2022

Sæson 15 - 2022

























__________________________________________________________________________________________


De grønne slagtere vs. Los Gigantos

Tirsdag den 25. Oktober 2022 kl. 17.30 – Kløvermarken


En god fortælling kan være kendetegnet ved mange ting. Den kan have mange lag. Den kan have en fantastisk dramatisk komposition, eller kan ændre læserens holdning til centrale emner. Denne fortælling har intet af det, og er alene en fortælling om én af fodboldens største brændte chancer. Niko bliver sendt i dybden med god support fra et tøvende forsvar og bliver alene med keeper. Målmanden kommer godt ud, men ser ikke en helt fri Mücke i modsatte side af feltet. Bolden bliver passet på tværs i et mageligt tempo og Mücke kan, med god tid til nærmeste modstander, ligge den blødt i et tomt mål… men… Mücke vil ikke bruge den tid, og Mücke vil ikke bruge bløde skud. Nej, Mücke læner sig godt tilbage i skudøjeblikket og pløkker bolden langt ud af Kløvermarkens fodboldplantage. En af de største chancer i fodboldens historie - måske én af de største chancer i al den tid mennesket har dyrket idræt - bliver forvandlet til en raketopsendelse, som Elon ville være imponeret af! Bilka har normalt kun grej på hylderne i sidste uge af december, der kan stige til vejrs i den retning! Kampen var mod De Grønne Slagtere, som vi vandt 3-1.


Niko

___________________________________________________________________________________________


Los Gigantos vs. SVBG 03
Fredag den 7. oktober 2022 kl.19.50 – Kløvermarken


Fredag d, 7. oktober var det blevet tid til sæsonens næstsidste kamp.


For at holde liv i håbet om en 1. plads i række 7D skulle giganterne vide deres sidste kampe.


Med til kamp var Hermann, Thomse, Niko, Søren, Tobias, Bøhlers, Mücke, Rasser og 2 gange Lamme Rasser.


Det første opgør mod SVBG 03 blev vundet med hele 6-0, så giganterne var fyldt med selvtillid og sikre på sejr inden kampstart.


Kampen starter desværre ikke som giganterne ønsker og SVBG 03 kommer hurtigt foran 1-0 efter en fejl af Søren. Et kikset forsøg på at tage en høj bold ned, giver en friløber til SVBG angriberen som scorer.


Heldigvis vækker dette giganterne, som sætter sig på kampen og får scoret 2 mål inden pausen.


I pausen snakkes der om at SVBG 03 ikke var nær så dårlige som i den første kamp, og skulle tages seriøst.
Giganterne kommer også stærkt ud til 2. halvleg og får hurtigt scoret til 3-1.


SVBG 03 er nu tvunget til angreb og de begynder at presse på. Dette fører dog til flere gode chancer for giganterne og specielt en situation vi blive husket.


Niko slår et godt indlæg ind i feltet, som Tobias kommer først på. Dette kan blive hans første mål for Los G, men desværre står Bøhlers inde på stregen og han forsøger at score selv. Hans teknik fejler dog og han får skovlet bolden over mål.


Denne kæmpe afbrænder gør desværre at SVBG 03 finder nye kræfter og får presset giganterne i bund. De får desværre også scoret 2 mål i de sidste 10 minutter.


3-3 og giganterne kan kun være skuffede over de ikke kunne få lukket kampen.


Efter kampen blev der drukket øl og al snak gik på, at Bøhlers chance, må være den største nogensinde. Alle på nær Mücke var sikre på, at man ikke kunne brænde større chancer. men han skulle nok vise dem.


Mücke

___________________________________________________________________________________________


Los Gigantos vs. Kochens drenge
Fredag den 30. september 2022 kl. 17.30 – Valby Idrætspark


Denne eftermiddag mødes giganterne til et brag af en kamp i Valby. hold opstilling er Jeppe, Mücke, Thomse, Herrmann, Søren Toby, og 3 Lammerasser. Der er en del forvirring i starten- dels fordi 3 giganter, mig selv inklusiv, kunne være gået under radaren som kokkens drenge og ligeså stor forvirring er der hvorvidt saltvandsinsprøjtningen fra Blue Water, ville gøre at holdet skulle ændre navn til Blue Giants.


Første halvleg stryger derudaf og indenfor de første 5 minutter bringer Los G sig i front med 1-0 fra Thomas. spillet løber derudaf og der bliver løbet mange meter for alle spillere. Kochens drenge finder et hul i forsvaret og udligner til 1-1, men deres triumf er kort, for indenfor de efterfølgende 2 minutter genopretter Los G føringen til 2-1 med et mål fra Lamme rasser.


Jeppe når inden halvlegen er ovre, at øge føringen til 3-1 som første halvleg afsluttes med. anden halvleg bliver lidt af en gyser og kockens drenge har fundet den rette opskrift til at bold, samtidig med at Los G får tabt fokus på spillet. ca. 10 minutter inden i anden halvleg er stillingen 3-3, men Los G formår at trække sig op og får på kampens sidste 10 minutter banket et mål i kassen fra Lamme Rasser som også ender som kampens resultat på 4-3. Lamme Rasser har i dagens anledning taget en ramme sort guld med til omklædningsrummet som nydes, men som dog må se sig slået af Mückes udtryk: "Jeg kan ikke spille mere end 10 minutter og så være social bagefter"


Au2

___________________________________________________________________________________________


Kondiklubben United løb tør for kondi
Los Gigantos vs. Kondiklubben United FC
Lørdag den 24. september 2022 kl. 12.40 – Valby Idrætspark


Lørdag d. 24. september 2022 var der lørdagsbold i Valby. Giganterne var hårdt ramt af afbud og troppede op med 8 mand, som bestod af følgende: Dyrnæss, Nielsen, Rasser, Niclas, Mücke, Lamme rasser 1 og 2 samt Bøhlers. Niko var også tilmeldt, men han måtte melde afbud pga. skidesyge hos Sacha. Samlet var vores hold ikke prangende, men heldigvis skulle vi møde ligaens dårligste hold, som kun havde scoret 1 point i hele sæsonen. Desværre var det ene point mod os, så vi var noget irriteret over, at vi kun have 1 udskifter.


