taktiske koordinator og rører ikke bolden mere end to gange da han spiller den ind til en helt fri Thomas der nemt kan sparke bolden ind. 1-1 og Giganterne blev ved med at presse på. Men efter 10 min. bliver der begået et frispark. Dette irriterer Jeppe så meget at han vælger at kaste bolden helt ud af bane hvilket korrekt betød et gult kort. De 5 min. hvor Jeppe var ude betød heldigvis ikke noget for spillet, men Los gigantos havde svært ved at komme frem til de helt store chancer. Derfor valgte de at sende deres to farlige kanter, Jensen og Mücke ind. Spillet gik meget hurtigere nu og efter bare et par minnuter kommer målet også. Thomas lægger bolden ud til Mücke der spiller den tilbage til thomas: han laver så en hurtig 1-2 med Jensen og sparker den sikkert mellem benene på målmanden. 2-1 men thomas var ikke færdig. Han vælger at tage turen selv hvilket tit er en klog beslutning når han har bolden. Efter et par gode træk sparker han sikkert bolden ind til 3-1. med 5 min. igen af kampen er Vulva i et sjældent angreb. De sender et yderst farligt skud afsted og Nielsen ser sig nødsaget til meget diskret at bruge hånden til at stoppe bolden. Dette ser dommeren desværre og Nielsen får gult kort og samtidig med Vulva får et straffespark. Dette redder Andreas dog og nogen ville måske sige at det er en stor præstation, men personligt har jeg set Strass gøre det samme så specielt svært kan det ikke være. I slut minutterne sender Lasse en yderst velspillende Nikolaj i dybden. Han har dog så meget fart på at han er lige ved at vælte, men heldigvis når han lige at prikke bolden forbi målmanden til 4-1. Dette bliver også kampens resultat og Los gigantos er stadig med i kampen om oprykning. 

 

Mücke

__________________________________________________________________________________________

 

Massive Attack vs. Los Gigantos                                                                   

06/08-2012 kl. 19.20 kløvermarken

 

Kampen mellem Massive Attack og Giganterne blev en lidt tam affære. Trods ok spil fra Giganterne, kunne topholdet ikke holdes fra chancer. Derfor har kampens spiller vurderet at levere en fyldig kampstatistik i stedet for et fyldigt refferat. Tal siger jo, som bekendt, mere end tusind ord. Nej vent...

Mål inden for de første 30 sekunder:

Massive 1 - 0 Gigantos

Antal flade bolde på bænken:

Massive 0 - 2 Gigantos

Tunneller lavet af en jøde:

Massive 0 (så vidt jeg ved) - 1 Gigantos

Jøder med brækket hofte:

Massive 0 - 1 Gigantos

Ufarlige afslutninger på stolpen:

Massive 0 - 1 Gigantos

Gule kort for brok:

Massive 0 (0 henstillinger) - 0 (32 henstillinger) Gigantos 

Kneppedriplinger fra en person man kalder noget der minder om et insekt:

Massive 0 - 1 Gigantos

Mål:

Massive 4 - 0 Gigantos

Fin kamp drenge

 

Niko

__________________________________________________________________________________________

 

Tæsk til Dinamo Scudo og ingen tømmermænd! HURRA

Dinamo Scudo vs Los Gigantos

Valby idrætspark d. 25.08.2012 kl. 11.30

 

Det var endnu engang blevet tid til, at Giganterne skulle spille kamp i Valby Idrætspark. Denne gang var modstanderen et lavt rangeret hold i rækken, i form a Dinamo Scudo. Giganterne var i øjeblikket nr. 2 i rækken mens, Dinamo kunne prale af en flot sidste plads :)

 

Desværre har Los Gigantos et talent, som mange få klubber kan prale af. Vi spiller ofte ad helvedes til når vi er topfavoritter! Heldigvis stillede Giganterne med et imponerende stærkt hold, så Dinamo Scudo ville skabe en mindre sensationen i DAI hvis de løb med en sejr.

