Los Gigantos
Kampreferater
Los Gigantos nyder at spille fodbold, og det giver os nogle fantastiske minder fra diverse modstandere vi møder. Derfor har vi også valgt at kampens spiller for hver kamp skal skrive et kampreferat, så vi ikke glemme disse fantaske øjeblikke.
Tidligere sæsoner
2007-2008 2008 - 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Sæson 2025
___________________________________________________________________________________________
BK sidste chance vs. Los Gigantos
Torsdag den 1. maj 2025 - kl. 19.50 - Valby Idrætspark
Kampen hvor folk viser frygt for pik i munden, dette vender jeg tilbage til 😉
Med til kampen var, Dyrnæss, Søren, Nielsen, Lasse, Mucke, Bølle, Hermann, Malcho, Thomse og Arnt!
Auto og Andy var troppet op som moralsk støtte på sidelinjen.
Når man kigger på dette hold, tænker alle at der er fart i støvlerne, vi skal stå kompakt og så skal vi satse på omstillinger, og det var præcis hvad vi gjorde!
Efter 5 min har Malcho en aktion hvor han i sit hoved dribler nogle spillere, det uheldige er bare at der er ingen spillere omkring ham, men han vrikker om i sin forvirring og pådrager sig en forstuvet ankel = ude resten af kampen.
Vi fortsætter og er lige ved næsten flere gange i første halvleg men bolden vil bare ikke ind! Vi går til pause positive, og tænker det her kan vi sagtens.
Vi kommer bagud 10 min inde i 2.halvleg, men vi bliver ikke skræmt, vi holder os til planen. Søren er dog tosset, så han flæsker deres stjernespiller ned da de er på vej i en kontra, gult kort til Søren = 5 min på bænken.
Da Søren så kommer ind, slår vi til!
Undertegnet tager et løb i dybden, phar slår en sukkerbold som jeg sætter panden på BANG 1-1. Kort efter, Phar dribler sig til en friløber, undertegnet kommer med, BANG 2-1. Vi er ikke færdige, Phar modtager en vanvittige bold i dybden af Nielsen, jeg kommer med på bagerste modtager kigger op BANG 3-1 bolden smadret op i hjørnet!
Og nu kommer teorien om frygt for pik i munden! At være meget tæt på at lave et vaskeægte hattrick i en kamp ( scoring med hovede, venstre og højre, i træk og i samme halvleg )og ikke blive kampens spiller er jo vanvittigt! En forårstur nærmer sig og folk er hunderæd for at skulle smage flutet derfor stemmer folk på Thomse 😘😘
Arnt
___________________________________________________________________________________________
Los Gigantos vs. Torsdagskrigerne
Mandag den 25. april 2025 - kl. 17.30 - Valby Idrætspark
Jeg vil begynde dette kampreferat med et indblik i en ellers fortrolig Messengertråd med Bølle, Søren og undertegnede. Nedenstående uddrag er skrevet et par timer inden kampstart og siger lidt om, hvor stor tro, der var på sejr, forud for fredagens kamp mod Torsdagskrigerne.
Daniel Bøhlers: - Er du gal et hold vi stiller med i dag :D
Søren Truelsen: - Kæmpe kagehold! Og så er det gudhjælpemig også topholdet vi møder.
Daniel Bøhlers: Der er potentiale til et rigtig god omgang røvfuld. Det er bare at sparke den boldt væk og glæde sig til en fadøl!
Morten Nielsen: Jeg har en kollega med, der er ret god.
Lad os tage et blik på truppen for at forstå den pessimistiske stemning: Tobias, Nielsen, Bøhlers, Dyrnæss, Søren, Arnt, Malcho, Mads Høyer og Nielsens kollega Emil.
Altså et kagehold, som Søren indledningsvist kaldte det.
Men læg lige mærke til sidste besked fra Messengertråden: Nielsens løfte om, at kollegaen Emil er god. Det skulle vise sig at være et profetisk kald. Men det vender vi tilbage til.