Kondiklubben stillede til gengæld 10 mand. Kampen startede jævnbyrdigt, men giganterne fik langsomt overtaget. Særlig Niclas var meget veloplagt og spænede rundt med høj energi! Pludselig blev den 1-0 til Giganterne efter at Bøhlers lavede et elendigt skud mod mål. Bolden endte hos Niclas, som med hælen rettede skuddet af ind bag målmanden. Sikke et assist og må!l! Kort tid efter fik Kondiklubben udlignet til 1-1 på deres første chance i kampen.


Forsvaret og midtbanen sløsede med opdækningen, så måtte vi op på hesten igen. Inden pausen kom vi på 2-1 af endnu et mål fra Niclas! Samtlige detaljer om målet har jeg glemt.


I pausen var vi enige om, at vi skulle udnytte, hvor MEGET plads vi fik når vi havde bolden. Kondiklubben pressede os på ingen måde. Derudover vurderede vi, at de ikke pressede os med deres kondi, så vi kunne godt gå all-in. I 2. halvleg løb Kondiklubben tør for energi efter 10. min. Samtlige spillere på banen og på sidelinjen var færdige. Dermed følte samtlige Giganter pludselig, at vi var atleter og det resulterede i et MÅLSHOW! Rasser scorede, Niclas scorede for 3. gang, Bøhlers scorede og Nielsen bragede bolden forbi i håbløse forsøg for at deltage i målfesten. Kampen endte 7-2 og det var dejligt at se, at en middelmådig startopstilling for Los G kan score så mange mål.


Bøhlers

___________________________________________________________________________________________


Los G vs HEM
Mandag den 12. september 2022 kl. 17.30 – Valby idrætspark


Mandag d. 12 september var det blevet tid til et vaskeægte topbrag i række 7D.
Giganterne skulle forsøge at erobre førstepladsen fra HEM.


Med til kamp var Dyrnæss, D, Bøhlers, Rasser, Arnt, Søren, Strass, Mücke og 2 gange Lamme Rasser.


I omklædningen deler Mücke ud af sin visdom, og fortæller, at HEM har en kæmpe mand i angrebet. Både Søren og D tager noter og forbereder det perfekte taktiske træk mod dette.


Desværre viser det sig ved kampstart, at Mücke for første gang i sit liv har taget fejl.


I angrebet har HEM en mad af ret almindelig størrelse, hvilket fuldstændig ødelægger taktikken. Han får desværre ret hurtigt scoret til 1-0 og Giganterne halter efter.


Giganterne kan ikke rigtig ryste starten af sig og afleveringerne og timingen er gal i stort set alle situationer.
Dette betyder desværre at HEM også bringer sig foran 2-0 og dette er også resultatet ved pausen.


Heldigvis holder træner Rasser en rigtig brandtale i pausen så det er et helt forandret hold, som kommer ud til anden halvleg. Spillet flyder meget bedre og Giganterne begynder at tro på tingene igen.


Dette fører også til en reducering hvor Lamme Rasser får foden på et indlæg tæt inde foran mål.
2-1 og Giganterne var tilbage i Kampen.


Selvom Giganterne kom til en masse fine chancer skulle vi helt hen til det sidste minut for at finde en udligning. Rasser bliver sendt afsted alene mod målmanden, og selvom han brænder, er han hurtigt over bolden igen og får lagt den af til Søren, som køligt scorer. 2-2 og kampen fløjtes af.


Stærkt comeback af Giganterne, som dog ikke fik erobret 1. pladsen.


Mücke

___________________________________________________________________________________________


Los G vs. FC Borgen

Mandag den 5. september kl. 18.40 - Valby idrætspark


Endelig tid til kamp igen og denne gang på græs. Vi har altid været kendt for vores sublime spil, når vi spiller på græs. Det blev desværre ikke sådan en dag. Banen var til den tørre side, så bolden hoppede og sprang, hvilket ikke var en fordele for giganternes kombinationspil. Udover kampen var på græs var målene placeret midt på den kæmpe græsplæne, så Borgens og Giganternes målmænd også kunne lidt motion, når bolden skulle hentes.


Fra kampens start sad giganterne tungt på spillet. Giganterne spillede sig til flere store chancer, men bolden ville ikke ind. Pludselig vælger Strass at give bolden til FC Borgen på kanten af eget felt, fordi han synes, også de skal have lidt muligheder. Bølle forsøger desperat at redde kastanjerne ud af ilden, men må give fortabt på skud nr. 3 som går ind. 1-0 til FC Borgen stik mod spil og chancer. Resten af 1 halvleg pressede giganterne på for at få udlignet med indtil flere store chancer, men Lamme-Rasser og resten af giganterne kunne ikke få bolden over stregen.


I 2. halvleg blev der mere plads på den kæmpe græsbane. Det førte til flere gode kontraer chancer for giganterne. Under en kontra vinder Søren bolden, spiller Rasser, der fører den frem. Rasser spiller en sløj aflevering til en træt Søren på kanten, der hurtigt spiller den tilbage til Rasser. Rasser er ude af balance og forsøger at finde et hul til at sparke på mål. Til sidst finder han hullet og tordner den af sted langs jorden, og nettet kan næsten ikke hænge sammen grundet det hårde spark, 1-1.


Endnu en kontra hvor Jeppe og Arnt løber mod Borgens mål. Jeppe er fri inde på midten, men Arnt går psykologisk krigsførelse på den og tænker ”alle tror jeg spiller den, så jeg sparker på mål” Arnt sparker på mål, og målmanden griber den tror alle, men vælger så på en eller anden måde at kaste den ind i målet, til sejr på 2-1.


Rasser

___________________________________________________________________________________________


TV 2 sikrer Los Gigantos storsejr over rival
Los Gigantos vs Øster Vold FF, 27. august 2022 i Valby


Op til kampen mod Øster Vold væltede afbuddene ned over Los Gigantos med samme styrke som den voldsomme regn, der hærgede Valby Idrætspark denne lørdag.