 

Med til kampen var følgende: Jeppe, Frode, Lasse, Rasser, Nikolajdish, Mücke, Nielsen, Thomse-lomse, Strassmann og Bøllefar. Derudover var der to cheerleaders i form af min kusine og Simone. Mange håbede på, at Simone ville smide tøjet, så gejsten ville stige, mens Camilla måtte beholde sit tøj på indtil hun er gift. Men Simone gjorde det fremragende alene!

 

Dinamo Scudo var som skrevet tidligere, underdogs, men eftersom Frode valgte, at smide Strass, Mücke og bøllefar på bænken fra kampens start, så steg mulighederne for Dinamo. Giganterne startede alligevel flot og efter nogle minutter fik Rasser lavet et hug på stolpen! Det kan sagtens være jeg husker forkert, men det var noget i den stil! Kort sagt så sad giganterne totalt på kampen og der gik ikke længe inden Thomse havde bragt os foran med 0-2. Pigerne var vilde af begejstring og Simone dansede og festede mens Camilla sad og holdte i hånd med Niko. 

 

Senere var Mücke, Strass og Bøllefar kommet på banen og straks gik offensiven amok! Spillet foregik på Dinamos halvdel af banen og Bøllefar fik scoret efter, et miserabelt forsøg af Nielsen.

 

Stillingen i pausen er ukendt, men fokus var på, at vi skulle holde buret rent! Jeppe skal hermed roses for, at han reddede en friløber i første halvleg. Jeg giver ham 12 for målmandspræstationen!

 

I anden halvleg fortsatte giganterne med, at dominere fuldstændigt. Lasse Larsen, Nielsen og Frode stod som en mur i forsvaret, så Strassmann havde intet at lave i anden halvleg da han stod på mål. Til gengæld havde Dinamos målmand rigelige at se til. Rasser og Jeppe bankende målene ind og det blev også til en pind fra Frode og Bøllefar.

Kampen sluttede 9-0 og giganterne havde leveret varen! Det var smukt drenge!

 

Til sidst vil jeg lige skrive en lille note omkring Rasmus Abrahamsen, som har indviet Morten Sponholtz bøden! Under kampen havde Dinamo skudt bolden over hegnet for, at få en pause, eftersom de var tæt på kollaps! Det betød, at bolden sad fast i et træ og giganterne måtte ud og lege Tarzan bagefter. Rasser havde dog en langt bedre ide! Han valgte at kaste sin Cocio flaske efter bolden og langt ved siden af! Flasker fløj over hegnet og smadrede på kunstgræsbanen! IDIOTI er et passende ord! Derfor måtte Giganterne kravle rundt og samle glasskår op bagefter! Det var ikke specielt værdigt efter en 9-0 sejr og Rasser blev fortjent idømt en Sponholtz bøde.

 

Tak for en god kamp drenge !!!

 

Bøhlers

__________________________________________________________________________________________

 

Giganterne kunne også uden Thomse!

Los Gigantos vs AK 2003

Valby idrætspark d. 2. september 2012 kl. 9.00

 

Ja man tror det er løgn, men for første gang i sæsonen lykkedes det faktisk Los Gigantos at hive point i land uden Thomse på banen. Endda tre af slagsen.


Inden kampen havde den evigt skadede Morten S truet med at tage målet, da han gerne ville bevise, at fadæsen mod de syv små dværge var en engangsforestilling. Men til alles lettelse valgte Andreas at vende hjem fra sit eksil i Nordjylland og tage plads mellem stængerne til dagens kamp. En kamp uden Thomse og med Morten S på mål havde umuligt kunne give point!