Allerede under opvarmningen blev Giganterne nervøse. Vi nåede faktisk ikke selv at varme op, men vi kunne se, at modstanderne, Torsdagskrigerne, bestod af en flok unge, spændstige 19-årige knægte fra Dragør uden ét gram overflødigt fedt på kroppen. Nogle rigtige hurtigløbere, der gav mindelser om vores egen storhedstid for 15-16 år siden.
Inden kampen kom flere af Torsdagskrigerne over til os. De havde gjort deres research hjemmefra og virkede nærmest benovede over pludselig at stå over for Giganterne, som de både havde set talrige videoer af på Youtube, og som de også havde læst meget om på vores hjemmeside.
Vi blev alle sammen lige et par centimeter højere af at møde fans. Det er vist første gang nogensinde. Men vi lod os ikke lokke i fordærv og begyndte klogelig afventende i kampen mod de letbenede Amagerkanere.
Vi vidste godt, at vi ikke skulle ud og løbe om kap, og Tobias og Nielsen blev sikkert placeret på udskiftningsbænken. Men det viste sig hurtigt, at Torsdagskrigerne måske alligevel ikke var så skræmmende. De havde bolden en del, men spillede forholdsvist forudsigeligt og uden enorme individuelle færdigheder. Her kunne vi sagtens være med, sagde flere Giganter tidligt i kampen til sig selv.
Og hvad skete der så efter 9 minutter? Jo, her scorede minsandten Daniel Bøhlers. I tomt mål, bevares. Men efter flot forarbejde fra et langt Arnt-indkast og en fremragende tværaflevering fra Mads. Og Mads er jo den eneste, der forstår Bølles spil, har Bølle selv flere gange fremført. Og derfor var det helt naturligt, at Mads aflevering lå så godt, at Bølle tæt under mål sparkede den ind.
Efter et kvarters spil blev Dyrnæss så vist ud efter det, der vidst i ishockey kaldes en obstruktion. Dyrnæss lavede en hård kropstackling på en Torsdagskriger, der havde løb alene mod mål. Men Dyrnæss slap heldigvis for rødt kort. Da forseelsen var uden for feltet og ude i siden. Ind på mål kom Arnt, og efter to minutter i undertal assisterede han på fremragende vis Emil ved at sende ham afsted i dybden med et langt udspark. Emil var iskold og afdriblede ene mand et par Torsdagskrigere, og så førte Giganterne 2-0. Endda efter scoring i undertal.
3-0 blev det kort tid efter på endnu et langt indkast, hvor Malcho pludselig stod helt fri bagerst og headede den ind. Nielsen skulle inden da lige til at råbe til Malcho, at det var for satset at gå med frem. Men heldigvis nåede han det ikke.
Kort før pausen fik Torsdagskrigerne reduceret til 1-3, men Giganterne gik fra første halvleg med en fremragende følelse.
I anden halvleg kom vi mere under pres, men Emil var suveræn oppe foran. Vi kunne konstant spille lange bolde op på ham, som han kunne holde i.
Emil fortalte efter kampen, at han normalt er vant til at lægge den slags bolde videre til en kantstiller i fuld fart. Men Giganterne besidder ikke spillere, der kan løbe hurtigt, og vi gav ingen muligheder til Emil for at lægge den af. Så han måtte selv holde i bolden og afdrible modstandere, og det gjorde han gang på gang. Blandt andet med skud på overligger og stolpe til følge.
Fem minutter før tid fik Torsdagskrigerne pludselig reduceret til 2-3, og så begyndte der ellers at komme dårlig mave hos Giganterne. Især hos Nielsen, der trods en slap præstation hos sig selv, valgte at kommandere Tobias ud af banen til fordel for Søren. En ikke just sympatisk handling, men Tobias tog det heldigvis pænt.