En lang række af de bærende spillere havde åbenbart vigtigere ting at tage sig til end at spille fodbold. Og derfor bestod holdet til dagens vigtige kamp kun af en hård kerne bestående af Herrmann, Rasser, Phar, Missen, Frode og Nielsen. Seks mand er som bekendt ikke meget til en syvmandskamp, og derfor havde vi allieret os med hele fire gange Lamme Rasser. Tre sønderjyske kollegaer fra Blue Water og Nielsens kollega Stefan fra TV 2.


Og Stefan skulle hurtigt vise sig at være en voldsom forstærkning for Giganterne. Allerede fra kampens start kom han frem til flere store chancer, og efter 10 minutter valgte Øster Vold at lade ham stå helt umarkeret på et indlæg. Det udnyttede Stefan perfekt, og med baghovedet headede han Giganterne foran 1-0.


Ikke lang tid efter blev Stefan også sendt i dybden og med en fart, der ikke er set på Giganternes hold i flere år, sled Stefan sig ned mod en fremadstormende målmand. Men i stedet for at gøre, hvad de fleste Giganter nok ville have gjort i den situation – sparke hård til bolden og håbe på det bedste – løftede Stefan med ydersiden bolden hen over målmanden, og med et flot lop bragte han Giganterne på 2-0.


Ustyrlig som han var, fortsatte Stefan i den overlegne stil, og kort inden pausen bragte han med endnu et hovedstødsmål Giganterne på 3-0. Hattrick på bare 30 minutter!


Kort inde i anden halvleg skete der noget dramatisk.


En høj, blød bold var på vej ned i favnen på Øster Volds keeper, og Giganterne var ved at vende om, fordi alle forventede den blev grebet. Men bolden gik imellem keeperens hænder, og lyn hurtige Frode kastede sit store korpus ind foran keeperen, som ikke kunne kom til at samle bolden op. I stedet fik han på klodset vis nedlagt Frode bagfra, og pludselig lå både Frode og målmand og rodede rundt i en meget stor kødklump på jorden. Keeperen jamrede sig over at have fået Frode ned over sin ankel, men ulykken var selvforskyldt, og dommeren fløjtede uden tøven for straffespark.


Frode var for rystet over episoden til selv at tage, og den situation udnyttede Nielsen til at bringe sig selv i spil. Med en sikker føring på 3-0 protesterede ingen, og Pernille nåede endda at finde kameraet frem, så det historiske spark kunne blive foreviget. Nielsen har ikke scoret i modstanderens mål siden gymnasietiden, men det var ikke til at se på sparket. Bolden blev iskoldt placeret langs jorden ude i venstre side, og så førte Giganterne 4-0!


Mod slutningen af kampen fik Øster Vold reduceret, og deres iltre angriber forsøgte at få gang i en slåskamp med Rasser og Nielsen. Men Giganterne osede af overskud og bed ikke på. Sejren blev kørt sikkert hjem, og med 4-1 indtager Giganterne nu en flot placering som nummer to i rækken.


Nielsen

___________________________________________________________________________________________


Los Gigantos vs. FC Midlertidig

Mandag den 22. august 2022 - kl. 21.00 - Valby Idrætspark


Det var endelig blevet tid igen. Tid til at få græs under støvlerne, tid til at få modstanderens netmasker til at blafrer fra start til slut, tid til at få modstanderens hud under neglene efter hver duel, tid til 3 point, en sejrssang og ikke mindst tid til en kold bajer i sommerheden efter tre point… men sådan skulle det slet ikke være…


Det var kunstgræs i Valby med kampstart kl. 21, der var ganske mørkt, der var intet modstander hud under én eneste gigants negle, trods flere dueller med mulighed for det. Det blev desværre heller ikke til tre point og sejrssang, men det var dælme tæt på for direktøren Joakim Von Arnt, at afgøre det 30 sekunder før tid, ifølge Lamme Rassers nøjagtige dommerur. Når en kamp slutter kl. 22.15 i august, så har Café 3. halvleg også for længst lukket og slukket, men for helvede en kamp der blev spillet :O


Vi skulle møde FC Midlertidig, som efter sidste kamp virkede noget frygtindgydende, hvorfor mål, modstanderens blafrende netmasker og tre point ikke ligefrem var på Giganternes læber før kampstart. Med til start var følgende giganter: Lamme Rasser, Dalle Valle, Smøgen, Niglasering, Joakim Von Arnt, Nikolajdish, Stracciatella, Jens B, Lammefar og Tøffe.


Der var noget i luften på denne lune august aften og det mærkede man tydeligt før kampstart. Giganterne var tændte og gejsten var til stede, men hverken boldfølingen eller formen var der, hvor den skal være ved en sen sæsonstart. Vi startede ud med, at gå direkte til skud på mål. Lamme Rasser, når lige at få et par dråber vand på de ellers knastørre handsker og melder med det samme, at INTET grip er, når han skal gribe bolden. Tøffe tror, at alle når, at sparke et par spark hver, på nær Jens B, og ikke en eneste var bare tæt på, at gå ind. Nikolajdish må endda gennem hegnet efter et formidabelt field goal.


Kort og godt… Det så ikke lovende ud.


Til vores store overraskelse, kan vi ikke kende én eneste fra FC Midlertidig, som tilbage i starten af sæsonen tørrede røv i os. Det skulle man tro var positivt, men drengene, som var dukket op for FC Midlertidig, havde bestemt tænkt sig, at gøre deres holdkammerater fra sidste kamp kunsten efter. De kommer blæsende ud og er både, hurtigere, mere tekniske, atletiske og det er lige før, at de har mere gejst end giganterne i starten af kampen.


Vi får stået godt defensivt de første par minutter, men det bliver primært til et par hurtige erobringer, en enkelt kontra og ellers er det bare bolden ud af kommunen med Dalle Valle som styrmand. Sådan går det i nogen tid før FC Midlertidig får hul på bylden med en god inderside, som var lige uden for rækkevidde for den ellers skarpe målvogter Lamme Rasser.