Frode havde til kampen udtaget et brag af en trup bestående af: Frode selv, Jeppe, Rasser, Lasse, Strassmann, Andreas, Nielsen, Bølle og Arnt. En trup med potentiale, men som den opmærksomme læser nok har bemærket, var der ud over Thomses manglende tilstedeværelse en endnu mere foruroligende ting: Spilletidspunktet! Søndag morgen kl. 9.00 har aldrig været noget godt tidspunkt for Los Gigantos at spille fodbold, og i dag var bestemt ingen undtagelse. Ved kampstart var der nemlig kun 7 giganter klar på banen til trods for, at 9 mand var tilmeldt. Og det kommer næppe som nogen overraskelse, at det var Bølle og Arnt der havde valgt at sove længe denne søndag morgen. Lørdag aften skulle for de to herres vedkommende have været brugt på at bestille flybilletter til forårsturen, men var i stedet endt i Sliwowitz, abscent og LA bar. Det betød voldsomme tømmermænd og en Frederik Arnt som det først efter kampen lykkedes at få fat på. Til gengæld blev Bølle vækket, men han nåede først ud til kampen et kvarter inde i kampen. Utilgiveligt af de to, og vi kan med god grund frygte for om forårsturen overhovedet bliver til noget. Bølles entre halvvejs inde i 1. halvleg var derimod langt fra utilgiveligt, den var utrolig underholdene. Først måtte dommerne med raseri i stemmen bede Bølle om fjerne sin cykel, som han af en eller anden uforklarlig årsag havde parkeret inde på banen. Da missefar endeligt havde fået tøj på tog han den obligatoriske tur ud bag banen, hvor han brækkede sig i stride strømme. Men så var han også klar.

I mellemtiden blev der rent faktisk også spillet fodbold. Kampen var startet stille og roligt uden de helt store chancer. Begge hold stod godt organiseret, men giganterne truede konstant AK 2003s offensive bagkæde med Rasser og Jeppes dybe løb. Rasser og Nielsen havde et par ok langskudsforsøg i starten af kampen, men vi skulle omkring 20 minutter ind i kampen før det for alvor blev farligt. Rasser har bolden i højre side og spiller den på tværs til Niller, der straks afdribler 3 mand, får målmanden til at sætte sig ned med en genial skudfinte og til sidst lopper bolden ind til en 1-0 føring. Sådan husker jeg det i hvert fald. Hvad der i virkeligheden skete var, at Rasser fik spillet Nielsen et par meter uden for feltet. Og da Nielsens driblinger sjældent lykkedes, vælger han at tage et enkelt træk og sparke på mål. Desværre sidder skuddet lige midt i mål, men af en eller anden grund vælger målmanden nærmest at flytte sig væk fra det knaldhårde skud. Bolden går i mellem hænderne på ham og har lige akkurat fart nok til at trille ind over stregen. Nielsens første mål i sæsonen og hvilket et!

Resten af første halvleg skete der ikke meget. I pausen snakkede vi om at bevare fokus og den defensive organisation da det jo var gået strålende i første halvleg.

Anden halvleg var bestemt ikke noget festfyrværkeri. Bolden blev 90% af tiden spillet rundt nede bagved mellem Lasse, Nielsen og Frode uden egentlige forsøg på at skabe farlige chancer længere fremme på banen. Men da AK 2003 ikke pressede os kunne vi lige så godt få tiden til at gå. Det var dog dræbende kedeligt og for Pernille som var kampens eneste tilskuer må det have været fristende at følge med på nogen af de andre baner. Dommeren valgte dog ikke at fløjte for passivt spil, og det lykkedes faktisk også giganterne at skabe et par store chancer som Jeppe desværre brændte. De sidste 10 minutter kom giganterne under et lille pres, men god kommunikation, der til tider var lidt hadsk mellem særligt Rasser og Niller og Niller og Frode sikrede at vi holdt sammen som hold. Passioneret fodbold kaldes det. Til sidst havde AK 2003 et komplet ufarligt skud på overliggeren som Andreas havde helt syr på, og derfor endte kampen 1-0 med noget så sjældent som Nielsen som matchvinder. 