Trods den begyndende diarré holdt Giganterne fin stand, og til aller sidst fik Emil headet et hjørnespark i mål til 4-2 og så var det hele afgjort.
Det bliver nok ikke sidste gang, han kommer med!
Nielsen
___________________________________________________________________________________________
Los Gigantos v. CPH. Celtic-2
Mandag den 7. april 2025 - kl. 19.50 - Valby Idrætspark
I tarot symboliserer ”Tårnet” den nært forestående katastrofe. Mennesket har i sin arrogance bygget et skaberværk, som vil falde til jorden. Det er Babeltårnet - forsøget på at nå det guddommelige, som må fejle med et brag.
Med det billede i baghovedet, virkede det ildevarslende at præamblen til kampen var, at 3 giganter opstablede et 10 meter høj VEO-tårn. Det ultimative symbol på arrogance må næsten være, at prioritere at få dokumenteret genialiteterne i stedet for at varme op. Og VEO-tårnet endte kun med at stå i få minutter, før en let brise og uorden i tovværket væltede det omkuld.
Endnu værre gik det på banen.
På trods af 14 tilmeldte giganter, er der kun 7 klar til kampstart. To står og fumler med tøjet ude på sidelinjen og en tredje har meldt afbud med få timers varsel. Kæresten havde fået snue. Samme gigant holdte dagen før det store foredrag om, hvordan han styrer hjemmefronten med hård hånd. Jeg må le.
Kampen startede med Gigantos under hårdt pres. Celtic havde sikker boldomgang, et højt presspil og et imponerende løbepensum. Havde man puttet trackere på Celtic-spillerne, ville de formentligt alle kunne have slået hele Daniel Bøhlers’ bidrag til dette års løbekonkurrence, i de 60 minutter kampen varede. Det var ikke en kamp, hvor vi kunne få et ben til jorden.
Der gik få minutter før de puttede den første i kassen. Og der var ikke langt mellem de næste. De var faktisk svært at følge med i, hvor mange mål de scorede. Vi blev overløbet, afdriblede, udspillede, afklædt, ydmygede. Jeg kan ikke huske alle situationerne. To står dog lysende klart i hukommelsen.
Den ene er et forkølet skud, hvor Dyrnæss formår at lukke den ind med en langsom og slatten fodparade. Den anden er Nielsen, som tilbagelænet forsøget at lægge den tilbage til Dyrnæss, men i stedet spiller en Celtic-angriber helt fri foran målet. Det bliver straffet med et Celtic-mål.
Hukommelsen er jo en taknemmelig størrelse. Man husker lettere alle de idiotiske situationer, som de andre var i. Imens egne forbrydelser mod fodboldens grundsætninger lettere forsvinder i glemslens tåger. Normalt er det jo det gode ved at skrive kampreferat, at man alene får lov at udlægge teksten. Men nu bliver jeg jo nødt til at sige: Kun en tåbe frygter ikke VEO.
For kampen var præget af klassisk Los G-debut-fodbold. Afleveringerne var destinationsløse og skvattede. Det var svært at se om en gigant forsøgte sig med en dribling eller bare skvattede i bolden. Tæmningerne var hårdere end afslutningerne. Og med truslen fra VEO hængende over hovedet, må jeg nok indrømme, at det bliver svært at finde succesfulde situationer, som jeg selv var involveret i. Meget klovneri skal der til gengæld nok være.
Kun Frederik Arnt havde en god kamp. Han havde et ret godt forsøg på mål. Og så kørte der sideløbende en Brøndby-kamp, som fik væsentligt mere interesse end kampen på banen. Brøndby vandt 2-1, så Arnt var godt tilfreds. Jeg havde dog lidt svært ved at forstå, hvorfor det var så vigtigt at følge med i den kamp. Brøndby havde jo alligevel dommeren i lommen, som nægtede at dømme et helt tydeligt straffe til AGF.
Strass
___________________________________________________________________________________________