FC Midlertidig’s høje pres fortsætter og boldbesiddelsen er vel nok en 90/10 i deres favør. Deres ene forsvarsspiller modtager bolden et godt stykke op på midten, i det vi nok må erkende minder om fodboldens svar på “Powerplay” fra Ishockeyens verden. Han hakker til bolden som en anden CR7 og sender bolden afsted i en kurve, der er godt på vej over mål og næsten også hegn bag mål, men lige efter at den har passeret linjen på feltet og da Lamme Rasser har erklæret, at den vil gå laaaaaaangt over, vælger bolden at styrtdykke, som en anden ørn efter sit bytte og går direkte i kassen :O FC Midlertidig øger føringen og det ligner, at det godt kunne blive en kamp magen til vores sidste opgør på 8-0.


Meeeeeeen så dummer FC Midlertidigs målmand sig. Han råber kækt til resten af holdet efter målet: “Bare skyd udefra, målmanden tager ikke en skid”. Sådan noget gider Tøffe ikke at finde sig i, så han meddeler FC Midlertidigs målmand, at han nok ikke selv havde taget det drøn, hvorefter målmanden erklærer, at Tøffe er en bitter mand. Og ja, det var Tøffe og det benytter han til sin fordel og skriver i “Den Sorte Bog”.


Der går ikke længe før giganterne får en kontra, som bliver stoppet af FC Midlertidigs anden forsvarsspiller, som ligner en ung og spinkel Thomas Thorninger. Han spiller smart med flere kropsfinter nede på deres baglinje foran en bitter Tøffe og det skal man altså ikke gøre… Tøffe timer et velplaceret skulderskub, da Thorninger har kropsfintet sig selv for langt væk fra bolden og Thorninger bliver sendt et par meter ud over baglinjen, hvorefter Tøffe med nogle hurtige korte træk kan spille Smøgen helt nøgen inde i det lille felt, som med en sikker Jon Dahl Tomasson inderside sætter bolden sikkert ind i netmaskerne. Dette udløser et kæmpe brøl fra giganterne, som nu for alvor er mødt op til dans og har fundet mere gejst frem end FC Midlertidig.


Giganterne kommer afsted i endnu en kontra. Tøffe pisker afsted med bolden og løber mod en mand på hver side og Thorninger som forsøger, at dække målet af. Hvordan kommer man dog sejrrig ud af sådan en tre-mod-én-situation tænker man? Men Tøffe tænker ikke, han gør det bare og lader instinkterne tale. I modsætning til Thorningers mislykkedes kropsfinter fra før, vælger Tøffe at vise, hvordan de rigtigt skal fremføres af en mand, som ikke ligefrem er spinkel. Tøffes kropsfinter med forsinket kropsskifte, kan forvirre selv den bedste forsvarsspiller. Tøffe sætter den ene kropsfinte efter den anden, modstanderne bliver forvirrede eller måske endda bange og giver plads, bolden fortsætter stadig i en lige bane mod målet uden meget berøring. Det er nu kun Tøffes mavse, som danser fra side til side. Thorninger er nu rigtigt godt rundt på gulvet og løber med ryggen til og er efterhånden lige så forvirret, som da han blev sendt afsted ud over baglinjen for få minutter siden. Thorninger forsøger, at vende sig om og her ser Tøffe sit snit til at trykke på aftrækkeren og sender en stiv tå afsted nede i målets venstre side og målmanden når kun lige at få lidt af hånden på. Der lyder et endnu større brøl end før, rettet direkte mod FC Midlertidigs målmand, som på 5 minutter er gået fra, at være pisse kæk til nu, at være den bitre mand han selv beskrev for lidt siden.


Der bliver fløjtet til halvleg… Dommeren kommer hen til en gigant og spørger om det er et topbrag, for det er da længe siden, at han har set en så intens kamp med så meget gejst og god bold. Fanme respekt hele vejen rundt for sådan en observering.

Kampen bølger frem og tilbage. Jens B får lavet sin klassiske glidende tackling aflevering, Dalle Valle får lukket ned med alle midler i brug. Her snakker vi selvfølgelig, hænder i ryggen og bolden ud af kommunen. Smøgen spiller bundsolidt og laver en klasse kasse. Begge stoppere spiller 60 solide minutter. Fanme i orden. Stracciatella levere en stærk indsats både offensivt og defensivt og er ikke langt fra at komme på tavlen til sidst i anden halvleg. Lammefar levere en rigtig fighter indsats i begge ender. Joakim brænder en direktør, men spiller sgu i bund og grund en god kamp, selv defensivt. Nikolajdish sagde vist noget sjovt, men fik som den eneste ikke en nominering for kampens spiller. We love you, Nikolajdish. Niglasering var en rigtig bulderbasse, som gjorde ondt på FC Midlertidig og fik også vist nogle få glimt af forårskataloget. Sidst men ikke mindst er det værd, at nævne kampens spiller Lamme Rasser, som står en ekseptionel god kamp. Sent i anden halvleg får FC Midlertidig frispark tæt på feltet. Thorninger vil sparke og her får Tøffe lige nævnt, at han ikke kan knække bolden, som den anden forsvarsspiller CR7 gjorde i første halvleg. Thorninger sparker og snitter Tøffe, som får bolden til, at lave et seriøst knæk direkte i målet, men her hiver Lamme Rasser en refleks op af en anden verden og slutter en rigtig mandfolke præstation af i buret.


Det var en SUPER fed kamp og der skal roser rundt til hele holdet for den præstation og det comeback. Vi havde fortjent den sejr.

Kampen ender 2-2 og det skal FC Midlertidig være glade for.