Det var giganternes 3. cleansheet i træk og bødekassen så derfor ud til at få en skuffende dag, men takket være Arnt (udeblivelse fra kamp og Morten Nielsen 2 bøde), Frode (Nikolaj Jørgensen bøde for glemte benskinner), Jeppe (Nikolaj Jørgensen bøde for glemt træningstøj) og Bølle for sent fremmøde kom der hele 400 kr. i bødekassen på en dag med sejr og ingen mål i mod os. Det er kun Los G der kan det!


Nu blev der her kampreferat alt for langt, men bær over med mig. Jeg bliver jo ekstremt sjældent kampens spiller og når der nu også var et mål oven i hatten trak det lige lidt ud ;-) Tak for en god kamp!

 

Nielsen

__________________________________________________________________________________________

 

Los Gigantos ikke skarpe nok !!!

Los Gigantos vs Landsholdet 
Valby idrætspark d. 10. september 2012 kl. 18.10

 

En varm sommerdag i september måned skulle giganterne i kamp mod landsholdet. En stærk modstander som også blander sig I toppen af c6 sammen med giganterne. Derfor stod giganterne klar med med en stærk trup til dagens kamp: Andreas, Nielsen, Frode, Rasser, Niko, Thomse, Arnt, Bølle, Strass og Múcke. Jeppe havde valgt at have fødselsdag denne dag, og derfor stod han klar som cheerleader sammen med sin kæreste samt øller. Dejligt !!!! Spon har atter problemer med knæ/fod, men havde stadig valgt at møde op og bakke holdet op.

  1. halvleg bliver fløjtet igang og giganterne sætter sig på kampen, og får bolden spillet flot rundt. Dog begynder landsholdet at presse meget højt op som betød, at der var en masse frirum nede bag deres forsvar. Dette var giganterne gode til at udnytte, og som førte til flere chancer. Blandt andet får Niko serveret en lækker aflevering fra Thomse af, og Niko skal bare prikke bolden ind fra 1 meters afstand eller lad os sige 2 for Nikos skyld, dog ryger bolden et “par” meter over mål.

Der skulle dog ikke gå lang tid før Niko fik sin hævn imod landsholdet. Bolden ryger ud af spil, og Niko får hurtigt skrabet bolden op og med et langt indkast over landsholdets forsvar står Thomse alene med landsholdets målmand, og udplacere sikkert skuddet forbi målmanden. 1-0

Landsholdet blev ved med deres offensive pres, som gjorde det svært for giganterne at spille deres normale spillestil med korte afleveringer i små trekanter. Derfor greb Rasser muligheden for at slå en langt bold ned forbi landsholdets forsvar. Afleveringen ligger godt, og Arnt viser god teknik, får bolden taget til sig, en skudfinte, og bang 2-0.

I 2. Halvleg lader giganterne landsholdet styre spillet, dog kommer de ikke frem til det helt store. Et par enkelte hovedstød, som ikke er I nærheden af giganternes mål. Dog betyder det også en del hjørnespark til landsholdet, som de heller ikke er specielt farlige på. De bliver dog reddet af dommeren, som mener at strass røre bolden med armen. = Straffe til landsholdet = 2-1.

Selvom giganterne lader landsholdet styre kampen betyder det ikke at giganterne ikke er farlige. Da giganterne er gode til at bryde spillet, og sætte en kontra hurtigt igang. Et eksempel på dette er at giganterne bryder landsholdets opspil, og strass modtager bolden ude på højrekant, og vælger at trække ind mod feltet og viser små frække dribllinger. Folk bliver så overrasket over disse frække driblinger at ingen opfatter at strass får spillet bolden ind til en fri Thomse I feltet. Men ligesom os andre når Thomse heller ikke at opfatte afleveringen, og derfor ender afslutningen direkte på målmanden.

Landsholdet forsætter deres høje pres, og ender med endnu et hjørnespark. Her viser en landsholdsspiller utrolig flot hoppeevne, og utrolig flot håndboldspil, da han lige netop får bolden prikket ind med armen. Dommeren altså var lidt uenig med sig selv om hvem der egentlig må røre bolden med armen I giganternes felt. Derfor 2-2.

I de sidste minutter tager giganterne over, og styre spillet. Begge hold har mulighederne til at sikre sig de 3 point, men er uskarpe. Kampen ender uafgjort, og giganterne er skuffet, og landsholdet må føle sig utrolig heldige. Tænkt hvis de også havde spillet lotto den dag !!

Vi havde mulighederne til at afgøre kampen til vores fordel, men vi var desværre ikke skarpe nok denne gang. Det betyder bare at vi vinder resten af kampene !!!

 

Frode

__________________________________________________________________________________________

 

Giganterne kunne også ude Jeppe...

B2009 vs. Los Gigantos.

Kløvermarken, 15. september 2012, kl. 12.45

 

Optakt

Det var dagen derpå for mange af Giganternes spillere. Nogle stykker havde været til et lille fodboldarrangement hos Bølle om fredagen, der vidst var løbet helt af sporet. Dette resulterede i en lidt rodet start på kampdagen. Hvis vi tager det kronologisk, ser det nogenlunde sådan ud:


Fredag aften/nat: Druk-FIFA @ Daniel Bøhlers!

Lørdag, kl. 11.45: Frode, Andreas og undertegnede er de eneste der er mødt op ved Kløvermarken.

Lørdag, kl. 11.50: Niko og Strass ankommer med bussen og slutter sig til resten af holdet.

Lørdag, kl. 11.52: Nielsen finder ud af at kampen ikke skal spilles i Valby Idrætspark, hvor han pt. befinder sig.

Lørdag, kl. 11.55: 5. (!) opkald til Jeppe, som stadig ikke tager sin telefon.

Lørdag, kl. 12.00: Bøllemissen møder (næsten) til tiden. Han ligner dog mest af alt en der skulle være blevet i sengen.

Lørdag, kl. 12.05: Nielsen ankommer galant i en taxa fra Valby. Det må man sige er god holdånd – eller bare 150 kr. smidt ud ad vinduet.

Lørdag, kl. 12.15: RaZZer, Shorty og kamptøjet dukker endelig op.

Lørdag, kl. 12.45: Kick-off!

Match of the Week

Startopstillingen er som følger: Andreas – Søren, Nielsen – Niko, Frode, RaZZer – Shorty.

Udskiftningsbænken: Bøhlers og Strass.

Trænerbænken: Lasse Larsen og Sponne.

Trods en hektisk start, er Giganterne endelig klar til kamp. Dette kan dog ikke ses på banen, hvor spillet slet ikke flyder. Vi smider alt for mange bolde væk, får ikke gang i vores pasningspil, og er lidt usikre nede bagi. Dog skulle situationen vise sig at blive en helt anden, da RaZZer scorer efter godt og vel 10-15 minutters spil. Han brager bolden ind på et langskud fra lidt over 10 meter. Bolden tager et sjovt spring lige inden den rammer målet, der snyder B2009’s keeper en smule, og derfor sejler ind bag ham i det korte hjørne. 0-1 til Los Gigantos!

Dette skulle vise sig at være et såkaldt, wake-up-call!, for efter føringen begyndte spillet at flyde bedre. Vores midtbane bliver mere boldsikker, og vi får flyttet deres forsvar godt rundt. Pludselig opstår der en ny chance til Los G., da RaZZer spiller Shorty fri, som han eksekverer sikkert med et langskud op i hjørnet, uden nogen chance for målmanden. Herefter var det nærmest cruise-control for Giganterne, som nu lukkede godt af nede bagi og pressede godt på, på midtbanen.