Stig Tøfting

___________________________________________________________________________________________


SVBG 03 - Los Gigantos
Søndag den 12. juni 2022 kl. 11.10 - Valby Idrætspark


Allerede samme dag som Facebook-eventet til denne kamp bliver oprettet, vælter afbuddene ind; familiebesøg, barnedåb, job, Sverige, sommerhus - ja undskyldninger var der nok af. Undertegnede havde selv en enormt vigtig havedag i ejerforeningen, men som en ægte gigant, lod jeg kæresten om de hjemlige sysler, og mødte op til kamp frisk og veloplagt.
Med alle afbuddene (inkl. et afbud på dagen fra Formanden) stod det hurtigt klart, at Lamme Rasser måtte tilkaldes som forstærkning, og som en fisk springende op af Blåt Vand, troppede han pålideligt op denne lune juni-formiddag på trods af svære tømmermænd. Udover Lamme Rasser var Bølle, Søren (tømmermændsramt), Herrmann (tømmermændsramt), Frode og Strass med til kampen, som blev vundet 6-0 i overlegen stil af Los Gigantos. Særligt bemærkelsesværdigt var samspillet mellem Søren, Herrmann og Lamme Rasser (MOM) - det var nærmest som om, at de “spiller på samme hold” hver eneste dag.


Dyrnæss

___________________________________________________________________________________________


Los G vs. Kochens Drenge

Lørdag den 4. juni 2022 kl.12.20 - Kløvermarken


Det var en varm dag på kløvermarken, meget varm, og det skulle vise sig at blive et tema. Til kamp var Daniel B, Thomas, Store Strass, Lille Strass, Mucke, Nielsen, Dyrnæs, Søren, LA Sebastian og Blue Water Frederik. Der var indtil flere som var kommet en smule sent i seng og i varmen blev det et problem. Ud over varmen havde giganterne de sidste mange kampe misbrugte gigantiske chancer. Inden kampen var der fokus på at få sparket bolden ind, når muligheden bød sig.


Kampen startede godt, Blue Water Frede og Thomas fik hurtigt styr på midten, så længe luften rakte for Thomas. Det resulterede i mange gode chancer, men bolden ville ikke ind. Eller vi ville ikke score, når vi fik chancen. Særligt en chance hvor målmanden var ude af feltet, og målet var helt åbent, men Thomas sparkede bolden flot forbi mål.


Ud over de brændte chancer, var det som nævnt meget varmt. Det resulterede i et rekord stort antal udskiftninger. Den gennemsnitlige tid for en gigant på banen, der ikke spillede i forsvaret eller var Blue Water Frede, var vel omkring 3 minutter adgangen, og efter 1 minut lignede folk nogen, der skulle have en pause. Særligt en episode stod giganter som støbt i cement på banen. En af Kochens Drenge får råbt ”De er færdige, KOM SÅ”, hvor til Thomas ”Vi løber ikke mere, nu er det Stoke tid”


Derudover skal det første mål nævnes, for det blev scorede af Daniel B. Efter en god aflevering fra Blue Water Frede frem til Thomas, der får taget et træk for langt til siden. Men Bølle har taget løbet og råber på bolden. Thomas spiller den ind til en fri Bølle, der sikkert sætter den ind til 1-0. Kampen endt med en 5-0 sejr til giganterne.


Rasser

___________________________________________________________________________________________


Kampen vi ikke ville vinde!

Søndag den 22. maj 2022 kl. 11:10 - Valby Idrætspark
Los Gigantos – Kondiklubben United: 2-2


Søndag d. 22. maj, traskede 10 stk. Giganter igennem porten til Valby Idrætspark. De var på jagt efter en sejr og lidt oprejsning, efter at de 2 sidste kampe havde budt på et skuffende nederlag og en uafgjort.


Temperaturen sagde 13,8 °C og tørvejr, hvilket passede dagens mandskab helt perfekt. Truppen til dagens kamp så skræmmende ud, og bestod af mange teknisk stærke boldspillere. Det var derfor et svært valg for Træneren, at greje hvilke 7 han skulle stille med fra start. Efter et par omgange ”Mænd I Midten”, havde han dog set nok, til at kunne vurdere hvem der så skarpest ud på dagen.

Holdopstillingen var således:


Dyrnæss
Søren – JeppeHørup – Rasser – Shorty – Arnt


Den Berømte Bænk: Bølle, Herrmann og Mücke.


Men som kampen skred frem, må Træneren på et tidspunkt have tænkt, om han nu havde valgt rigtigt. Los Gigantos’ offensiv var igen uskarp og brændte utallige chancer. Der var flashback til de 3 seneste sæsoner, hvor vi bare ikke havde lyst til at sparke bolden i mål. Så desværre stod LOSG igen i en situation der var meget velkendt; opspillet var flot, kombinationerne gode, kommunikationen var høj, der blev løbet for hinanden, taktikken virkede – MEN vi ville bare ikke score!


Og som ofte set før, så udviklede kampen sig da også til, at Kondiklubben scorede 2 effektive mål, og vi ”nøjedes” også kun med 2. En fordeling der ikke matchede spil og chancer, da Giganterne ellers spillede en fremragende kamp, men igen manglede skarpheden foran målet.


Kampen endte altså 2-2, og dermed lykkedes det for Kondiklubben at avancere til en næstsidste-plads i tabellen, da de inden kampen lå under F. C. Komfort – Et hold der vel at mærke har trukket sig inden sæsonstart (!)

Jeg takker af for denne kamp.


Kampens spiller, Søren

_______________________________________________________________________________________


HEM vs. Los Gigantos

Mandag den 16. maj 2022 kl. 18.40 - Kløvermarken


Gråligt vejr. Solen prøver desperat at bryde igennem, men vil ikke rigtigt lykkedes. Alligevel er giganterne mødt op med stærke stærke 10 mand. Holdkortet hed Strass, Arnt, Jeppe, Niko, Søren, Dyrnæss, Herrmann, Niclas, D og Thomse. Bødekassemesteren var ikke med. Og der bliver noteret en stor fed bøde for, for sent afbud.