Det tredje mål kom ret nemt, og er nok et af de nemmeste mål Shorty har lavet. Vores presspil var glimrende, og vi fik stresset dem meget. Dette resulterede i, at en af deres forsvarsspillere, presset nede i eget felt, valgte at spille bolden ind over midten, direkte i fødderne på Shorty, som helt fri (!), kunne score sit andet mål i kampen. 0-3 til Giganterne – YAY!!!

Lige som vi troede at vi sad på kampen, skete det som er sket så mange gange før. B2009 får scoret deres første, og kampens sidste mål, da de på en kontra fanger vores forsvar på hælene. De sender en bold ind i feltet langs jorden, som sejler hele vejen hen til 2. stolpen, hvor en af deres spillere dukker op og scorer et let mål. Det skal dog siges at Nielsen var MEGET tæt på at blokere bolden, men i stedet valgte han at sprede benene, så bolden røg imellem dem. Dette kaldes også en TUNNEL! (Farmer insisterede på at jeg skulle skrive det, sorry Niller).

Kampen endte altså 1-3 til Los Gigantos, en sejr vi godt kan være stolte af. Spillet fungerede rigtigt godt i store dele af kampen, både offensivt såvel som defensivt, og sejren var aldrig rigtigt tæt på at blive sat over styr. En fin indsats, som blev kronet med en udnævnelse af undertegnede som kampens spiller – tak skal i have!

… Nå ja! Historien om Jeppe havde jeg da nær glemt. Efter at Jeppe havde været til Druk-FIFA hos Bøhlers, med dertilhørende opkast og total blackout, gav han lyd fra sig kl. 14.12, med ordene: ”Ups!”

 

Søren Rude Truelsen

__________________________________________________________________________________________

 

Giganterne stødte ind i Berliner-muren

Farmors Drenge vs. Los Gigantos

Kløvermarken, 21. september 2012, kl. 18.10

 

Optakt

En uge var gået, og Giganterne stod endnu en gang trofast ude ved Kløvermarkens baner. Rammerne for Match of the Week bød på blæst, regn og dansk kulde, for ikke at glemme at kampen blev spillet en fredag aften, til stor forargelse for mange af klubbens medlemmer, der dermed gik glip af Vild med Dans.

Match of the Week

Efter sidste kamp var humøret højt, selvtilliden stor, og kampgejsten fundet frem. Umiddelbart en skræmmende kombination for ethvert modstanderhold. Det var da også et stærkt mandskab Giganterne kunne vise frem på denne kolde efterårsaften.

Start 11’eren: Sponne – Søren, Nielsen – Niko, Farmer, Mark – Shorty.

Subs: Arnt, Jeppe og Strass.

Coach: Andreas (og Toby) – men mest Andreas.

Det skulle dog hurtigt gå op for Los G., at Farmor havde fået nogle nye Drenge. Der var ikke mange gengangere fra sidste kamp på dagens modstanderhold. Dette kunne også tydeligt ses på banen, hvor Farmors Nye Drenge gav os en del problemer i starten af kampen. Man kan vidst godt sige at vi blev en smule overrumplet over deres løbevillighed, presspil, hurtighed og omgang med bolden. Det stod hurtigt klart, at dette ikke ville blive en nem kamp!

Knap et kvarter er spillet af matchen, da det utænkelige sker. En af Farmors Drenge scorer på et langskud op i det lange hjørne, uden chance for Sponne. Chancen opstår efter en forsvarsfejl, hvor vi ikke kommer til at sidde tæt nok på manden – en ting vi generelt havde problemer med i kampen. Nede med 1-0 kæmper vi videre, og får mere spil og overtag. Vi prøver at bryde deres linjer med vores stærke kombinationsspil. Dette fører til en del store chancer, bl.a. til Shorty der får fyret kanonen af, men desværre rammer han træværket.

Da dommeren fløjter til pause er stillingen stadig 1-0, selvom det i virkeligheden, med lidt held og skarphed, sagtens kunne have stået 1-2.