Spillet flyder som i en drøm. Pasningerne er skarpe, løbene er dybene og opdækningen sidder lige i skabet. På et tidspunk sammensætter giganterne - hold nu fast - 5 førstegangsafleveringer i streg. Spørgsmålet lyder på tribunerne: Er der nogensinde blevet spillet flottere fodbold fra Los G? Desværre mangler skarpheden i de afgørende momenter. Chance på chance på chance bliver misbrugt.


Stolpeskud, redninger og åbenlyse afbrændere dominerer hele 1. halvleg. Særligt Niko blamerer sig med årets afbrænder.


Efter pausen er giganterne gået lidt død. En løs bold dumper ned i feltet og modstanderne får hakket den ind. Det sætter sig på giganterne der bliver presset tilbage. Heldigvis holder Dyrnæss buret rent med et par pragtredninger. Jeppe forsøger at overgå Niko i afbrændere ved at heade 3 meter forbi på et fuldstændig frit mål. Fadæse.


Åndedragene bliver tungere og tungere. Mundvigene hænger nedad. Men den ellers velspillende modstander-keeper vil det anderledes. Han smækker bolden lige i fødderne på Niko, der afleverer på tværs til Thomse der brænder på det skammeligste. Igen hjælper keeperen med et flot selvmål. Giganterne er trætte og pressede. Dyrnæss redder i sidste øjeblik med en flot fodparade.


1-1 er resultatet


D

___________________________________________________________________________________________


Pokalkamp – Los Gigantos vs. Knuden S & E

Tirsdag den 10. maj 2022 kl. 17.30 – Valby Idrætspark


Et æld gammelt format, som kun er for de aller hårdeste hunde i dansk fodbold. Her er der ingen ny chance næste uge, for at nå dit mål om at komme op lige under oprykningsstregen - nej, her ligger vi alt på banen for denne ene kamp. Om 60 minutter kan det være slut - og det blev det. Men ikke bare efter 60 minutter - der skulle meget mere til. Maj måned - det dufter af forår. Håbefulde mande-lår varmer det kolde plastikgræs op til kamp. Og varmt skulle plastikken blive - for sikke en kamp vi bliver vidne til. Hård fight, der er en boksekamp værdig, men ingen vi give sig. Store chancer i begge sider - Knudsen livekommentator udtaler "Calle med en redning fra en anden verden" og "Gigantos med årets chance, men Calle med en FIIIIIBER". Intet vil dog ind. Vi skal i forlænget. Intet vil ind her. Vi skal i straffe:


Los G 0 - 1 Knudsen
Los G 0 - 1 Knudsen
Los G 0 - 2 Knudsen
Los G 0 - 2 Knudsen
Los G 1 - 2 Knudsen
Los G 2 - 2 Knudsen
Los G 2 - 3 Knudsen
Los G 3 - 3 Knudsen
Los G 3 - 4 Knudsen
Los G 3 - 4 Knudsen


Farvel og tak - længe leve pokalbold.


Niko

___________________________________________________________________________________________


FC Borgen Vs Los Gigantos

Søndag den 8. maj 2022 kl. 12.20 – Valby Idrætspark


Søndag d. 8 maj var giganterne endnu en gang til kamp på vores elskede hjemmebane i Valby. Strassmann blev valgt til kampens spiller og dermed kan jeg regne ud, at vores niveau har været lavt. Da Strassmann havde sundet sig over anerkendelsen, skulle han vælge referenten. Jeg tænkte med det samme, at jeg ikke skulle skrive det referat pga. en kommende ferie til Mallorca. Desværre dummede jeg mig, da jeg skulle vælge en strategi for, hvordan referenten blev en anden. Strass stod længe og kiggede på os andre, men han kunne ikke få øjenkontakt med mig. Jeg stirrede på mine fødder og mente på den måde, at jeg blev usynlig. Strategien fejlende og Strass råbte med en glæde BØHLERS! Nu sidder jeg her igen.


Bødekassen ruller på fjerde uge og Rasser sidder begejstret med hans regneark og flår sig i sjoverten. YES 8 kr. mere ind på kontoen! Mobilen er fremme og jeg skal skrive om kampen. Desværre kan jeg ikke huske en skid, så historien vil i stedet gå på, hvordan Line endte med børnepasning af 4 unger en varm forårsdag i Valby.


Lørdag d. 7. maj var vi til barnedåb hos Lines søster (I ved hvem hun er). Kold rose, kolde øl og jeg på vej mod en pæn promille. Lines mor har jeg drukket fuld. Det duftede af tømmermænd og der ser jeg til mit chok, at vi kun er 7 spillere til kampen dagen efter. Jeg spørger desperat Lines bror, om han ikke skal med ud og spille. Det ville han gerne, men desværre skulle have være alene med hans to børn dagen efter. Han spørger dog Line om hun ikke kan tage sig af ungerne. Jeg ved at Line hader og se Giganterne spille og stå det som en fodboldfrue, men måske var hun fuld af et glas rose. Hun sagde at hun var frisk. Jeg undrede mig og kunne efter få sekunder se ærgrelsen i hendes ansigt. Hvad fanden havde hun gang i? Hun bandede naturligvis over det resten af dagen, mens jeg frydede mig.


Dagen efter stod vi der. Fire børn på 1,2,3 og 5 år. Line med bleer og leverpostejmadder. Stakkels kvinde. Hun kiggede ind på banen, så FC Borgen skyde på mål første gang og BANG. 0-1 var vi bagud og scenen var sat for endnu en kamp, som en fodboldfrue gene vil hjem fra. Det endte 1-4 og Strassmanns beslutning gav klubkassen en dejlig kapitalindsprøjtning.


Bøhlers

___________________________________________________________________________________________


Comeback !

Los Gigantos vs. Øster Vold. Valby

Lørdag den 30 April Kl 12.40 – Valby


Den historiske pokalsejr i midtugen skulle følges op med en sejr, i Los Gigantos tredje ligakamp i sæsonen. Der var revanche til gode ligamæssigt, efter den uheldige blamage mod FC Midlertidig, vi skulle vise de andre hold, at det var en enlig svale og hvilket modsvar der kom!


Der var budt op til en festdag, hvor der ventede en stor og længe ventet aften med vores sponsor Snaps Bornholm. Så det var en flok topmotiveret og spændte giganter, der troppede op ved de legendariske baner i Valby, i et bragende solskin. Der var fuld plade på holdkortet og de 10 udvalgte var: Bølle, Niko, D, Søren, Nielsen, Mücke, Rasser, Thomse, Strass, Herrmann (Debut som medlem) Et hold utrolig mange spændende og forskellige spidskompetencer.


Kampen startede meget afventende, hvor begge hold lige skulle se hinanden an, hvilket betød en meget sløv start, med stor boldbesiddelse i egne rækker. Det virkede til, at der skulle en personlig fejl til, før kampen ville åbne sig og her ville Los G ikke holde sig tilbage. Dagens Los G keeper Bølle, vælger derfor som den gavmilde fyr han er, at få lidt gang i en søvndyssende kamp. Bølle har bolden i fødderne i eget felt, men vælger en uheldig aflevering på den knoldede bane, som ender lige i skoene på en pressende Øster Vold spiller. Bølle prøver sit bedste for at redde situationen han har sat os i, men glider desværre i den allersidste morgendug tilbage på Valby Idrætsanlæg. 1-0 til Øster Vold.


Det skal dog her siges, at Bølle står en pragtkamp efterfølgende med flere store redninger og en sikker attitude i hans aktioner.

Målet for sat gang i Los Gigantos, trodsreaktionen på målet kommer og spillet begynder at flyde gennem kæderne. Vi kommer til flere store chancer i løbet af 1. halvleg og især Rasser er farlig med flere store tilbud. Men den ellers så kølige inderside svigter og vi går til pause bagud 1-0. Ufortjent i forhold til spil og chancer.


2. Halvleg starter som 1. Halvleg sluttede, med Los Gigantos i førersædet, jagtende den forløsende udligning. Og i midten af halvlegen kom forløsningen, troede vi. Thomse bliver nedlagt på kanten af feltet i en giftig position, midt for målet og Rasser stepper op til bolden. Der bliver taget en dyb indånding af alle, da Rasser klapper til bolden, men han tordner den på stolpen! Hurtig er Nielsen dog over riposten, men den bliver clearet inde foran stregen og hopper ud af feltet til en ventende D, der med et dommedagshug rammer underkanten af overliggeren og ind over den rigtige side af stregen, troede vi. Samme opfattelse havde dagens dommer Carmelo Lo Presti dog ikke, så mens giganterne fejrer vanvidsmålet, er en iskold Carmelo afvisende, skandaledom! Italiensk matchfixing, kan ikke helt afvises her.


Denne kendelse sætter ild i Los G og 8 min før tid kommer den endelige forløsning. Et træt Øster Vold. Valby hold begynder at misse deres markeringer og det har Thomse og Herrmann luret. Thomse tilkæmper sig et indkast højt på modstanderens banehalvdel og er hurtig i tanke og handling, da han har set Herrmann snige sig ind på kanten af Øster Volds felt, uden nogen markering på sig. Bolden tager et højt hop mod Herrmann, som kan høre en frembrusende keeper i ryggen af ham, og vælger at snitte bolden i en lille bue hen over keeperen og ind i det tomme mål, 1-1.


Herefter går det stærkt. Først vælger Nielsen at hive nødbremsen på den kasakhiske Messi og stopper et giftigt angreb og tager et fremragende gult kort. Dog spiller vi dog pludselig 6 mod 7 resten af kampen. Men vi er stadig rasende over skandalekendelsen fra tidligere og Rasser vil betale for 1. Halvlegs afbrænder. Så da Søren sparker et uskyldigt målspark ud 3 min før tid, tager Rasser et vanvidsløb og det belønner sig. Bolden dumper gennem hele Øster Volds forsvar og Rasser vinder løbeduellen mod keeperen og prikker den roligt forbi ham, ind i et tomt mål, 2-1 til Los G.


Kæmpe forløsning og eufori. De sidste 2,5 min bliver et højt pres på eget mål, men Bølle holder dem fra fadet, med flere flotte fodparader og Los G snupper sejren til allersidst.


Sejren blev fejret senere på aften, med et fremragende arrangement.


Herrmann

___________________________________________________________________________________________


Historisk pokalsejr

Los Gigantos v. FC Meltdown

Onsdag d. 27 april 2022 klokken 17.30 - Kløvermarken


Efter en ordentlig 8-0 lussing i vores sidste besøg på Kløvermarken, var forventningerne afstemte forud for dagens kamp. Los Gigantos har aldrig vundet en pokalkamp og mødet med C-rækkehold så noget skræmmende ud.


Med til mødet havde vi: Niko, Bølle, Nielsen, Rasser, Søren, Jeppe, Thomse, Dyrnæss, Tobias og Strass. Særligt skal man lægge mærke til, at tilstedeværelsen af både Dyrnæss og Bølle betød, at Bølle måtte spille i marken – en situation Bølles skrøbelige helbred ellers har afholdt ham fra i årevis.


Frygten for det skræmmende C-række-hold gik hurtigt over, da kampen blev fløjtet i gang. Modstanderholdet var hverken løbestærke eller specielt teknisk gode, hvilket skabte masser af plads til Los G-spil. Og vi sad også på kampen indtil katastrofen sker. Et decideret Meltdown i forsvaret. Både Rasser og Bølle vælger at tage sig en selvbestaltet pause fra opdækningen, og så spillede Meltdown i praksis lige pludselig 3 mod 1. Det giver Meltdown en let scoring, hvor Dyrnæss er absolut prisgivet.


Vi får dog inden halvlegen scoret et grotesk mål ved Strass, som med utrolig (lidt) kraft skyder den ind på en modstanders ben, og får bolden til at sejle i den blødeste bue over en overrasket målmand. Ufortjent 1-1.


I 2. halvleg bliver der fyret op for det gode Los G-spil, og det fører et hav af chancer med sig. Det blev både til et flot mål fra Thomse, et mål fra Nikolaj og et ekstremt skønt selvmål. Så vi ender med en flot 4-1 sjer, som for første gang sender os videre i pokalen.