Efter pausen presser vi stadig på for at få de 3 point. Igen er Moder Jord imod os, da Shorty rammer stolpen på endnu et langskud uden for feltet. Bedst som vi er ved at skabe et lille overtag i kampen, bliver vi straffet igen. Bolden bliver spillet tilbage til Sponne som sparker første gang. Uheldigvis for ham, rammer han en fremadstormende modspiller, der dermed bander bolden i mål via stolpen. 2-0 til Farmors Drenge!

De sidste 20 minutter jagter vi reduceringen som en gal hund! Shorty modtager bolden ude i venstre side, trækker ind i banen uden om 2 mand, og skyder i det korte hjørne. Jeg tror at alle havde set den bold inde, undtagen Farmors målmand, der mirakuløst redder bolden, selvom han er på vej over i den modsatte side. De sidste 5 minutter er et rent skydetelt mod deres mål, men ind vil bolden bare ikke i dag. Dommeren fløjter kampen af efter 60 minutter, og vi taber kampen 2-0.

Dog vil jeg sige at vi ikke skal hænge med hovedet efter denne kamp. Som Auri har sagt det sidste halve år: ”Vi taber godt nok i dag, men der er stadig masser af positive ting vi kan tage med fra kampen.”

Vi kommer frem til en masse chancer mod et hold der lukkede rigtig godt af nede bagi, de kommer trods alt kun frem til 1 1/2. Vi bliver ved med at tro på det, og vi bliver ved med at jagte målet. Vi giver ikke op på noget tidspunkt, vi holder vores aftaler, vi bliver ved med at løbe for hinanden og bakke hinanden op inde på banen og ude på sidelinjen. Og så må vi også bare erkende at heldet ikke var med os den dag. Det var stolpe-ud for os, mens det var stolpe-ind for dem, samt at de havde en (reserve) keeper i verdensklasse. Ikke engang de Allierede kunne have trængt igennem Berliner-muren netop den fredag aften.

Til sidst vil jeg lige sige at jeg undskylder på forhånd hvis jeg har udeladt nogle personer og deres chancer i kampen. Men der var sku så mange, at jeg ikke kan huske halvdelen.

Endnu engang tak for udnævnelsen af kampens spiller – jeg takker og bukker ydmygt.

 

Søren

__________________________________________________________________________________________

 

3 retters Michellin-middag uden dessert

Los Gigantos vs. Rio København

Valby Idrætspark d.10/10 kl.11.20

 

Det var søndag, der var blå himmel,

Der var tilskuere, Bølle var svimmel

Der var håb, der var tro

Frodes svigerforældre var der begge to

Der var vilje, der var vej

Bølle-Per havde skrevet en slagsang, hold kæft hvor er han sej

Vi scorede et mål og det var flot

Alle tænkte, ”Dét hér - Dét ender godt”

Når der er snak om oprykning, bliver vi nervøse!

Og spiller alle som talentløse

-  Det er et faktum vi lært

Forestillingen var som en Michellinmiddag bare uden dessert

Vulva tabte og havde serveret forretten, i form af oprykningen, på et sølvfad

De troede det var slut, de stod og græd i fælles bad

Vi skulle bare vinde og så ville vi rykke op i B

Men vores oprykningsforbandelse ville bare ikke lade det ske

Hovedretten skulle have været en flot sejr

Men vi måtte nøjes med kvajebajer

Ingen god middag uden vin

Vores forældre heppede så højt man kunne høre dem i Wien

Desserten skulle have været oprykning, men endte med nederlag

Vi trøstede os efter kampen med kaffe og masser af kage

 

Thomse

__________________________________________________________________________________________

 

Giganterne slutter af med manér

Los Gigantos vs. Tempo

Valby Idrætspark d. 16/10-2012 kl. 18:10

 

Det skulle vise sig at blive en glædelig afslutning på en ikke mindre end fantastisk sæson for giganterne.

For at runde sæsonen af var Andreas på mål; Nielsen, Dahlin og undertegnet i forsvaret; Frode, Nikolaj, Mücke, Strassmann, Thomas og Jeppe på den store midtbane, og Sponholtz på sidelinjen.