I pokalturneringens 2. runde er det Knuden, som kan regne med at få ørerne i maskinen.


Strass

___________________________________________________________________________________________


Lang onsdag

Los Gigantos vs. Fc Midlertidlig

Onsdag den 13. april - kl. 17.30 - Kløvermarken


Onsdag d. 13. april mødte Los G op til kamp på Kløvermarken. En tre-dage arbejdsuge var overstået og skulle markeres med en omgang foreningsidræt og bajere i omklædningsrummet, som opvarmning til påskedagene. Det højstemte, men intetanende mandskab, havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det de gik i møde, var amatørfodboldens pendant til jesus’ korsfæstelse. En sorgens dag, der fremover vil blive husket som lang onsdag. For lang, det var den.


15 minutter før kampstart var fem ud af syv spillere mødt op og trukket i den nye træningsdragt - et tiltag der sammen med opvarmning, politisk korrekte kampråb og faste håndtryk ved den indledende hilsen, skulle skabe en illusion om et hold, der var i stand til at udføre min. en aflevering eller modtage bolden i løbet af en kamp og skulle give det psykiske overtage ved kampstart. En illusion der imidlertid forsvandt som dug fra solen, da kampen blev fløjtet i gang.


Mandskabet talte Arnt, Thomse, Strassmann, Hybholt, Niclas, D og Bøhle, hvor sidstnævntes spankulerende ankomst skulle vise sig at gentage sig i løbet af dagens opgør. Ved planlagt kampstart kl. 17.30 var kampen stadig ikke fløjtet i gang, da Los G endnu kun havde seks mand at stille op med. Kl. 17.33 ankom D. Frokostpausen var trukket ud. Som altid må omverdenen vente på, at politikerne har lyst til at trække i arbejdstøjet.


Kampen blev fløjtet i gang. Fra start måtte en knoklende Hybholt konstatere, at det konstante pres, de lange løb og præcise aflevering, som kendetegnede hans spillestil, var et fuldstændig mismatch med Los G’s spillestil, som i dag satsede på guddommelig indgriben, som pludselige vindskift, sol i øjnene eller høje pollental, der skulle sikre sejren. Men på denne lang onsdag smilede lykkens gudinde ikke.

Los G udviste fra start til slut en kæmpe kampgejst. Efter kort tid kom vi hurtigt bagud. 1-0. Kort tid efter 2-0. Kort tid efter 3-0.


Legemliggørelsen af vuvuzelaen sørgede for den dårlige stemning hos både ude- og hjemmebanehold. En frustreret Arnt skreg af dagens målmand, Bøhle, at han skulle tage den med ro, hvorefter de to indledte et verbalt slagsmål. Bøhle ville angiveligt ikke tage den med ro. En fejltolkning fra min side, der senere åbenbarede sig, da Bøhle modtog bolden, driblede halvvejs op mod midten og lagde en aflevering til modstanderen, hvorefter han i ro og mag satte kurs tilbage mod målet. Efter modstanderens modtagelse af bolden, indledtes en dialog modstanderne i mellem, hvor de nåede at diskutere tempoet på Bøhles tilbageløb og afslutningsvis nåede til enighed om, at et spark mod mål fra egen banehalvdel, muligvis ville bære frugt. Bolden blev sendt afsted og sejlede i en blød bue henover Bøhle, der i en tom gestus lavede et rejehop og en halvstrakt arm i et forsøg på at redde bolden. 4-0.


I ren desperation forsøgte Niclas at sende et forårskatalog på gaden, som desværre ikke havde forladt trykkeriet.


Et benhårdt forsvar, bestående af bl.a. D og Arnt måtte tage skrappere midler i brug, da endnu et mål blev forsøgt afværget. Modstanderen fik tilkendt frispark og en brødetynget D strakte armen ud i forsøg på forsoning. Et skyldsspørgsmål manglede imidlertid at blive afklaret. En klokkeklar præmis for modstanderen, inden forsoning kunne komme på tale. ”Jeg vil ikke give dig hånden, før du siger, det er din skyld, blev der råbt”. D tog hånden til sig og så ud til nok at kunne overleve, at modstanderen ikke tog imod hans gestus.

Yderligere fire mål røg ind og kampen endte 8-0. Nu er der kun tilbage at vente på genopstandelsen.


Niclas

___________________________________________________________________________________________


Første kamp i denne sæson!

Los Gigantos vs. Stiv Kuling

Lørdag den 2. april 2022 - kl. 12.40 - Valby Idrætspark


Giganterne var mødt klar til kamp, solen skinnede og banen nyklippet samt vandet, så vi kunne udnytte vores hurtige pasningssspil langs jorden!


Holdet var bestående af : Bøhlers, Thomse, Søren, Jeppe, Nielsen, Frode, herrman, Michael og Arnt!


Vi startede rigtig fint ud med at være dominerende på bolden, masser af bevægelse fra midtbane hvilket gjorde det svært for de andre at erobre bolden! Vi får et hjørnespark alle vil op og score, de andre for en kontra! Angriberen har 1 sted hvor han kan sparke bolden og det er mod bølles hovede! Og Bøhlers vil jo ikke have hovedpine resten af dagen så han flytter hovedet = 1-0 til modstanderen! Dette skræmmer ikke giganterne, og de fortsætter den dominerende spillestil! Der blir spillet tiki taka, ud til Hermann der første gang spiller videre til Thomse som bare skal sætte en inderside på = 1-1! Endnu en gang for giganterne sat et etableret angreb op, bolden blir i luften spillet til jeppe der helflugter bolden op i hjørnet=2-1! Igen blir bolden kørt rundt om det andet hold, første gange berøringer hele tiden, pludselig har Jeppe bolden på baglinjen, spiller bolden ind, og Michael kan sætte eb inderside på = 3-1!!


Kæmpe fornøjelse at spille denne kamp Boys


Arnt


Gigantos © 2007 - All Rights Reserved