Tempo var skarpere end jeg huskede, og jeg fik starten kampen med en angrebsspiller der fik lavet tunnel på mig og som efterfølgende var fri foran Andreas. Jeg fik dog senere balanceret dette regnskab med en lille tur op ad sidelinjen.

Kampens første highlight kommer fra Nikolaj, der modtager bolden med ryggen mod mål og elegant får taget et langt træk til siden, og med en solid afslutning i målets lange hjørne, giver samtlige giganter den forløsende følelse af at være foran. Målet blev udført med den sædvanlige sommerfuglslignende elegance og lethed der fik forsvarsspilleren til næsten at se fastgroet ud.

Kampens andet mål blev indsat mellem Tempos stænger af en veloplagt Jeppe, der fulgte solidt op på riposten fra et velspillende Los Gigantos angreb.

 

Jeg nød personligt vores defensive indstilling kampen igennem, og vil her uddele en stor ros til den hårdtarbejdende midtbane: Jeg kan ikke nævne et eneste eksempel på en frembrusende Tempospiller der ikke blev holdt indenfor en armslængde af enten Mücke, Jeppe, Strassmann, Frode eller Nikolaj.

Der findes meget sjældent en historie om Los Gigantos hvori Thomas ikke optræder. Og denne skal ikke være anderledes. Thomas satte sig præg på kampen som enhver med kendskab nok til at klikke sig ind på dette kampreferat kan forestille sig. Et par hurtige træk som jeg ikke kan fange på papir, resulterede i en scoring som ud fra situationen kun han kan skabe.

Når ret skal være ret, mødte vi et meget velspillende og rutineret Tempohold. Vi var under pres meget af kampen – rent fysisk var der kun én gigant der formod ikke bare at stå imod, men at give solidt igen. Hvis Nikolaj var kampens sommerfugl, må Frode havde været kampens næsehorn. De solide drenge fra Tempo fik ikke et ben til jorden i de mange midtbanedueller der hver gang enten med bolden beliggende foran Frodes lange, velspillende ben.

Kampens fjerde highlight fandt sted midt inde i anden halvvej hvor en Tempo angriber fik lov til at stå mellem giganternes forsvar og målmand, og nemt kunne sætte den forbi en ellers sikker Andreas på mål.

For at det ikke er løgn – og sikkert grunden til at jeg har fået lov til at sidde her onsdag aften og skrive dette kampreferat – scorede jeg kampens sidste mål. Umiddelbart kan jeg ikke huske hvor lang en årrække der skal tælles tilbage, før vi finder hvornår mit sidste mål faldt. Jeppe besidder nu et enormt overskud fra sin store livsstilomlægning til det sundere, og brugte dette overskud til at finde mig foran Tempos mål, hvorefter jeg – uden at kunne redegøre for det yderligere - fik lagt bolden ind bag målmanden.

Dette blev kampens endelige resultat efter en solid defensiv indsats: Fire – Et til giganterne over Tempo.

Jeg vil også bruge et par linjer på at opsummere nogle fornøjelse observationer fra min bagerste skanse kampen igennem, herunder:

En Mücke fyldt med selvtillid, løbevilje og autoritet

En Strassmann der løb bolden i møde, og gav Tempos spillere kamp til stregen

En Andreas der ved hvad det vil sige at åbne munden konstruktivt

Og selvfølgelig en Sponholtz der letter alle spillere for den byrde det er, også at varetage det strategiske overblik kampen igennem

Nu er der bare at glæde sig til nogle forhåbentlig forestående play-off kampe, indendørstræningen der starter fra den 11. november, og selvfølgelig den store årlige julefrokost, hvor vi alle mødes og ser både tilbage på sæsonen der gik, og den storslåede sæson vi har i vente.

 

Lasse



Gigantos © 2007 - All Rights Reserved